Kell Grønborg er død

Af Henrik Kalckar Hansen

Kell var en meget aktiv del af DOF Fyns bestyrelse fra 2008 til 2020. Ansvarsområderne var gennem de 12 år meget forskellige:
Fra 2008 var Kell også repræsentant i Friluftsrådets kredsbestyrelse Kreds Nord.
Han var DOF Fyns unge-koordinator og bestyrer af DOF Fyns velkomstbrev.
Kell var arrangør af talrige julefrokoster. I den forbindelse skal jo heller ikke glemmes Kells mange fuglequizzer med egne fuglefotos. De var ikke mindst kendt for deres særdeles høje sværhedsgrad.
Kell var desuden DOF fyns tekniske mand med speciel forstand på vores AV-udstyr.
Kell var også en flittig turleder til både fynske lokaliteter som f.eks. de sydfynske søer og lokaliteter omkring Odense, samt naturligvis turene til hans elskede Vestjylland, hvor særligt hans pomeransture har været legendariske og givet mange andre DOF fynere en super god fugleoplevelse. Kell havde sit lokalkendskab i orden derovre…

Vi kan jo ikke tænke tilbage på Kell uden også at tænke på hans usædvanligt velbegavede, humoristiske og meget indfølte måde at være på.
Det var altid rart at være med, der hvor Kell var.

Tak for arbejdet Kell og ikke mindst samværet.
Og tak for alle vitserne.
Du vil blive husket!

 260924kellkkh

Kell på DOF Fyn tur til Dovns Klint sammen med gode fuglevenner, 5. september 2020. Henrik Kalckar Hansen.