Af Freya Mørup-Petersen
Det er en kold, lettere blæsende og overskyet dag i vinterferien, hvor Henrik Mørup-Petersen og jeg tager ud til forskellige lokaliteter på Sydlangeland og kigger efter fugle. Fugle er der nok af, heriblandt en masse Blisgæs og Sangsvaner. Henrik og jeg når formiddagens sidste stop inden frokost, som er den velkendte kystlagune Tryggelev Nor. Der går vi ud til det store fugleskjul for at se, om der skulle ligge nogle interessante ænder i lagunen. Ænder er der dog ikke mange af, kun nogle enkelte Krik-, Knar- og Bjergænder, samt en overflyvende Sølvhejre. Udover det kan vi høre en Rørdrum, der øver sig på sin karakteristiske pauken i rørskoven.
Sibirisk Gransanger - grundet fuglens brunlige kind, gråbrune ryg, dens hvidlige underside og lysegrønne kanter af halefjer, kan fuglen bestemmes til Sibirisk Gransanger. Foto: Freya Mørup-Petersen
Det er cirka her, at jeg opdager en lille fugl flyve op fra rørskoven og ind i rosenkrattene, som gror op ad fugleskjulet. Jeg gør Henrik opmærksom på den, da jeg synes, at det ligner en sanger. Javel, det er ikke så opsigtsvækkende igen, tænker jeg, for selvom det er tidligt for sangere, er der overraskende mange gransangere i år, nok på grund af den milde vinter. Desuden er det ikke på denne tid af året, hvor de eksotiske sangere dukker op i landet. Jeg finder dog hurtigt ud af, at jeg tager fejl!
Jeg begynder at ’pishe’ for at lokke sangeren tættere på og Henrik stemmer i, hvilket får sangeren til at hoppe gennem krattet og tættere på os. Jeg tager kameraet op for at tage lidt billeder og sangeren er overraskende samarbejdsvillig. Efter en del billeder flyver den væk uden at sige noget og jeg kigger hurtigt billederne igennem. Jeg opdager, at sangeren ser noget spøjs ud og viser billederne til Henrik. Han er enig i det, men kan ikke få fuglen til at være andet end en Gransanger. Vi har begge den sjældnere underart tristis - også kendt som Sibirisk Gransanger - i baghovedet, men uden at høre noget kald, vil vi ikke melde den ud som andet end en tidlig Gransanger.
Sibirisk Gansanger har ofte tendens til brunlig kalot. Det er kun den tredje fotodokumenterede Sibiriske Gransanger i det fynske. Foto: Freya Mørup- Petersen
Da det bliver aften, lægger jeg lidt billeder af dagens fugle på Facebook i Langelands Fugle og der lægger jeg også et billede af Gransangeren op. Der går ikke lang tid, før Anders Nielsen mener, at fuglen ligner en Sibirisk Gransanger og efterspørger flere billeder. Jeg lægger det bedste andet billede, som jeg har af fuglen op og efter lidt tid fastslår Anders Nielsen racebestemmelsen. Han skriver, at på grund af fuglens brunlige kind, gråbrune ryg, dens hvidlige underside og lysegrønne kanter af halefjer, kan fuglen bestemmes til Sibirisk Gransanger.
Det er så her at jeg bliver helt opstemt, for er der noget, som jeg altid er på jagt efter, så er det at helt selv at ædle en sjælden fugl. Godt nok er Sibirisk Gransanger kun en underart, men det er nok en af de underarter, der har størst chance for at blive splittet til sin egen art inden alt for længe. En fascinerende afslutning på en stille fugledag.
Læs mere om racebestemmelses af Sibirisk Gransanger i Ole Zoltan Göllers artikel her.
