Pudsig Sølvhejre i Tryggelev Nor

Af Søren Gjaldbæk.

For 30 år siden var det de færreste af os, som havde set Sølvhejre i Danmark - det har som bekendt ændret sig drastisk, for tiden er der vel mere end 50 fugle på Fyn og Langeland. I yngletiden er næbbet sort, og i Fugle i Felten kan man læse, at tibia (underbenet, som mange i skyndingen kalder låret) også bliver rødere. Resten af året er næbbet gult og benene mørke. Vi har dog til gode at have ynglende Sølvhejrer hos os.

092921slv1cld

Sølvhejre, Tryggelev Nor. Foto: Claus Dalskov.

Den 19. september havde Claus Dalskov en flok på 17 Sølvhejrer i Tryggelev Nor - ganske pænt må man sige. En af dem havde åbenbart misforstået årstiden, for yngletiden er længst overstået for den art, og så røde bliver benene heller ikke. Området mellem næbbet og øjet (tøjlen) er som det ses også grønt, det skal som næbbet også burde være, gult med en lille grøntoning.

092921slv2cld

Afvigende Sølvhejre, Tryggelev Nor. Foto: Claus Dalskov.

Farveafvigelser hos fugle er ikke ukendte, og denne variant af Sølvhejre er ikke ukendt. I sommers var der en lignende fugl i Årslev Engsø - måske den samme. Berejste venner fortæller mig, at de har set denne farvevariant i Indien - jeg er aldrig stødt på den og har dog set ganske mange Sølvhejrer.