Når sommeren har været tør, bliver det oldenår året efter, siges det. Har man middelgod hukommelse kan man måske huske, at der ikke faldt meget regn forgangne sommer.
Skovskade, Hunderupvej.
På Hunderupvej i Odense er der på stykket mellem Ringvejen og Hunderup Skov mange egetræer, og en spadseretur der er ledsaget af en konstant knaselyd, som er resultatet af kontakten mellem sko og agern - der ligger tusindvis på fortovet. Også Hasselnøddetræerne har produceret godt. I skovene - har jeg hørt - er der også masser af bog i skovbunden til stor glæde for også Ringduer, Kvækerfinker og Bogfinker.
Skovskade. Hunderupvej.
I min have ser jeg dagligt en del Skovskader, der flyver ned på Hunderupvej, hvor de samler agern til deres vinterforråd. De står frit på fortovet og flyver ikke op i træerne, før man er ret tæt på dem. Når de har fyldt strubeposen med agern, flyver de væk og gemmer dem under blade forskellige steder, så de senere på vinteren og det tidlige forår kan hente dem. Det siges, at en Skovskade kan holde styr på op mod tusind gemmesteder - men de har måske ikke så meget andet at tænke på.
Skovskade, Assistens Kirkegård - ingen Krognæb.
Antallet af Skovskader varierer - i oldenår er der mange, i magre år falder antallet. Hvis frøsætningen svigter i Skandinavien, søger mange af dem sydpå, og så ses der mange på trækstederne om efteråret og igen om foråret, når de søger tilbage igen. En del af de skandinaviske trækgæster overvintrer formodentligt også herhjemme. Uden at have undersøgt sagen grundigt, så er det mit indtryk, at der er mange Skovskader nu - jeg ser og hører dem mange steder i Odense.
Skovskade på forårstræk, Horseklint.
Kig efter den flotte fugl, som man ofte bliver opmærksom på via dens stemme.
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
