Af Jens Peter Bech
I perioden 15. marts til 30. april er det tid til punkttælling af de tidlige ynglefugle.
DOF punkttællingsprogram har eksisteret siden 1975, og er en kilde til data omkring de danske fuglebestande, og udviklingen i disse. Punkttællingerne er derfor en vigtig kilde til data som bruges til naturforvaltning.
Punkttællingerne foregår ved at man laver en rute med 10-20 punkter, hvor man ved hvert punkt tæller alle fugle man ser og hører inden for fem minutter. Ruten genbesøges hvert år, og giver dermed data omkring fuglebestandens udvikling.
Man kan finde vejledningen til punkttælling her.
Hvis ens punkttællingsrute er med udsigt til en sø, vil der være rig mulighed for få Toppet Lappedykker på listen. Foto Jens Peter Bech
Sidste år var der 15 punkttællingsruter for de tidlige ynglefugle, som er ca. halvdelen af antallet af ruter for de sene ynglefugle. Det er samme antal ruter som 2023, så der har desværre ikke været nogen fremgang i antallet af punkttællere. Dog har der været en enkelt udskiftning på listen. Det betyød at Langeland også havde en rute sidste år.. Der var dog stadig ingen punktællere for de tidlige ynglefugle på nordfyn.
Hvis man sidder der ude og synes at punkttællingerne lyder interessante, kan man stadig nå at tilmelde sig som ny punkttæller.
Man kan kontakte den lokale koordinator på Fyn:
Henrik Kingo Andersen
E-mail: kingoand@webspeed.dk
Eller den overordnede koordinator for punkttællingerne:
Kontakt DOF v/Daniel Palm Eskildsen
e-mail: DPE@dof.dk
telefon: 33 28 38 50
Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, 1620 København V
Gransangeren vil også kunne ses og høres i denne tid. Foto Jens Peter Bech