At mit løfte om lærkesangsgaranti blev opfyldt er nok det mest positive, man fuglemæssigt kan sige om denne tur. Vejret artede sig dog bedre end forventet - den voldsomme blæst havde ikke forårsaget det frygtede højvande, som kan gøre Monnet ufremkommeligt, og regnen udeblev. Ni positive og forventningsfulde ornitologer var mødt op og fik efter tilkendegivelserne en god tur.
Havørnene, som efterhånden er daglig kost på Monnet, udeblev, og Sølvhejren, som har hygget sig i loerne gennem hele efteråret og vinteren, var som sunket i jorden. Og om Storspoverne, som normalt er her i hobetal, havde hørt om Coronavirus og var flygtet vides ikke. Men væk var de.
Men under heftig lærkesang var der til gengæld rigelig af tid til at snakke om stedets geologi og tilblivelse, og vi fik også vendt stedets historie fra jægerstenalder til nutidige tiltag, som førte til Monnets fredning. Og folk var høflige og gabte ikke for meget.
Lidt Skarvhistorie blev det til. Foto: Poul V. Rasmussen.
Er Skarv tog ruten over os - og Claus Dalskov som var deltager - delte en spændende historie om Skarvens tilbagevenden til landet som ynglefugl ved Tranekær lige før anden verdenskrig.
Undervejs kom godt 50 Hjejler flyvende over havet, og 7 Blisgæs kom trækkende tæt ind over os.
Syv blisgæs i luften over os. Foto: Poul V. Rasmussen.
Kaffen blev nydt, mens lidt Hvinænder fløj forbi, og der inde over land gik småflokke af Bramgæs i luften. Men nej desværre - det var ikke Havørnen, der var på spil.
Lidt Gravænder og Gråænder var umiddelbart det eneste, der ville vise sig langs kysterne - dog var der lidt Viber i luften, og 4-5 par Strandskader, som havde fundet sammen parvis, gav en spinkelt indtryk af forår.
Målet var Vårø Knude og i høj grad kaffen derude, og undervejs kunne vi studere rævespor i sandet og sandsynligvis og desværre også spor af mårhund.
Hvinand til kaffen. Foto: Poul V. Rasmussen.
Bramgæs i luften over Søby Monnet. Foto: Poul V. Rasmussen.
Snuden blev vendt mod øst og hjemover, men et håb om svømmeænder ved Knudevejlen blev også en fiasko. Hverken Pibeand eller Spidsand, som havde ligget her få dage før, var at se.
Spidsænder over Knudevejlen få dag tidligere. Foto: Poul V. Rasmussen.
Turens højdepunkt, i hvert fald efter min mening, blev, at vi lettede god tyve Dobbeltbekkasiner i bunden af Knudevejlen. Sjældent syn efterhånden, ja selv et sted som her. Vi fik en snak om kendetegn og forskel på dem og Enkeltbekkasinen, men desværre kun teoretisk snak - for det havde været kærkomment med bare et enkelt eksemplar af den “enkelte”.
Et lille dejligt forårstegn blev afslutning på turen, da en af deltagerne fik øje på 4 Hvide Vipstjerter helt oppe ved leddet.
4 Hvide Vipstjerter var en god forårshilsen som afslutning på turen. Foto: Poul V. Rasmussen.
Tekst: Poul V. Rasmussen.
