En af de gode dage på Sydspidsen af Langeland. Pragtfuld vejr, næsten vindstille, og godt med fugle. Indtil nu den bedste dag med 66 fugle, heraf 5 aflæsninger.
Højdepunktet var dog min - og vist nok også Keldsnor Fuglestations - første ringmærkede Hvidklire. Vadefugle er generelt svære at fange, og Hvidklirer hører til blandt sværeste!
Dagen bød også på en flot Skovsanger.
Men ellers var der Sylvia sangerne der satte sit præg på dagen.
Krattene vrimlede med Gærdesangere og Tornsangere. (Foto: Esben Eriksen)
Vi ses igen i morgen...
Tekst og billeder: Hans Rytter