Af Niels Andersen
Her vises et udkast til omslaget på DOF-Fyns kommende bog ”Kystfuglene omkring Fyn. Ynglefugle på 108 øer og 24 kystlokaliteter”, som er blevet til på baggrund af ø-undersøgelsen 2021-22.
”Kystfuglene omkring Fyn. Ynglefugle på 108 øer og 24 kystlokaliteter” vil blive titlen på bogen, og allerede her gives signalet om, at vi har at gøre med mange tal.
At besøge ikke færre end 108 fynske småøer for at tælle ynglefugle op to gange i to sæsoner er i sig selv en præstation. Det gør man ikke bare lige. To optællinger indenfor to bestemte tidsintervaller. Her skulle det være sejl- og optællevejr. En bådfører og anbefalet to optællere skulle kunne samtidig, hver gang. Eventuelle tilladelser skulle være i orden. Nok lidt lettere for de yderligere 24 kystlokaliteter, som for fuldstændighedens blev udvalgt til at supplere ø-optællingerne og dækket efter samme skabelon.
Alle ø-undersøgelsens 108 ø-lokaliteter (blå) og 24 kystlokaliteter (grønne).
Det lykkedes ikke desto mindre for 40 fynske fuglefolk at udføre opgaven i de to år i 2021-22. Det vigtige arbejde var nødvendigt for at afdække, hvordan det stod til med de mange kystfugle. Vi måtte lægge hele puslespillet på et tidspunkt, hvor flere arter er meldt under pres af forskellige årsager.
En tilsvarende ø-undersøgelse af de fynske kystfugle blev som bekendt foretaget i 1974-76, så det næsten 50 år gamle oplysninger nu kan spejles i et helt nyt talmateriale og belyse udviklingen gennem et halvt århundrede. Det er dette enestående materiale, der bliver præsenteret i bogen.
Samtidigt foto af de tre forfattere til bogen ”Øerne omkring Fyn” fra 1977. Fra venstre Bent Staugaard, der også er med i 2021-22 udgaven af ø-undersøgelsen som optæller. I midten Henning Rasmussen, der døde i 1985. Til højre Niels Andersen, optæller og medforfatter til den nye ”Kystfuglene omkring Fyn”. Billedet stammer fra en fotografering i forbindelse med udgivelsen. Tak til Viggo Lind.
Lokalitetsdelen viser billeder, tekst og tabeller over forholdene på de 108 fynske småøer og 24 kystlokaliteter, og der gives i indledende afsnit en opsummering af både den beskyttelse og de trusler et forandret og øget friluftsliv på vandet byder de ynglende kystfugle omkring Fyn.
For os fuglefolk, vil afsnittet i bogen om 43 udvalgte kystfugles aktuelle fynske status og udvikling med paralleller draget til danske forhold være af største interesse. Her følger kort en omtale.
Der er kommet nogle nye arter til, og nogle arter er forsvundet eller på vej ud af den fynske fuglefauna. Nogle arter er gået frem, men flere er gået tilbage. Der er samlet set langt færre ynglende kystfugle nu end for 50 år siden.
Samlet set blev der i 2021 optalt 28.051 ynglepar fordelt på 122 arter, og i 2022 optalt 26.134 ynglepar fordelt på 127 arter. Forskellen på 1.917 par vurderes at ligge indenfor de naturlige bestandssvingninger og den usikkerhed, der er ved denne type optællinger. Gennemsnit af de to år er 27.093 ynglepar.
I tabellen nedenfor rangordnes de 10 hyppigste arter på henholdsvis alle lokaliteter og øer i 2021-22, og der sammenlignes med de 10 hyppigste arter i 1974-76. Alle tal er antal ynglepar som gennemsnit for årene. Totalt udgør de 10 hyppigste arter i 2021-22 74 % af de registrerede ynglefugle.
I bogen vil alle 43 artsbeskrivelser indledningsvis være forsynet med et markant ”skilt”, der lynhurtigt sikrer et overblik over udviklingen mellem de to ø-undersøgelser. De 43 udvalgte kystfuglearter for nærmere beskrivelse er vist nedenfor og givet det nummer, de får i bogen, hvor de er opstillet i systematisk rækkefølge.
De store måger har klaret sig allerbedst siden første ø-undersøgelse: Sildemågen er gået hele 8500 % frem, mens Svartbagen ”kun” er gået 1168 % frem. Sølvmågen har haft en fremgang på 25 %. Bemærk, at mens fremgangen i nogle tilfælde kan antage meget store procenttal, så vil tilbagegangen kun kunne blive et tal mellem en (eller 0,5) og hundrede, sådan som det fx er sket for to arter, der er gået særlig meget tilbage på øerne side undersøgelsen i 1970’erne: Splitternen og Hættemågen med en tilbagegang på henholdsvis 99,5 og 99 %. Det er i det hele taget gået hårdt ud over de små måger og terner.
Sildemågen er den kystfugleart, der er procentuelt er gået mest frem på de fynske småøer. Foto: Erik Thomsen.
Nedenfor et udsnit fra bogen med udbredelseskortene for Sildemåge i henholdsvis første og anden ø-undersøgelse.
Sildemåge. Udbredelse og bestandsstørrelse fordelt på lokaliteter i 1974-76 (venstre) og 2021-22 (højre). Blå prikker angiver ø-lokaliteter, grønne prikker er kystlokaliteter (kun undersøgelsen 2021-22).
Færdiggørelsen af bogen med præsentationen af resultaterne udvikler sig (primo maj) nærmest time for time. Hele bogen er nu layoutet og vi har fået den til korrektur. Vi skal være færdige den 10. maj. Hvorefter rettelser så indarbejdes i det endelige manuskript, der vil overgå til Narayana i Gylling, som er det trykkeri, der er valgt, da de er vant til at arbejde med krævende trykopgaver. Derefter skal bogen passes ind i trykkeriets arbejdsprogram. Og pludselig ligger der måske en færdig bog til omdeling i løbet af sommeren. Glæd dig.
