Af Per Rasmussen
Når man går tur i skoven i vinterhalvåret, hvor det ikke er blade på træerne, ser man af og til store reder, og man kan ikke lade være med at tænke; hvilken fugl har bygget den. Men med lidt baggrundsviden er det faktisk ikke så svært at finde ud af, omend man ikke altid rammer plet.
De fleste store reder i skovene er bygget af rovfugle eller kragefugle, og med lidt viden om måden reden er bygget på, og placeringen i træet og hvor i skoven, kan man faktisk godt bestemme de fleste reder.
Man skal dog være opmærksom på at mange arter gerne overtager reder bygget af andre fugle. Feks overtager Rød Glente gerne reder bygget af Musvåge og Ravn, og det kan nogen gange snyde en.
I den følgende artikel vil jeg forsøge at beskrive hvordan de mest almindelige rovfugle bygger deres rede. Der er her kun beskrevet de arter der rent faktisk selv bygger rede i træer, hvilket udelukker arter som Vandre-,Tårn,-og Lærkefalk, samt jordrugende arter som Rørhøg og Hedehøg.
Musvåge
Vores mest almindelige rovfugl, og det er derfor også dens rede man ser oftest. Musvågen yngler i alle slags skove endda i markhegn. Reden placeres gerne i udkanten af skoven eller ud til en lysning. Reden kan godt være pænt stor, især hvis den har være i brug i flere år. Reden er ofte ret flad og bygget af små grene og kviste. Hvis man ser reden i ynglesæsonen vil ofte se frisk grangrene på toppen af reden.
Stor gammel Musvågerede. Bygget af mindre grene og kviste, men når der er blevet bygget over flere år får reden alligevel en pæn størrelse. Foto: Per Ekberg
Mere typisk ret flad Musvågerede. Som det ses er denne blevet overtaget af en Grågås, hvilket faktisk ikke er så usædvanligt. Foto: Per Ekberg
Hvepsevåge
Arten er langt mere fåtallige end Musvågen, men dens rede er rimelig let at bestemme, hvis man er heldig at finde den.
Hvepsevågen ankommer først i løbet af maj fra vinterkvarteret i Afrika. Reden bygges i både løv- og granskov, men hvis reden er bygget i granskov, er den næsten umulig at finde. Reden bygges som regel højt i træerne og altid af friske grene med blade. Det gør at hvis man ser en rede i vinterhalvåret der består af grene med vissent løv er det med stor sandsynlighed en Hvepsevågerede. Reden falder dog ofte ned i løbet af vinteren, medmindre den er bygget oven på en gammel Musvåge-, Duehøge, eller Ravnerede.
Hvepsevågerede som den ser ud om sommeren. Bygget med friske grene og ganske vanskelig at få øje på! Foto: Per Ekberg
Hvepsevågerede som man ser den i vinterhalvåret. En stor bunke vissent løv i toppen af et træ! Foto: Per Ekberg
Duehøg
Hvis man finder en rigtig stor rede i skoven er den næsten altid bygget af Duehøgen. Duehøgen bygger for det meste i større skove, men kan af og til bygge i mindre skove.
Reden er typisk bygget i en stor bøg, lærk eller i granskov. Reder bygget i granskov er næsten umulige at få øje på. Reden er bygget af små gren og kvist, ofte er lærkegrene fortrukket. Reden kan minde om en meget stor udgave af en Musvågerede, men er ofte ganske høj, da den bliver genbrugt i mange år, og der bygges ovenpå hvert år. Duehøgen har som regel flere reder de skifter i mellem.
Stor Duehøgrede i et stort Bøgetræ. Man kan tydelig fornemme at reden har en anseelig størelse. Foto: Per Ekberg
Duehøgrede i Lærketræ. Duehøgen bygger ofte i store Bøge eller Lærketræer. Minder her om en Musvågerede, men er betydelig større. Foto: Per Ekberg
Spurvehøg
Reden bygges næsten altid i tæt granskov, og er ganske svær at få øje på. Reden er ikke ret stor og bygges af små grene og kviste. Spurvehøgen bygger ny rede næsten hvert år.
Rød Glente
Glenterne overtager gerne andres reder, men som et særkende pynter de reden med menneskeskabte ting, typisk plastik, tøj og reb. Blåt nylonreb er specielt populært, og i Corona-perioden blev der også anvendt mundbind! Hvis de bygger selv er reden ofte ret lille, og minder om en stor duerede. Grenene er ofte lidt større end man ser hos Musvåge og Duehøg.
Reden placeres typisk højt i en bøg i udkanten af en mindre skov, og gerne nær bebyggelse.
Rød glenterede. Glenternes trang til at pynte reden ses tydeligt. Blå nylonreb er meget populært, i hvert fald hos fynske glenter. Foto: Per Rasmusssen
Havørn
De absolut største rovfuglereder i Danmark bygges af Havørnen, og man er ikke i tvivl når man står overfor dens rede. Fuglene bruger ofte den samme rede i årtier, og reden kan ende med at være mere end 2 meter høj og veje mere end 1 ton! Reden bygges i et større træ, ofte i en større skov, men også helt små skove og markhegn kan anvendes. Det vigtigste er at der er fri indflyvning til reden, og der er roligt tæt på reden.
Som redemateriale bruger ørnene betydelig større grene end andre rovfugle, og derfor er redematrialet i sig selv et godt kendetegn.
Havørnerede. Man kan tydelig se hvor stor reden er. Her er reden bygget i en gran, men ellers er det nok mere normalt at den bygges i et stort løvtræ. Foto: Per Ekberg
Nybygget Havørnerede under konstruktion. Reden er bygget af store grene. Foto: Per Rasmussen
Fiskeørn
Næsten alle de danske fiskeørnepar har bygget rede i toppen af en knækket gran. De foretrækker at bygge i et fritstående træ, hvor de kan overskue omgivelserne. Så hvis man finder en stor rede i toppen af en fritstående gran i en stor rydning i skoven er der stor sandsynlighed for at det er Fiskeørnens rede man har fundet. Fiskeørnen er aldrig fundet ynglende på Fyn, men det kan slet ikke udelukkes at den kan findes her. Reden kan godt bygges langt fra oplagte fourageringsområder.
Fiskeørnerede i toppen af en knækket gran. Foto: Per Ekberg
Fiskeørnene kan godt lide at kunne overskue redens omgivelser, hvorfor den placeres i et enkeltstående træ i en rydning. Foto: Per Ekberg
Når man så har fundet en rede i løbet af vinterhalvåret, er det sjovt at vende tilbage i løbet af sommeren for at se om man har “gættet” rigtigt på hvilken art den tilhøre. Man skal dog huske på ikke at komme for tæt på, især i det tidlige forår hvor fuglene ruger. Og generelt er det en god regel at holde pæn afstand til rovfuglenes reder i yngletiden. Men ofte vil man på god afstand være i stand til at tjekke om en rede er i brug og hvilken art der bruger den.
Håber ikke den her artikel har været alt for nørdet, for det er faktisk spændende at besøge de fynske skove og se hvad de gemmer.
Ravnerede.
Reden er stor og minder om en Musvåge-eller Duehøgrede. Reden bygges dog som regel af lidt større grene, og der vil ikke ligge frisk (gran)løv på redekanten i ynglesæsonen. Ravnereder genbruges gerne af feks Rød Glente. Foto: Per Ekberg
