Af Børge Langkilde Rasmussen
Atter en gang afholder DOF Fyn den landsdækkende aktivitets dag for ØRNENS DAG.
Og som vanligt bliver det fra pladsen ved varme-containerne på toppen af det nordligste Stige Ø - den gl. losseplads, på Østre Kanalvej.
Der er skiltet fra Lystbådehavnen. Parker ved indgangen / ishuset ved den gamle losseplads indkørsel og nyd gåturen op til teltet.
Det foregår søndag den 23. februar 2025.
Fra et tidligere Ørnens Dag: Der spejdes efter Havørn. Foto: Børge Langkilde Rasmussen.
Der er åbent fra kl. 10 til kl. 14, hvor alle formidlerne er til stede, og de har medbragt alt deres kikkert og teleskop udstyr, som de gerne viser frem og giver mulighed for et kig på de mange fugle, der gerne skulle dukke op på dagen.
Selvfølgelig håber vi at Havørnen viser sig fra sin venlige side, og kommer inden for kikkerters og teleskopers rækkevidde.
I teltet forefindes en masse info om fugle og tilhørende tiltag.
Desuden vil der være særlig formidling omkring "ØRNEKLUBBEN", hvis formål er at samle de 6 til 12 årige, og fortælle dem om fugle og fuglelivets vilkår.
Som det fremgår af fotos fra tidligere år, så er gæster i alle aldre velkomne - Der er gratis adgang!
Venlig hilsen DOF Fyns formidlingsgruppe
Havørn med Bramgås - ikke synlig! Læs mere om den sag her. Foto: Erik Thomsen.