Nattergaletur til Sollerup torsdag den 16. maj

Man mødes på klokken 19.30 på P-pladsen ved Naturstyrelsens bygninger på Sollerupvej 24.

Niels Bomholt var på rekognosceringstur lørdag den 10. maj og skriver:

” Her lørdag den 10. har jeg været ude og se på forholdene.
Nattergalen var endnu ikke ankommet, til gengæld var der mange andre sangfugle, men også mange myg.
Den fugtige eng, vi normalt passerer, er nu særdeles våd! Og da DOF Fyn ikke er i besiddelse af redningsveste, vælger vi at gå en anden vej. Det gør turen lidt længere, men stadigvæk er det en smuk natur derude. Hvis vi holder ud til omkring 21.30 plejer der at komme et par skovsnepper hen over”.

I lys af den fugtige eng må det anbefales at lade sandalerne blive hjemme og i føre sig ”fornuftigt fodtøj”. Med den aktuelle vejrudsigt er der vel gode chancer for, at Nattergalen når at indfinde sig.

Tilmelding til Niels Bomholt på 2322 9673. Niels oplyser, at der er ved at være udsolgt - de resterende pladser fordeles efter ”først til mølle”-princippet.

110524folkajaj

Fra sidste års tur. Foto: Arnbjørn Jens Jørgensen.