Projektet gennemføres af Odense Kommune som et delvist EU-finansieret LIFE-projekt, der skal demonstrere et eksempel på naturbaseret klimasikring. Det betyder, at der samtidigt med beskyttelse af beboelser og dyrket jord mod den stigende vandstand, skabes der mere natur. Den traditionelle løsning havde været at forhøje de eksisterende diger, så hele arealet igen kunne dyrkes.
Det ses på kortet fra 1940, at det meste af engene er beskyttet mod oversvømmelse fra fjorden af diger. Arealet inden for digerne er vist som dyrket jord. Digerne blev udført allerede i 1888.
Vandløbene løber naturligt gennem engen og en sluse i diget.
Bemærk den lille strandeng uden for digerne.
Småstenskrog 1940
Digerne blev opbygget til kote + 1,5 m, som normalt vil kunne holde vandet fra Odense Fjord ude om sommeren, men ved stormflod vil digerne kunne overskylles og engene med den dyrkede jord uden om engene oversvømmes med saltvand fra fjorden.
I 1954 drænes arealet inden for digerne og afvandes med pumpe (Blå pil på kortet fra 1954).
De to vandløb omlægges til landkanaler (Blå linjer) med en ny højvandssluse i diget. Den ubeskyttede strandeng uden for diget er vokset mod øst. De første læhegn er plantet.
Småstenskrog 1954
Herefter dyrkes hele det inddigede areal med kornavl. På kortet fra 1992 ses, at selv en del af engen uden for diget er dyrket. Der er desuden plantet flere læbælter og remiser på arealet. Den eneste tilbageværende del af den tidligere strandeng er en del af engen uden for diget.
Småstenskrog 1992
Dyrkningen fortsatte indtil begyndelsen af dette århundrede, hvor Fyns Amt fik lavet en 20-års MVJ-aftale med ejeren, så arealet nu skulle henligge som afgræssede arealer. Aftalen er udløbet, så uden dette projekt kunne ejeren nu have drænet og opdyrket arealet.
Pumpningen ophørte også. Det betyder, at der står vand på de lave arealer om vinteren, men de tørrer hurtigt ud om foråret, så engene er tørre i fuglenes yngletid og i vadefuglenes træktid.
Digerne er ikke vedligeholdt, så de nu holder vandet fra Fjorden tilbage op til + 0,90 m. Det betyder, at sommerhøjvande stadig ikke oversvømmer engene bag digerne. På kortet fra 2019 ses at engene ikke oversvømmes med en vandstand i fjorden på + 0,89 m.
Småstenskrog 2019 vist med en vandstand på + 0,89 m
Ved 100-års stormflod, som oplevet d. 1. november 2006 blev mange boliger i Seden Strandby og store dyrkede arealer oversvømmet, som det kan ses af kortet med en vandstand på + 1,94 m.
Småstenskrog 1. november 2006 med en vandstand på + 1,94 m
Her kommer så klimasikringen ind, idet de nye stormflodsdiger skal kunne modstå en 100-års stormflod med en vandstandsstigning på 0,30 m, så stormflodskoten bliver + 2,25 m. De nye diger bliver 1 – 1,8 m høje til kote + 2,50 m og udføres med flade skråninger, så de syner naturlige og kan afgræsses sammen med engene. Da de nye strandenge ligger op til + 1,50 m, vil der fortsat være strandenge foran digerne med stigende vandstand.
Seden Strandby oversvømmes også fra den anden side. Et andet projekt skal anlægge stormflodsbeskyttelsen mod nord og vest for Seden Strandby.
På projektkortet er de nye diger vist med sort og de nye vandløb vist med blåt. Alle de gamle sommerdigerne afgraves og vandløbene genslynges gennem engen til det oprindelige udløb.
Projektkort med stormflodsdiger og nye vandløb
Terrænet på de lave arealer inden for de afgravede diger ligger i kote ca. + 0,50 m og vil derfor også om sommeren ofte blive oversvømmet med vand fra fjorden, når digerne fjernes og vandløbene føres tilbage til et slynget forløb gennem engen.
Der er udføres desuden tiltag for at forbedre naturforholdene på de retablerede strandenge. Alle træer og buske ryddes, der afgraves 3 paddeskrab til de strandtudser, som netop er genudsat og der efterlades dele af eksisterende afvandingsgrøfter som små søer.
For at øge biodiversiteten tilfyldes med sandet jord på digernes bagside mod syd og vest. Der suppleres med felter med sten og træstammer. Denne varme og tørre habitat skal give levested for bl.a. firben og insekter og overvintringsmulighed for strandtudser i sikkerhed for oversvømmelser med saltvand.
Anlægsarbejderne er netop gået i gang og forventes afsluttet midt i oktober. 132 år efter den første inddigning af strandengene bliver de nu leveret tilbage til et naturligt dynamisk liv og hermed forhåbentlig til nogle af de trængte vadefugle og engfugle.
Odense Kommune arbejder på at få etableret et fugletårn i den vestlige side af området og en observationsplatform syd for området, Når dette er helt afklaret vender vi tilbage med et kort, der også viser de mulige adgangsveje til disse observationsposter. Indtil da kan arealet bedst overskues fra stien fra jollehavnen langs kysten til fiskerhusene.
Henrik Mørup-Petersen
Kurt Due Johansen har i en tidligere artikel beskrevet fuglelivet i Småstenskrog - det kan man læse om her.
