Olieræddiker som efterafgrøde dækker store dele af Nordfyn - men fuglene gider ikke æde dem!

Indledning - Sangsvaner og gæs på landmandens marker giver konflikter

•  hvorfor ikke skabe en win win situation med svane- og gåsevenlige efterafgrøder?

Sangsvanerne

Sangsvaner æder planteføde. Oprindeligt søgte Sangsvanerne føde på de tusindvis af hektar med ålegræs, der var på bunden af de nordfynske farvande.

Ålegræsset er forsvundet fra 98 % af farvandene på Nordfyn, fordi landbruget og renseanlæggene udleder store mængder næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor, og disse næringsstoffer betyder at vores farvande overgødes, så ålegræsset forsvinder. Det er det der er sket i stort set hele Odense Fjord, Nærå Strand og store dele af kysterne fra Bogense og østpå. 

På Nordfyn er Sangsvanerne således tvunget til at græsse på markerne. Op til 2.000 Sangsvaner på markerne SKAL give udfordringer.

Grågås og Bramgås

Især Grågåsen og Bramgåsen æder både græsser og andre planter på strandenge og går på landmandens afgrøder. Nu er strandenge blevet en sjælden vare og derfor er gæssene også i høj grad nødt til at fouragere på landmandens marker. 

På Nordfyn søger der i perioder mange tusinde gæs føde på landmændenes dyrkede marker.                

EFTERAFGRØDER – OG SÆRLIGT OLIERÆDDIKER

Når man dyrker jorden, er der visse krav om efterafgrøder, så jorden ikke ligger bar. Efterafgrøderne sørger for, at der ikke vaskes så meget kvælstof ud af jorden til vores sårbare farvande.

En af de meget populære efterafgrøder – i hvert fald på Nordfyn – er olieræddiker. Olieræddikens blade minder noget om raps-blade. Blomsterne er hvide eller svagt farvede. Inden for de seneste 5 år er olieræddiker blevet en af de mest anvendte efterafgrøder. På Nordfyn står der således i tusindvis af hektar af planten som efterafgrøde.

Olieræddiker på godset Hofmansgave. Foto: Kurt Due Johansen.          

Kunne Sangsvanerne og gæs ikke bare æde efterafgrøder – i form af olieræddiker?  

• Sangsvaner og gæs værdiger ikke olieræddiker et blik!

Som sagt minder olieræddikers blade noget om rapsblade, så man skulle tro, at olieræddiker ville være et fantastisk ”tag selv bord” for planteædende fugle som sangsvane og gæs.

Men, men! Sangsvaner og gæs gider ikke æde efterafgrøden olieræddike – de værdiger den end ikke et blik. Olieræddiker dur simpelthen ikke til svane- og gåseføde. På mine mange og lange ture på Nordfyn har jeg ikke en eneste gang set en sangsvane eller en gås søge føde på olieræddiker.

De rigtige efterafgrøder kunne principielt blive en win win situation for landbrug og fugle!

Det er naturligvis landmandens frie valg, hvilke efterafgrøder han vælger, men valget er ikke uvæsentligt set ud fra en fugls synspunkt. Måske ville det være smart, strategiske steder, at udså efterafgrøder som Sangsvaner og gæs gider æde.

De rigtige efterafgrøder, strategisk placeret

Alene på Nordfyn græsser tusindvis af sangsvaner og mange tusinde gæs på landmændenes marker. Hos landmændene er hverken sangsvaner eller gæs populære og langt de fleste steder jages de væk. Men fuglene skal jo have noget at æde, så det ville være smart at få dem til at fouragere på marker, hvor de efter landmændenes mening ikke gør skade. Et sådant sted kunne jo være efterafgrøderne, som ikke skal høstes! Hvis man placerede favorable efterafgrøder strategisk rigtigt, kunne man mindske konflikten mellem fugle og landmænd ganske betragteligt. Måske næsten løse konflikten? Men, det kræver, at man vælger efterafgrøder, som fuglene gider æde. 

