Af Karen Koefoed
Endnu en DOF Fyn tur er afviklet, og i dag den 12. marts 2023 gik turen til Monnet på Tåsinge.
Claus Dalskov og Søren Bøgelund var arrangører, og de tog imod på mødestedet, da vi andre trillede ind. Først én bil, så den næste og pludselig var vi 16 mennesker!
Klar til start. Foto: Karen Koefoed.
Turen startede med Havørn, så lidt Sjaggere og derefter en Sanglærke. Så to Havørne og to Sanglærker og så et hastigt stigende antal Sanglærker.
Der var rigeligt til alle, og deres sang i luften var værd at komme for. Der var sol, relativt vindstille og virkelig lækkert at være på Monnet.
Vi blev guidet langt omkring i området, hvor smukke glinsende småsøer og vandløb fik os udfordret. Enkelte måtte trække på deres yogaerfaringer, for at komme helskindede over ;-).
Havørne. Foto: Claus Dalskov.
I bugten på nord-vest-siden blev der spottet sølvhejre. Storspove blev både hørt og set, både i bugten og overflyvende. Blandt Grå- og Gravænder, var der en del Strandskader, samt de smukke spidsænder. De var lidt langt væk for det blotte øje, men heldigvis var der medbragte kikkerter og teleskoper. En Hare blev skræmt op og tog sig en spurt, henover det flade landskab.
Sanglærke. Foto: Karen Koefoed.
Der blev spejdet ihærdigt efter blandt andet Mosehornugle, Vandrefalk og Snespurve og nogen (=mig!) kaldte da også ”Snespurv!” en enkelt gang... Det viste sig at være bjergirisk, som jo dog også er en nydelse at se.... Ugler og Vandrefalke udeblev.
Havørn blev set flere gange, både inde over land og langs kysten.
Strandskade. Foto: Claus Dalskov.
På den sydøstlige kyst spottede vi en enkelt Stor Præstekrave, som fouragerede i vandkanten og ude på vandet landede 4 Knortegæs. Claus forsøgte at trampe Enkeltbekkasin op, men kan eventuelt nøjes med at trampe dobbelt så hårdt næste gang, da en Dobbeltbekkasin lod sig vække af det i stedet for!
Flere (eng-)pibere blev hørt og set, men tog som ofte voldsomt afstand til os, når de fløj op. Lærkerne var langt mere fotovenlige. Omend de drønede rundt og gjorde sig til for hinanden, skændtes og gjorde kur (!) med mere, så kunne de finde på at lande ganske tæt på os.
Stær på sten. Foto: Karen Koefoed.
En Stær lod sig fotografere i sin glinsende, farverige dragt, som den stod der og skuede ud over Monnet, på en sten. Dem er vi flere, der har set flere og flere af på det sidste – men her var altså bare én at se.
Flere svaner har ladet livet der ude, eller er skyllet op, og hele og delvise kadavere lå på området og blev inspiceret. Henrik Tranberg fandt en halsring fra en knopsvane, som er indmeldt hos Ringmærkningscentralen – nu afventes svar.
En enkelt fjer, fra storspove, fik særlig bevågenhed, da fjereksperten Hans-Henrik Wienberg lige netop havde ønsket sig en sådan! Faktisk fik han, udover ”enkeltfjeren” også en næsten hel, stor flot sølvmåge med hjem. Dog uden hoved og ben og med struttende blottede halshvirvler!!!
Glad mand med hovedløs måge. Foto: Karen Koefoed.
Personligt sluttede jeg min Monnet-fotoserie af med 6 overflyvende viber, på det sidste stykke Monnet, inden vi nåede retur til vejen og P-pladsen.
Skyer og gråt var trukket ind over os og det passede fint, med at turen var ovre og alle brød op.
Tak for turen, løbende info, vidensdeling og hygge – og fra mig, tak for lift, der gjorde deltagelse mulig.
