Torsdag den 3. januar drog jeg til Flyvesandet for at se, om stormen Alfrida udover vand havde kastet nogle havfugle af sig. Havobs på Nordfyn uden for sæsonen er tit et tvivlsomt projekt, kun lidt bedre end at købe et skrabelod, men man kan da på dette tidspunkt af året heldigvis skifte til at få lidt årsarter i bogen.
Jeg satte mig forventningsfuld til rette klokken halv ni på et sted med læ for den kolde nordvestenvind. Jeg kan ikke påstå, at det var lunt. Der var godt gang i Ederfugle, Trold- og Fløjlsænder, men efter en times tid indså jeg, at mit gemyt ikke rakte til at sidde endnu et par timer, for at se om der skulle komme en Ride eller en Sule forbi - det må blive en anden gang. Jeg kunne se i min notesbog, at jeg inklusive turen til stedet havde set 24 arter med Rødstrubet Lom, Havlit, Alk og Strandhjejle som de bedste. Jeg skiftede til plan B, nu skulle der findes årsarter.
Stor Flagspætte - for nysgerrig til at gemme sig bag stammen, campingpladsen, Flyvesandet.
Et par hundeluftere gik rundt i ternereservatet - den vestligste pynt - de er der hver dag og har altid meget god tid, så jeg fravalgte det sted og gik ind på campingpladsen for at få småfuglene på plads. Bortset fra, at korsnæbbene sov længe, fik jeg de arter man nu kan forvente - dog ikke Halemejse. Grønspætterne - et par - kurtiserede på en for den art ret stilfærdig måde.
Sortmejse, campingpladsen, Flyvesandet.
Et kig ud over Næråstranden gav Stor Regnspove, Lille Kobbersneppe og Strandskade som forventet. På engen foran skoven gik omkring 1500 Bramgæs, de tæller desværre kun som én art. Jeg havde ikke set noget som helst uventet endnu og manglede stadigvæk Ravn og Svartbag. Artslisten var på 49 og jeg bestemte mig for at køre vestpå.
Tårnfalk, Flyvesandet.
Et hurtigt stop ved Egeby Frugtplantage gav Grå- og Skovspurv samt Vindrossel som nye arter og med Bomlærke i et af træerne langs vejen mellem Otterup og Bogense kørte jeg gennem Nærå med 53 på kontoen. Der var stadig masser af almindeligheder som f.eks. Tyrkerdue, som manglede at blive registreret, og jeg fik den tåbelige ide, at jeg ville se om jeg kunne få mere end de 80 arter, som Eske vandt vinterbirdracet med. Det skal understreges, at mine vejrforhold var klasser bedre end dem, der konkurrerede 1. januar, så der er ikke basis for sammenligning. Men nu havde jeg da et mål for resten af dagen.
En lille buket Bjergirisk, Jersore.
Umiddelbart efter Ringe Å stod ”den sædvanlige gåseflok” med 170 Blisgæs, lidt Grågæs og ”den gode gamle kortnæbbede”. En afstikker til Nørreby Hals gav ud over Sangsvaner - et par hundrede - yderligere to Kortnæbbede Gæs - og en flok Spidsænder - ca. 40 - de kan også ses fra Flyvesandet. Jeg lå stadig tungt med rovfugle - det var kun blevet til Musvåge, Tårnfalk og Spurvehøg. Det måtte Gyldensteen da kunne gøre noget ved, først skulle Jersore besøges, her var der Rørspurv, Pibeand og Knortegås, som jeg indtil da ikke havde set på turen. Jeg var begyndt at have lidt travlt, hvis jeg skulle nå op på 80 arter inden det blev mørkt, så en flok på 11 Kortnæbbede Gæs i selskab med to Blisgæs, der stod helt tæt på vejen ved Orestrand fik ikke helt den opmærksomhed, som den fortjente.
Blisgås og Kortnæbbet Gås, Orestrand.
Da jeg nærmede mig fugletårnet i Vester Egense Plantage ved Gyldensteen var der godt gang i gæssene, det lød som Havørn, og det passede godt i mit kram. Vel ankommet til fugletårnet så jeg med det samme bemeldte art, desværre på et kamera, som en venlig mand smed i hovedet på mig med en bemærkning om ”at jeg kom lidt for sent, ørnene er lige fløjet”. Great. Der var masser af Bram-Blis- og Grågæs på både markerne og på den tilfrosne engsø - flere tusinde - men det kunne jeg jo ikke bruge til noget. Jeg forlod tårnet - i plantagen kom en flok på femten korsnæb og smed sig i toppen af en fyr. Det er noget sværere at kigge på dem der i forhold til på Flyvesandet - fyrretræerne er høøøøje, men det var Store Korsnæb, rigtig fint.
Stor Korsnæb, Vester Egense Plantage.
På vej mod Mågeøerne, hvor jeg ved, at der er Rødben og chance for Isfugl, stoppede jeg ved fugletårnet ud til kystlagunen. Her blev der ryddet op i skalleslugere og svømmeænder - dem, man nu kan regne med - isen på engsøen havde fortrængt dem til saltvandet. Mågeøerne gav ikke andet Rødben, jeg havde håbet på Vandrefalk, men den gik ikke. Klokken var halvtre, jeg havde fået 76 arter i bogen. Jeg manglede Blishøne og Grønbenet Rørhøne - dem kunne jeg få ved Skovsøen frem til mørkets frembrud, så med Fjeldvåge, Vandrefalk og Havørn ville jeg nå op på 81. Jeg forfaldt til den usle løsning at køre hjem via Stige Ø. På vejen dertil blev hvert eneste hustag og træ skimmet for Tyrkerdue, men nej, nej. Til gengæld sad begge Vandrefalke på Fynsværket, hannen på ”V” og hunnen på ”M”.
Vandrefalke, der leger bogstavleg.
Fjeldvågen var meget medgørlig, den fløj henover mig, da jeg parkerede bilen lige før Sortehusene på Stige Ø, og Blishøns var der rigeligt af. En megalarm fra fjorden og Vigelsø fortalte mig, at der måtte være Havørn, himlen var tæt af gæs, ænder, måger, Fiskehejrer og kragefugle. De kunne åbenbart se den, men jeg kunne ikke. I desperation gik jeg ud på engen nord for Sortehusene, måske jeg kunne få en Dobbeltbekkasin på vingerne eller måske en Skærpiber, som jeg også manglede. Det var for mørkt til at tjekke dykænderne, som lå rigtig langt ude, jeg ved, at der er Taffeland blandt dem, men tiden arbejdede ikke for mig. Men foran mig på en pæl sad en gammel Havørn med magen på jorden. Art nummer firs var på plads, så nu gjaldt det Skovsøen, klokken var knap fire. Jeg ankom tidsnok til at se adskillige rørhøns. Småfuglene var ved at gå til ro, de skændtes sikkert om sovepladserne, og blandt de mange stemmer lød det umiskendelige kald fra Spætmejse, der blev dagens art nummer 82.
Havørne i skumringen, Stige Ø.
Jeg er ret overbevist om, at man til enhver tid vil kunne lave over halvfems arter på min rute, hvis man tilrettelægger det lidt smart, og har styr på, hvad man kan få hvor. Jeg manglede Taffeland - pærelet, Ravn - en præstation at opholde sig 7 timer på Nordfyn uden at se en sådan og Skærpiber er også er let. I øvrigt var der foruden bemeldte piber seks Snespurve i ternereservatet på Flyvesandet. Halemejse og Tyrkerdue er vel heller ikke for meget at bede om. Den første fugl på mit foderbræt næste dag var i øvrigt Tyrkerdue.
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
