Referent Ellen Nielsen
Vækkeuret var sat til kl. 4.30 denne mørke, kolde januar søndag morgen. Michael Mosebo havde sat os stævne kl. 8.00 ved Klostermølle ved vestenden af Mossø. Kl. 8.00 lyder jo ganske ok, meeeen når man først skal køre en rum tid, inden man når frem, OG man som mig også skal beregne tid til at køre forkert, så er kl. 8.00 tidligt. Men sådan er det jo med Michael. Jeg er A menneske – jeg tror, at Michael i den henseende falder uden for kategori.
Morgenstemning - Klostermølle. Kristina Banke Svendsen.
Vi endte med at være 13 glade fugletursdeltagere, der svingede ind på den anviste p-plads, som denne dag så havde udviklet sig til en skøjtebane. Michael kunne ikke have valgt en mere iset og glat p-plads. Et plaster på såret var så tilstedeværelsen af et wc (som ofte savnes på DOF-ture) samt et madpakkehus. Folk klamrede sig til alt, hvad man kunne klamre sig til for at undgå fald, men ellers var der absolut intet at klage over fsv angår naturen. Fantastisk natur og for øvrigt fint vejr.
Der spejdes. Foto: Michael Mosebo Jensen.
Efter en hurtig kop kaffe gik vi over mod bygningerne ved Klostermøllen. På skiltet ved indkørslen stod skrevet ”Natur og ungdom”, hvilket straks fik Jan til at konstatere, at vi var havnet på rette sted. Denne klostermølle var tidligere en papirmølle, og den gamle store flotte trælade, kaldet ”Tørreladen”, står stadig. I den ene ende af laden er der et meget fint ”fugletårn”, hvor der er en betagende udsigt over dels Mossø, dels de omkringliggende jorder/moser. Her så vi en del Stor Skallesluger, både hunner og hanner, nogle skønne Lille Lappedykker (særdeles svære at tage billeder af, da de konstant – ja - dykker!), mange Sangsvaner og mange Grågæs.
Stor Skallesluger. Foto: Kristina Banke Svendsen.
De meget ihærdige og erfarne fandt en gås, som ikke helt lignede de andre. Og så kom nørderiet for alvor i spil. Var det nu en Tundrasædgås eller en Tajgasædgås eller måske en Kortnæbbet Gås??? Tja bum bum – konklusionen blev efter megen parlamenteren en Kortnæbbet Gås. Der blev også spottet 3 Havørne, Fiskehejrer, flere Sølvhejrer, Musvåger, en flok Bjergpibere, store flokke af Blishøns iblandet bl.a. Troldænder.
Bjergpiber - et af turens mål - der var mindst 15. Foto: Claus Dalskov.
Og så kommer vi til det interessante. Michael havde reklameret med tilstedeværelsen af en Halsbåndtroldand – som så tilsyneladende havde forladt området igen. Han havde også dristet sig til (næsten) at love os en Lille Flagspætte. Den havde så også holdt flyttedag. Man forstår efterhånden godt, at Michael får nervøse trækninger, når han har lovet noget på forhånd. Han får aldrig lov til at dø i synden, staklen. Men – jeg så en Isfugl!! Naturligvis i flugt, og naturligvis slog den sig ned et sted, hvor jeg ikke kunne filme den. Og naturligvis fløj den så videre i den forkerte retning. Men jeg så den! Udover nævnte fugle var der bl.a. Gråænder, Pibeænder og Knopsvaner med store unger.
Sølvhejre. Foto: Kristina Banke Svendsen.
Så jog Michael os ud på en længere gåtur. Indrømmet – et af hans bedre indfald efter at vi have stået stille en rum tid. Vi skulle hen til Klosterkær. Der var rigtig meget vand i Gudenåen. Gåturen ad landevejen gik fint, men så skulle vi ind på stierne i området. De var iset til og sindssygt glatte. Vi skulle bl.a. kigge efter Lille Flagspætte, men den var som sagt på visit andetsteds. Til gengæld så vi en mindre flok Fuglekonger – på speed! De sad stille i højst et enkelt sekund hvert sted. Jeg håber, at Claus fik taget nogle brugbare billeder.
Fuglekonge - døm selv om det er brugbart. Foto: Claus Dalskov.
Jeg magtede det ikke. Michael hørte pludselig Korttået Træløber, og ganske rigtigt. Der var både en korttået samt en almindelig en af slagsen. Der sås også mindre flokke af Grønirisk og Grønsisken, og langt væk i et træ sås en flok Stillits. Spætmejser hørtes også ind imellem. Langs stien løb en kanal, og i denne så vi en and, som ikke helt lignede de ænder, man normalt ser. Den havde en bagkrop som en Gråandrik, men dens næb lignede ikke en Gråands. Der var noget rødligt-orange ved næbbets rod. Forslag – en krydsning, men udover en Gråand, hvem var så indblandet her? Svaret hænger stadig i luften oppe ved Klosterkær bro.
Gættefugl - hvem er mor og far? Foto: Claus Dalskov.
Efter at have kæmpet os tilbage til madpakkehuset, uden at nogen brækkede lemmer efter fald, blev frokosten nydt. Megahyggeligt at sidde sådan en flok, småfrysende, gumlende. Der er altid plads til jokes, godmodig gøren nar af alt og alle, kæmpegrin. Efter pausen kørte vi ca. 16 km til Lystrupminde ved Velling skov. Her fik vi af en anden fuglekigger at vide, at han kort forinden havde set Vandstæren. Jagten gik i gang, men igen – fuglen var fløjet. Men pyt – vi havde jo set så meget andet. Faktisk, som Susanne påpegede, havde vi set både Danmarks mindste og største fugl denne dag, nemlig Fuglekongen og Havørnen.
Havørne, i baggrunden en Sølvhejre. Foto: Claus Dalskov
Så kan man absolut ikke klage. Derfor – kæmpe ros til dig, Michael, for at have arrangeret denne dejlige tur til et for mig noget ukendt område. Dine ture er altid særdeles vellykkede, og du er en knop til at give din viden fra dig. Også en stor tak til jer deltagere. Humøret er i top, humoren fejler absolut intet, og både snakketøjet og den store grinemuskel er velsmurt. Jeg lever højt på sådan en tur længe.
