Af Bodil Glenstrup, Holbæk, Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø
En veloplagt turleder
Romsø tilhører godset Hverringe ved Kerteminde under familien Iuel Rewentlov. Øen har været ubeboet siden 1996. Der er 20 minutters sejlads fra Kerteminde Havn.
Ivan Sejer Beck var en meget veloplagt og vidende turleder. Han fortalte undervejs mange spændende anekdoter om øens historie og liv. Han gik meget pædagogisk til værks. Fyldt med gode huskeregler til fuglestemmerne og udførlige forklaringer i forhold til fuglenes kendetegn; det gjorde lykke. Ivan og hans kone Marianne kender Romsø rigtig godt gennem utallige besøg igennem mange år efterhånden. Marianne lavede notater i en lille Kina-bog med en udførlig liste over fuglene. Torben Hvass fra Fyn blev udnævnt til at blive turens fotograf, og de tre ornitologer fra Vestsjælland blev referenterne. Så var det på plads fra turens start.
Turlederen fortæller. Foto: Torben Hvass.
Der var stor fordybelse ved ankomsten til Romsø ved den smukke strandeng ud mod vest ved landgangsbroen. Her så vi Gravand, Klyde, Knarand, Stor Præstekrave, Strandskade, Mørkbuget Knortegås (med en orange ring), Rødben og Skeand. Ude på Revspidsen rastede en flok Skarver sammen med en del Ederfuglehunner. Vi så det rigtig fint i solskinnet, og gennem Ivans teleskop kunne han også bestemme fuglene lidt bedre.
I fællesskab fandt vi frem til fuglelisten. Henrik fik sat tallene ind på DOF Basen, mens vi gik rundt på øen. Mobiltelefonen er en kæmpestor hjælp, så data kan komme ind allerede, mens det sker ude i felten. Fagre nye Verden.
Der ligger mange Ederfugle ved Romsø. Foto: Torben Hvass.
Vi drog videre rundt på øen og ind i skovens dybe, stille ro. Romsø er virkelig en naturperle. Her så vi urørt skov med flere smukke skovsøer. Et unikt og varieret landskab, hvor træerne får lov til at blive liggende til gavn for fugle, insekter og dyreliv. Det sætter vi stor pris på.
Der var ligeledes smukke bindingsværkshuse, som vi beundrede i skoven undervejs på ruten.
En stor flok Dådyr mødte vi flere gange på rundturen. Smukt syn med deres pletter på kroppen og gevirer med unikke faconer. Finder man et gevir på øen, så koster det mange penge at tage det med hjem til fastlandet. Men vi fandt ingen undervejs.
På et tidspunkt troede vi, at vi var ankommet til Færøerne: Strandskaderne fløj omkring os langs kysten. Det var en fryd at høre deres karakteristiske stemme. 'Tjaldur', lød det fra en af deltagerne.
Ynglende Havørne
Der var stor spænding omkring den ynglende havørns rede inde midt på øen. Her brugte vi lang tid til at kigge efter reden i håbet om at finde antallet af unger. På denne årstid skygger bladene på træerne desværre for udsynet til havørnereden. Forgæves måtte vi vandre videre rundt på øen uden noget resultat. Men hele tiden holdt vi behørig afstand uden at forstyrre havørneparret.
Men Havørnen så vi heldigvis i starten af turen. Den fløj meget smukt med sine brede og lange vinger højt over trætoppene i skoven med retning over mod Fyns Hoved.
Ivan er koordinator for nogle af Havørnene på Fyn. Herunder står havørne-parret på Romsø. Ivan er en meget omhyggelig mand og noterer det, han kan se/høre, og han sørger også for at formilde det videre til hele gruppen.
Vi holdt mange pauser undervejs med tid til fordybelse. Ved kysten så vi to flotte Splitterner raste på en sten i vandkanten og meget tæt på var der nogle ynglende Havterner.
Vi gik forsigtigt videre med hensyntagen til de ynglende fugle langs kysten. Nogle Stormmåger havde fire store unger løbende langs kysten. Søde, små dunede unger med brune farver.
Splitterne. Foto: Torben Hvass.
Gulbug, Havesanger, Munk og Gærdesanger kom på listen. Fuglestemmerne var på plads.
Fem smukke Tejster kom til syne ude på havet med deres hvide vingefelter mod den helt sorte krop. De har også nogle flotte, røde ben.
Digesvalerne fløj omkring, og de ynglende alliker hørtes inde fra skoven. Hulduen hørtes også.
Der var ganske få sommerfugle. Kun Admiral, Grønåret sommerfugl og Tidselsommerfugl viste sig i landskabet. Men på nogle brændenælder var der et stort antal Admiraler, som vi på tæt hold kunne nyde og fotografere.
Vi holdt en tiltrængt frokostpause på Nordenden af øen ved en jagthytte bygget i bindingsværk.
Frokost i det grønne. Foto: Torben Hvass.
Fra skråningen hvor vi sad, havde vi en flot udsigt over mod Vestsjælland med Fyret på Røsnæs, og mod nord kunne vi skimte Vesborg Fyr på Samsø. Nogle store hav-vindmøller kunne vi se stå langt ude på havet på rad og række. Et regnvejr truede mod nord, men trak heldigvis ind over Vestsjælland. Men vi fik alligevel nogle få dråber regn på den sidste del af turen.
Hvidtjørnen stod et enkelt sted med nogle få blomster tilbage på grenene. Tjørnen har blomstret meget tidligt i år.
Overalt i det åbne landskab var der kæmpestore Engmyre tuer. Ivan fortalte, at han netop havde læst om, at der kunne være op til 25.000 Engmyrer i sådan en myretue. Imponerende. Engmyretuerne gjorde på nogle strækninger det lidt vanskeligt at færdes i terrænet.
Vi gik i et meget behageligt tempo, så ingen uheld.
Der er en lille bestand af Tejst, der yngler på Romsø. Foto: Torben Hvass.
Hverken Gulspurv, Gøg, Nattergal eller Pirol lod sig høre eller vise. Disse arter havde vi forventet at møde på Romsø. Den globale opvarmning har nok sat sine spor her. Arterne forsvinder eller de mindskes i antal. Insekterne mangler i høj grad, så fuglene kan ikke finde føde nok til deres unger.
Der er sket meget de sidste 40 år, hvilket Punkttællingsprojektet netop har dokumenteret. Stærene er gået 60 % tilbage på 40 år. I dag så vi kun 1 Stær. Ret så tankevækkende.
Vi siger tusind tak til Ivan Sejer Beck for en meget vellykket og veltilrettelagt tur. Vi målte turens strækning til 5 km. 51 arter blev det til ved en nærmere optælling ved turens afslutning.
