Nattergalens sang er indskrænket til de lyse nætters tid, årets skønneste måned fra midten af maj til midsommer, og da nattergalen fortrinsvis lader sine toner høre om natten er dens sang forbundet med sommernattens trylleri og kogleri, og vil derved for den tilstedeværende henrevne ungdom aktivt medvirke som inspiration til erotisk hengivelse.
Det kan også være et betydningsfuldt moment for digterens indstilling til nattergalen at denne i fugleverdenen synes at spille Askepots rolle i legenden. Den er så uanselig, ringe af størrelse, pranger ikke med ydre skønhed i sin beskedne fjerdragt, lever skjult upåagtet næsten skamfuldt, og erobrer dog æreskransen gennem sangens skønhed. (Ornitolog Finn Salomonsen 1909 – 1983. Bedst kendt for sit store feltarbejde på Grønland, hvor han naturligvis måtte undvære nattergalen).
Nattergal, Åmosen. Foto: Erhardt Ecklon.
Der er vel næppe nogen fugleart, som har fået større folkelig opmærksomhed og mere plads i litteraturen end nattergalen, og HC Andersens eventyr Svinedrengen og Nattergalen har naturligvis sin andel i at den berømte fugl ikke mindst er knyttet til Fyn.
Men nattergalens fynske rødder går længere tilbage og i hvert fald tilbage til 1700tallet. Dengang blev den i folkemunde kaldt Humledrossel, og den har formentligt sunget flittigt fra de vidt udbredte fynske humlehaver.
Mange steder på Fyn havde man forskellige traditioner, som udspringer af nattergalens inspirerende sang.
I Brahetrolleborg Sogn gik ungdommen til skovs i flok for pinsedags aften at høre nattergalens tolv stemmer.
Fra Faaborg gik de ældre til Tornehaverne nordvest for byen, de unge til den skovklædte bakke Ulfbjerg. -”Den største fornøjelse er den 12. maj, når man skal ud og høre nattergalen i skoven, da kommer man sammen fra hele sognet”. Nattergalens ankomst var en vigtig kulturel og social begivenhed i det gamle bondesamfund (1900tallet). Nu laves der nattergaleture med tilmelding og guider…
Nattergal, Fredmosen. Foto: Søren Gjaldbæk.
Verdens dokumenteret ældste nattergal er naturligvis fynsk. Torsdag den 5. maj 2016 fangede Hans Rytter (leder af Kelds Nor Fuglestation på Langeland) en ringmærket nattergal i Sortemosen nær Gudme. Det viste sig at fuglen var ringmærket for næsten ni år siden, 11. juni 2007, på samme lokalitet af samme ringmærker. Fuglen var mindst et år gammel da den blev ringmærket, og det betyder at fuglen kunne fejre sin 10års fødselsdag i 2016.
Men desværre er Nattergalen generelt gået voldsomt tilbage i Danmark de sidste 30 år. Ynglebestanden viser en tilbagegang på over 50% siden 1985!
Det er vanskeligt at sige noget præcist om årsagen til denne voldsomme tilbagegang, men der ses en tendens til at andre Afrika trækkende arter også går markant tilbage som ynglefugle, og det er også sandsynligt at tilbagegangen kan hænge sammen med den markante nedgang i mængden af insekter i Vesteuropa, som tyske forskere for nylig har påvist.
Verdens ældste nattergal genfanget som ca. 10årig i Sortemose i 2016. Fuglen har på dette tidspunkt trukket min. 140.000 km i sit liv. Foto Hans Rytter
Men der er heldigvis stadig en del lokaliteter, hvor ungdommen og os andre kan blive inspireret af nattergalens smukke røst her på Fyn. I 2018 registreredes Nattergal på 56 forskellige lokaliteter på Fyn og Langeland, samt en enkelt lokalitet på henholdsvis på Ærø, Thurø og Siø. De allerbedste nattergalelokaliteter siden 2010 med min. 10 syngende fugle er Hjulby Mose, Arreskov Sø, Neverkær, Ejby/Kindstrup Mose, Åmosen ved Ollerup, Vesterholm Mose, Aarupvej Orte
På Langeland er det Fredmosen, Hennetved Mose, som er de bedste lokaliteter.
Nattergalen er i dag udbredt i det meste af Danmark, men den har først i løbet af 1900tallet bredt sig op gennem Jylland, og den er stadig ret fåtallig vest for den jyske højderyg. Den tætteste bestand findes på Bornholm. Det vidner om en sydøstlige indvandrings retning, hvor Danmark i dag markerer dens vestligste udbredelsesgrænse. Da Nattergalens navn første gang dukker i de skriftlige kilder er det i denne strofe fra 1600tallet:
Du Nactigal, forglemmer jeg dig
Da vredes du visserlig på mig
Dig bør den største ære
Nattergal, Lunden. Foto: Erhardt Ecklon.
Den respektindgydende Nattergal omtales her med sit tyske navn. Hvilket formentligt indikerer at nattergalen på dette tidspunkt er ny-indvandret til Danmark fra et tysktalende land f.eks. Preussen (nuværende Polen), som nemt kunne være springbræt inden Østersøen, Bornholm og det øvrige sydøstlige Danmark.
Lige syd for, hvor den dansk/tyske grænse ligger i dag, overtager den nærtstående art Sydlig Nattergal, som har en sydvestlig udbredelse i Europa.
Vi kan konstatere klimaforandringer, og ikke overraskende kan vi også se tidligere ankomsttidspunkt hos kort og mellemdistance trækkende arter. Men i forhold til Nattergal, som er en langdistancetrækkende art, som har vinterkvarterer syd for Ækvator i Afrika, så er forholdene anderledes. Jeg er gået 12 år tilbage og har kigget på ankomsttidspunkt registreret i form af syngende fugle på Fyn. Der er temmelig stor variation fra år til år, som strækker sig fra de sidste dage i april til den første uge i maj. Men der er ikke nogen entydig tendens til at nattergalen kommer tidligere! Så deres præcise ankomsttidspunkt til Danmark er formentligt mere påvirket af natur og vejrforhold undervejs på deres lange rejse i og fra Afrika end af klimaændringer i Danmark.
Nattergalen tilhører Spurvefuglenes orden, som udgør ca. 50 % af samtlige danske fuglearter. Men den er til trods for sin stemme ikke nogen sanger (Sylviidae) i systematisk forstand. Men derimod en Smådrossel også kaldet Jordsangere. Det er en gruppe af insektædende småfugle som også tæller Blåhals, Rødhals, Bynkefugl, Stenpikker samt Hus- og almindelig Rødstjert. Nattergalen har i øvrigt også rød ”stjert”, som det tydeligt ses på Hans Rytters billede ovenfor og billedet nedenfor.
Nattergal og Hans Rytter, Keldsnor. Foto Erhardt Ecklon.
Vi kender remser som skal lydefterligne fuglenes sang. Især er(var?) Gulspurvens og Bogfinkens kendt af hvert et barn. Følgende nattergaleremse er dog ikke for børn og vidner om, at nattergalens fascinerende sang kan have en direkte skadelig indflydelse på svage sjæle. Remsen er fra 1900tallet, Sletten på Nordvest Fyn:
Fire hvide piger i vor skov
Smid dem om!
Smid dem om!
Kryb på dem!
Ha-ha-ha!
Hør nattergalens sang her, hvis du tør!
Tekst: Henrik Kalckar.
Kilder: DOFBasen, DOF’s Punkttællingsrapporter, Dansk Folkemindesamling ca. 1900. Folk og Fauna af J. V. Brøndegaard, Fuglene i Danmark af H. Meltofte og J. Fjeldså.
