Vores mindste lappedykker er ret sky og færdes skjult. Den yngler mange steder ved små damme, søer og moser, men overses let i yngletiden, hvis man ikke er opmærksom på dens karakteristiske sang, der ifølge nogle kan give mindelser om kaldet fra en hungøg. Den kan yngle flere gange om året. Jeg har flere gange set dem svømme rundt med dununger på ryggen som andre lappedykkere i august.
Lille Lappedykker i sommerdragt. Foto: Steen Lauritsen.
Uden for yngletiden søger den til mere åbent vand og træffes i større eller mindre flokke i åer, havne og fjorde. Så snart den får øje på en dykker den og svømmer væk, dykker med det samme den kommer op, hvis den ikke synes, at afstanden er blevet tilpas stor.
På en tur langs Odense fra Skovsøen til Zoo om vinteren, vil man altid se nogle stykker. Holckenhavn Fjord er også et glimrende sted til arten, så længe den er isfri.
Arten ses tit som fuglen til højre. Foto: Søren Gjaldbæk.
Landets suverænt bedste sted til Lille Lappedykker er Odense Fjord ved Odense Å’s udløb, hvor det varme vand fra Fynsværket åbenbart passer den lille dykker, og så er der jo altid isfrit. Julen er traditionernes tid, og da der ikke er mange fugle at kigge på i vintermånederne, er det for nogle fuglekiggere en yndet beskæftigelse, at se hvor mange smådykkere, man kan se derude. Rekorden er fra den 30. januar 2004, hvor undertegnede så 529 komma nul. Også den 14. marts 1993, hvor Kaj Pedersen så 501, 12. janur 2002 482 af Tim Hesselballe Hansen og en nytårsaftensobservation af Kurt Due Johansen 31. december 1995 på 415 fugle fortjener at blive nævnt. Sidste observation af over trehundrede er fra den 10. januar 2009, hvor Anders Myrtue standsede tællearbejdet ved 323.
Lille Lappedykker. Foto: Søren Gjaldbæk.
Tirsdag den 11. december forsøgte jeg mig, det skal siges, at jeg ikke var videre grundig. Jeg standsede ved Fynsværkets store skorsten, hvor de to Vandrefalke kredsede sammen - man kunne tydeligt se størrelsesforskel mellem han og hun, det er ikke et marginalt forhold. Nu var det jo Lille Lappedykker det gjaldt, så jeg kiggede i bassinet på den anden side af vejen - her lå omkring tyve. Jeg gik hen på den lille bro over til Skibhusene og kiggede nordpå i den lille kanal. Et hurtigt scan med håndkikkert gav yderligere tredive.
Stor opgave for en lille fugl. Foto: Søren Gjaldbæk.
Hvor der er vilje, er der vej. Det lykkedes til sidst. Foto: Søren Gjaldbæk.
Et stop hvor kanalen og åen støder sammen og ved å-udløbet gav fyrre og i den store kanal ind til Odense Havn lå elleve. Jeg parkerede ved den første parkeringsplads på Stige Ø og gik ud til fjorden. Jeg blev - som det tit er tilfældet på denne årstid - modtaget af to Fjeldvåger, der stod i vinden tæt sammen. Ude i fjorden lå to flokke af Lille Lappedykker tæt på land - indtil de opdagede undertegnede, så gled de hurtigt længere ud. Der var i alt halvtreds.
Lille Lappedykker, del af en flok i Odense Fjord. Foto: Søren Gjaldbæk.
Mens jeg kiggede på dem, fik jeg selskab af et par Snespurve og også af fuglefotografen Erik Thomsen, der fortalte mig om Havørneparret fra Brændegård Sø. Mere om dette senere på dette site. En flok på 190 Bramgæs fløj højlydt skræppende i retning mod Slambassinet ved Klintebjerg. Alt i alt havde jeg uden at overanstrenge mig set 151 Lille Lappedykker - ganske mange, men også et pænt stykke fra at komme i rekordbogen. Rigtig mange får man først, når vandet i yderfjorden bliver koldt, så samles ”de små” i området med fjernvarmedækning.
Tekst: Søren Gjaldbæk.
