Ræve på Avernakø truer ynglefuglene

Af Per Fløng

Jeg har de sidste 10 år, med voksende bekymring fulgt udviklingen i bestanden af ynglefugle på den vestlige del af Avernakø. 2020 var et meget stille og trist år. Jeg kunne ikke registre ynglefugle på den vestlige del af Avernakø. Det samme billede tegner sig i 2021. Viberne, Strandskaderne, Rødben og Knopsvane er væk og ligeledes Sølvmåge, Stormmåge og Havterne. Desuden er det begrænset hvad der er af ænder og gæs - udover området stadig besøges af flokke, der græsser i dagtimerne og søger ud på vandet om natten.

Hovedsø, Avernakø. Foto: Per Fløng.

Årsagen til kollapset i ynglefugle på Avernakø skyldes, at Avernakø i løbet af de foregående 10-15 år har fået opbygget en stor bestand af ræve. Der er skudt omkring 55 ræve på Avernakø indenfor de sidste 5-6 år. Dette for at regulere bestanden af ræve. Regulering foretages af lokale, men reguleringen har ingen effekt.

I 2020 må jeg derfor desværre konstatere, at rævebestanden på Avernakø umuliggør, at beskyttede fugle kan yngle her. Det SKAL man gøre noget ved!

Årsagen til at mange ande- , vadefugle, måger og terner ikke længere yngler på Avernakø. Foto: Pixabay.

NATURA-2000 planen for den vestlige del af Avernakø har til formål at skal sikre naturttyperne og beskyttede arter i området.  Området er således udpeget som habitatområde for klokkefrø og stor vandsalamander.

Her er nogle citater (i kursiv) fra planen:

Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det:

• at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. 
• Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.
• at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.
• at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.

Dermed har padderne hørt. Området er dog ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Faaborg-Midtfyn kommune er derfor ikke forpligtiget på at sikre gode vilkår for fuglene. Men hvis ikke Faaborg-Midtfyn kommune, hvem skal så sikre at de beskyttede fugle igen får mulighed for at yngle på den vestlige del af Avernakø?

• I Natura-2000 planen kan man læse strandengene er et betydeligt ynglested for en lang række ande- og vadefugle.

Hættemåger yngler gerne på øer, netop for at slippe for ræve. Foto: Søren Gjaldbæk.

Dette er desværre ikke mere korrekt, hvad angår de sidste 10 år, hvor jeg nøje har fulgt ynglesucces for ande- og vadefugle på den vestlige del af Avernakø. Jeg har ikke kunne registrere ynglesucces for: havterne – koloni findes ikke mere, Rødben, Strandskade, Vibe, Klyde, Knopsvane, Gravand, Gråand, Taffeland, Skeand…

Hættemågekoloni ved Holmesø findes ikke mere, ligesom hverken Sølvmåger eller Stormmåger lykkedes med at yngle på strandengene. På naboøen Lyø, der minder meget om Avernakø (men er fri for ræve), kan man opleve, hvordan de rige fugleliv burde udspille sig også på Avernakø.

Synderen. Foto: Pixabay.