Har Danmarks Radio udflyttet koncerthuset? Elller har Langeland fået et kunstmuseum?
Nej, det er det nye tårn, som Fugleværns Fonden har opført ved Gulstav Mose. Men flot ser det ud. Et meget anvendeligt tårn i et moderne lyst lamelbelædt design. En lille arkitektonisk perle, der både er flot at kigge på - og flot at kigge fra. Her venter helt sikkert mange spændende oplevelser med flyvende Rørdrummer over mosen eller en Grævling på morgenvandring på Ørnehøj.
Tårnet set fra Gulstav Klint.
Det gamle tårn blev i efteråret brudt ned af Fugleværnsfondens arbejdsgruppe og andre gode kræfter. Sidst på efteråret stod det nye tårn klart. Tårnet er tegnet af Tobias Jacobsen, og som nævnt opført i lyst træ i en moderne lamelagtigbeklædning. Tårnet skal ikke males, og med tiden vil det blive gråt.
Tårnet er beklædt med lameller. Oppe i tårnet er man også godt skjult. Bemærk de to mennesker i tårnet.
Adgangsforholdene til tårnet er klart forbedret. Trappen op går ad 30 brede trin og den er ikke er så stejl som tidligere. Det er muligt at støtte sig til gelænder og afskærmning på begge sider af trappen. Tårnets beklædning sikrer, at brugerne kan færdes sikkert op og ned. Ligesom man næsten uset kan gå op i tårnet.
Trappen op til tårnet. Brede trin og mindre stejl end den forrige trappe.
Når man har nået toppent, mødes man at et stort stabilt trædæk. Dækket er rigeligt stort til at mindst fem telseskop- eller fotostativer kan være fuldt udslået. Konstruktionen er stabil. Det betyder, at man kan kigge i teleskop uden, at rystelser forplanter sig til tårnet fra andre, der færdes op og ned ad trappen. Ligesom der er mulighed for afsætning til kaffe og notesbog. Udsigten er som fra det gamle tårn eminent mod syd og nord. Et helt afgørende plus er, at tårnet er åbent. Det gør, at man kan følge med i fugletrækket over hovedet på en. Månge fugletårne kan ende som læskur på pæle, men ikke her. Mindre børn vil dog have svært ved at se ud, men det kan afhælpes af et par kasser eller lignende.
Udsigt mod syd over Gulstav Mose. Godt udsyn og rig mulighed for afsætning af diverse under obsen.
Udsigten mod nord over Ørnehøj. Fine muligheder for at følge med i det sydgående fugletræk om efteråret.
Der venter gode helt sikkert gode oplevelser til de kommende brugere af tårnet. Mit første besøg på denne Mortens Aftens dag, gav ikke det store. En flok Knar- og Gråænder frydede sig dog over, at de lå i mosen - og ikke i ovnen.
Når foråret melder sig, når Rørdrummen pauker, de grønne frøer kvækker og fuglene synger - så bliver der fuldt hus i det nye "Koncerthus".
/Esben Eriksen