Som forudsagt i går blev det en stor dag. Faktisk en rekorddag! Altså – i hvert fald efterårssæsonens hidtil største dag…
Morgenen var for en gangs skyld helt vindstille, og forholdene virkede optimale. Der var da også kommet nye fugle til området. Gærdesangere og Tornsangere dominerede fangsterne, og også årets første Sivsanger, Gulbuge og Korttåede Træløber blev fanget.
Der var fortsat mange lokale fugle i fangsten, herunder adskillige adulte fugle med ring på fra tidligere års mærkninger. Alderspræsidenten var en Rørsanger mærket i 2014.
Vadefuglenettet blev også taget i brug, hvilket resulterede i sæsonens fjerde Mudderklire.
DMI truer med regn i nat og i morgen tidlig, så tiden må vise, om ringmærkning bliver en mulighed.
Joakim i gang med første netrunde.
Vejrskifte på vej ved Keldsnor.
Tekst og foto: Jacob Sterup