Af Michael Mosebo Jensen
Hvis vejrudsigten holder med svag vind fra sydøst parret med god vandstand, er det oplagt med en start på langturen ved Ballum Sluse kl. 08:00. Der er traditionen tro masser af fugle her såsom Bjerglærker, Blå Kærhøge, Havørne, Pibesvaner, Kortnæbbede og Bramgæs i mængder. Efter at have set os mætte her og drukket vores kaffe, vil vi drible sydover og se, hvad Vadehavet ellers kan byde på.
Kommer solen frem som lovet, kan vi overveje et besøg i Draved Skov for at se, om nogle af de 5 spættearter dér er aktive.
Husk varmt tøj og føde til hele dagen samt et pas, hvis vi skulle vove os helt ned til Saltvandssøen.
Tilmelding til turleder Michael Mosebo Jensen via SMS på 2682 0729.
Vel mødt i det sønderjyske!
Fire en halv Kortnæbbet Gås. Der er sikkert mange flere på langturen. Foto: Michael Mosebo Jensen.