 Det her er livsvigtigt for sangsvanerne – mad. Men, Sangsvanerne er uønskede på de fleste landbrugsafgrøder, og jages ofte bort. Hvorfor ikke lade dem gå på nogen for fuglene profitable efterafgrøder – som IKKE er olieræddiker. Foto: Kurt Due Johansen.

Så vi skal have nogen andre efterafgrøder end ræddiker – dér hvor sangsvaner og gæs koncentreres

Hvis vi lige bliver på Nordfyn, som er det sted jeg kender bedst, er det ofte kystnært, at sangsvanerne og gæssene søger føde på markerne.

Man kunne – f.eks. i samarbejde med landboorganisationerne – udså efterafgrøder, som er favorable for sangsvaner og gæs. De steder, hvor der ikke er problemer med sædskiftet, kunne det f.eks. være raps. Min ven landmanden på Nordfyn siger at det ikke er dyrere, men måske lidt mere besværligt. Nogen steder kan det som nævnt være problematisk set i relation til sædskiftet.

Oplysning skal der til

• nogen landmænd ville gerne hjælpe – men ved ikke at olieræddiker er uprofitable for fuglene

En af de sidste gange jeg var ved Egensedybet – ved Stiftelsen Hofmansgave -, mødte jeg godsinspektøren og fik en hyggelig snak med ham, bl.a. om gæs. Han havde netop udsået en stor efterafgrøde i form af olieræddiker på halvøen Flyndernæs, lige op til vildtreservatet. Han udtalte, at han håbede at gæssene ville æde olieræddikerne. Så kunne han skåne sine ”rigtige” afgrøder. Jeg har i løbet af efteråret og det tidlige vinter holdt øje med olieræddikerne på Flyndernæs – ikke én Sangsvane og ikke én gås.  Men i perioder tusindvis af gæs på Hofmansgaves marker med ”rigtige” afgrøder. 

Er det ikke skørt? En landmand som egentligt gerne ville gæssene og svanerne – men som nu må ofre sin nattesøvn på gæs der æder hans afgrøder. Og som må bruge dele af sin sparsomme tid på at jage gæssene væk fra sine afgrøder. Han vidste bare ikke at olieræddikerne ikke er fuglemad.

Hvorfor ikke i stedet for have lavet en win win situation ud af situationen. En anden efterafgrøde end olieræddiker og Sangsvaner og gæs kunne have været her i tusindvis med landmandens velsignelse, landmanden kunne have fået sig en rolig nattesøvn, og vi andre kunne glæde os over fuglene. Og fuglene kunne være fri for at blive jaget væk – ustandselig.

”Vi” har skudt os selv i foden, da vi forurenede vores fjorde så meget, at svanernes naturlige føde i form af ålegræs og havgræs forsvandt. Derved ”tvang” vi svanerne til at gå på land og søge føde. Her er det Knopsvaner nær Odense Fjord. Foto: Kurt Due Johansen.

Hvad er løsningen ?

• ”En eller anden burde gøre noget”.

Oplysning

Der burde – f.eks. centralt fra DOF’s eller DN’s side laves en oplysningskampagne, der henleder landmændenes opmærksomhed på, at Sangsvaner og gæs er kommet for at blive, og at vi sammen skal have løst den her udfordring. En del af løsningen kunne være at gøre landmændene opmærksom på, at olieræddiker IKKE dur, dér hvor der er mange gæs og svaner. Og at gøre opmærksom på, at der er andre efterafgrøder der er langt mere profitable for fuglene.

Samarbejde

I et samarbejde med landboorganisationerne kunne der udpeges lokaliteter, hvor der skulle særlig fokus på efterafgrøder og svaner og gæs. Og vi naturfolk kunne rådgive om hvad svaner og gæs rent faktisk gider æde.

Kurt Due Johansen.