I dette afsnit i vores føljeton på baggrund af Niels Andersens årlige rapport fra landbrugslandet, påvises, hvor vigtigt vand er i landskabet. Vandets tilstedeværelse i landbrugslandet er uønsket, det viser de mange drænsbestræbelser. I Niels’ Viberapport ”I Vibens tjeneste” er der vist hele 84 plet- og gendræningssarbejder på blot 1250 ha henover 7 år. Så vand i agerlandet er blevet en mangelvare. Mange fugle er tiltrukket af vand i de fugtige lavninger både som fødesøgningshabitat, men fx for svalerne er de våde partier en nødvendighed for redebygningen. Se her, hvordan en isoleret våd lavning var med til at hæve artsantallet ude i et forholdsvis artsfattigt landbrugsland.
Viber, Siø. Foto: Søren Gjaldbæk.
Lille lavning, stor virkning
Ikke kun Viben nyder godt af de midlertidige våde lavninger, der rundt omkring kan opstå i landbrugslandet. En lang række andre arter nyder godt af, at et drænsprojekt af den ene eller anden grund ikke blev ført ud i livet. I de våde lavninger bliver væksten af afgrøden blive sat tilbage, og trods fordampning igennem hele forårsperioden, kan der opstå egnede forhold især til fødesøgning for mange fugle. Det havde jeg et godt eksempel på i Markblok 9 i foråret 2019, hvor der faktisk stod blankt vand helt ind i juni. Fordampningen efterlod bare partier i den ellers tætte bevoksning med frøgræs, førend der spirede nye planter fra jordens frøbank.
6 billeder med samme motiv fra M 9 taget henover forår og sommer. Det ses, at vandstanden ganske vist efter fordampning synker i løbet af perioden, men også, at der efterlades bare partier, som i stor udstrækning anvendes af fuglene til fødesøgning. I løbet af sommeren vokser et plantedække frem fra jordens frøbank og kan måske udgøre en føderessource til vinteren. Den 4. september blev der udlagt gylle i hele marken, også henover den nu tørlagte lavning.
Der er ingen tvivl om, at selv efter indtørring, vil der være forbedrede fourageringsforhold for en lang række arter. Dels vil byttedyr være lettere tilgængelige, da de er presset tæt op til jordoverfladen af vandet umiddelbart nedenunder, dels vil de blottede og åbne jordflader være lettilgængelige og attraktive for fuglene til fødesøgning på både insekter og frø. Endelig vil de lave områder i teorien være upåvirket af markdriftens sprøjtning og gødskning. Sidst på sommeren vil der opstå en naturlig plantevækst, der kan være dækkende og afgive frø til de frøspisende arter.
Kort over områder i min undersøgelsesfirkant, der har været udsat for drænsarbejder. ● Dræn foretaget fra 2012-2016. ● Dræn foretaget 2016-2017. ● Dræn foretaget 2017-2018 og endelig ● dræn foretaget i 2018-2019. Det samlede antal drænsarbejder er nu oppe på 84 siden jeg påbegyndte mine registreringer for 9 ynglesæsoner siden. Ved den hvide cirkel i M 9 ligger den lille lavning med den store virkning.
Nedbørsunderskuddet fra sidste års rekord-tørre sommer mærkes stadig. Drænsaktiviteten var på det laveste niveau i mange år, se ovenfor. Og i foråret gav underskuddet sig til kende ved, at lavningen i M 9 nærmest var det eneste sted i miles omkreds med blankt vand. Hvilket yderligere understregede lavningens relative betydning. Mange fugle kom langvejs fra for at drikke og søge føde. Og både By- og Landsvaler i stort tal og fra et stort opland kom til stedet for at hente mudder til at opbygge deres reder med.
Tornirisken er på besøg i en vandfyldt lavning for at stille tørsten. Foto: Poul Brugs Rasmussen.
69 arter i, ved og over Markblok 9 i de 4 måneder. Havde lavningen ikke været der, så var Knopsvane, Gravand, Troldand, Lille Præstekrave, Temmincksryle, Dobbeltbekkasin, Hvidklire, Tinksmed, Svaleklire og Gul Vipstjert nok aldrig blevet registreret. Ej heller drikkende Huldue eller de mange Hvide Vipstjerter. Sanglærken når sin største tæthed i M 9 med 425 fugle set på de 115 dage= et gennemsnit på 3,7. Og bortset fra den sociale Råge og overtrækkende Bramgås blev netop Sanglærken den hyppigste art.
Denne figur viser antallet af arter registreret i de 9 markblokke i de 4 relevante forårsmåneder over de seneste 4 år. Der er selvfølgelig forskelle imellem de enkelte markblokke på grund af størrelse, bevoksning, beliggenhed og altså også tilstedeværelsen af våde lavninger. Selvom der kun er få årlige udsving indenfor de enkelte markblokke, så bemærkes dog højdespringeren i Markblok 9, som i 2019 pludselig får 15-16 flere arter. Det skyldes helt overvejende den våde lavning, der var dannet i marken med frøgræs.
Er lavningerne fugtige længe nok, kan de holdes udenfor den normale drift på markerne, og kan som sådan betragtes som et helle i marken gennem foråret. I landbrugskredse tales der teknisk om en såkaldt udvintret plet i marken og ifølge Landbrugsstyrelsen kan den friholdes for normaldrift og stadig oppebære grundbetaling, hvis den blot har været udsat for en landbrugsaktivitet i sæsonen. Det kunne være tilsåning efteråret forinden, for så gennem en vinters nedbør at stå vandfyldt om foråret.
Tekst: Niels Andersen.
