Referat fra tur til Sybergland den 21. april 2024

Af Jens Peter Bech

Der var tilmeldt 13 deltagere til Benjamin og min debut som turleder. Da vi talte tropperne, var der dog dukket 15 op ved det overdækkede læringscenter, da vi mødtes kl. 13.00. Jo flere, jo bedre. Efter en kort intro til området og etableringen af Sybergland, gik vi i samlet flok langs den lille af de to søer, som var godt besat af Hættemåger denne solbeskinnede søndag. Dog kunne der også ses både Gråstrubet- og Toppet Lappedykker i søen.

 Gærdesanger i skjul. Foto Kristina Banke Svendsen

Første stop på turen blev da vi havde passeret flydebroen. Herfra har man et godt udsyn over den store sø. I vinterperioden er det et godt sted at tælle dykænder fra om morgenen, da man har solen i ryggen. Der blev da også set de normale ænder som Troldand, Gråand og Hvinand herfra. Et par Skalleslugere drillede lidt, men blev til sidst bestemt til Toppet Skallesluger han og hun. Det var dog ikke ænderne der endte med at være i fokus. Imens vi gjorde holdt, begyndte der en smule rovfugletræk lige over os. Der blev spottet Havørne af flere omgange, og alt i alt blev der talt syv, der trak forbi i den korte periode. Derudover blev der også set både Musvåge, Rød Glente og Rørhøg. Da rovfuglene og tur deltagerne var faldet lidt til ro, fortsatte vi turen, hvor vi tog et hurtigt kig ved klydeøen. Der var dog ingen Klyder at se. VI fortsatte derfor igennem shelterskoven for at se og lytte efter småfugle. Gransanger og Gærdesanger dominerede lydbilledet i den lille skov. Det gav god mulighed for en snak om Gærdesangerens sang. Munk og Gærdesmutte sang også for os, og en Stor Flagspætte blev set i toppen af en gran, til stor begejstring.

 Stor Flagspætte der poserede i toppen af et væltet træ. Foto Kristina Banke Svendsen

Her efter gik turen mod den oversvømmede eng for at kigge efter svømmeænder og vadefugle. På vej til engen tilføjede vi to Havørne mere. Engen gav dog ikke det helt store. Skeænder, Gravænder, Viber og Stære kunne det dog blive til. Generelt virkede det som om en dag under gennemsnittet. Jeg selv lyttede desperat efter Bomlærke som jeg undervejs var kommet til at love at vi helt sikkert ville se eller høre når vi kom over på engen. Det lykkedes desværre ikke.

Jeg ved ikke om det var den missede Bomlærke, eller udsigten til den lange tur i ujævnt og sumpet terræn til det vestlige fugletårn, der gjorde at en del af tur deltagerne valgte at takke af for i dag. De gik dog ikke glip af det store, da det eneste vi ikke allerede havde set tidligere, var en Spurvehøg på vejen derud, så den tur kunne vi godt have sparet os. Men man ved jo aldrig.

Efter tre timer og 41 fuglearter, afsluttede vi turen.

Da jeg havde taget afsked og begav mig videre mod Tårup til fods, blev jeg taget vel imod af en Bomlærke der sad på en hegnstråd og grinte af mig. Da den havde grinet færdig fløj den over i en busk hvor der sad en Bomlærke mere. En anden gang passer jeg på med hvad jeg lover.

Bomlærken sad lige så fint og grinede af mig. Foto Jens Peter Bech

Benjamin og jeg takker alle deltagere for nogle rigtigt hyggelige timer, og en masse gode snakke undervejs.