Siden den 1. april har der været regelmæssig ringmærkning på Keldsnor Fuglestation. Nettene er nu rullet og pakket i depoter, indtil efterårssæsonen går i gang sidst i juli.
Der er håndteret i alt 410 fugle, fordelt på 322 nymærkninger og 88 aflæsninger.
Nordlig Blåhals, han. Denne fugl blev forårets mest bemærkelsesværdige. Det er kun den 3. ringmærkede Blåhals på Keldsnor Fuglestation siden 1994!
Det er i forbindelse med aflæsningerne, der genereres ny viden. I 3 dage, 19/5 til 21/5, har jeg lavet feltarbejde på Keldsnor Fuglestation og eksempelvis fanget 98 fugle, fordelt på 69 nymærkede og 29 aflæste.
29 aflæste fugle er en ret høj andel af fangsterne! Det dokumenterer ligeledes, at fuglene finder tilbage til deres hjemstavn, når de skal yngle. Det er utroligt, de er i stand til at navigere tilbage efter et vinterophold i Sydeuropa eller Afrika.
De fleste aflæste fugle var genfangster af individer ringmærket tidligere på foråret, men 15 fugle var ringmærket tidligere år.
De ældste fugle var en Tornsanger ringmærket i 2016 og en Kærsanger ringmærket i 2017. 5 fugle var ringmærket i 2018 og de resterende 8 fugle var ringmærket i 2019.
Der var ingen aflæsninger af "fremmede" fugle.
På dette lille datagrundlag ses det tydeligt, at der er stor forskel på overlevelsen. Er det rent held, hvis en fugl opnår en høj alder, eller har det måske noget at gøre med fuglens arvelige egenskaber? Det leder hen til det næste spørgsmål: Hvor stor betydning har de gamle fugle for en arts overlevelse? Man må formode, at gamle fugle producerer flere unger, og dermed giver deres - måske - stærkere gener videre?
Dette, og mange andre spørgsmål, søger man svar på, blandt andet via "Standardiseret Ynglefuglemærkning" (Constant Effort Site)
Tekst og foto: Hans Rytter
