Referat fra tur til Lyø den 14. april 2024

Af Ellen Nielsen

Der var skum på bølgetoppene. Det blæste ikke en halv, men en hel pelikan! Jeg var glad for, at de lange, uldne underhylere endnu engang var i brug. Men bortset fra blæsten var vejret perfekt.

Vi var 12, som havde sat hinanden stævne på færgehavnen i Faaborg. Vi skulle en tur til Lyø. Hyggelig sejltur, hvor færgen først lagde til ved Avernakø, inden Lyø blev invaderet. Der var ikke mange med færgen den morgen - men det var selvfølgelig (som sædvanligt) også tidligt. Den medbragte morgenmad og dertil hørende kaffe blev indtaget ombord. Så var vi klar.

190424bonfortaellersteenkrogh

Niels Bomholt fortæller om øen. Foto: Steen Krogh.

Vi myldrede ud af færgen, og straks efter landgang fortalte Niels vha. et lokalt kort over øen, hvad dagens program indeholdt. Pga. den stærke blæst holdt vi os til østsiden samt midten af øen. Det var ikke en særlig lang rute, men .... jeg kender ikke nogen, som kan gå SÅ langsomt fremad som fuglefolk! Et skridt frem og to tilbage!! Så det lykkedes os at bruge adskillige timer på at gå den korte vej. Men helt fint, for så når man jo at se en masse fugle og meget andet. Jeg nyder virkelig disse ture. Bare gå stille, stå stille, sludre, høre på pralerier, grine af hinanden. Jo, disse ture kan altså noget.

190424ternereni

Udsigt over Vestersjo. Foto: Ellen Nielsen.

Efter endt trasken i slowmotion satte Niels, vores ubestridte coach, pludselig farten op. Vidste I, at han rent faktisk kan bevæge sig i et rask tempo op ad bakke? Jeg tror, at han var blevet sulten. I hvert fald fandt han hurtigt nogle bænkesæt ved kirken. Vejret var med os. Solen skinnede, og vi sad i læ. Hvorfor smager madpakker egentlig så godt, når man er på tur??

190424kaffeeni

Frokost inden turen tilbage til færgen. Foto: Ellen Nielsen.

Derefter startede nedturen til færgen. Lyø er temmelig kuperet. Der er enkelte bakker og to markante smeltevandsdale, som giver vandreren en anelse sved på panden. Meget smukt sted og med en betagende udsigt overalt. Færgen var næsten fyldt til bristepunktet på hjemturen. Hvor kom alle de mennesker pludselig fra?? Men inden vi sejlede, skulle der lige køres et par store traktorer med påhængsvogne fra færgen. Og hvem stod for det? Jo, det gjorde kaptajnen såmænd - en ung kvinde, som altså både kan sejle færger og køre traktorer fra borde. Gæv pige.

Tilbage i Faaborg var der kun at sige tusind tak for en virkelig dejlig tur til Niels og Lilly. Den tur må da gerne gentages.