Af Søren Gjaldbæk
Sidst på eftermiddagen den 21. marts blev jeg ringet op af Esben Eriksen, der bare sagde ”Har du hørt det?”, det havde jeg så et øjeblik efter: ”Der er Sortstrubet Jernspurv i Odense”. Det er en ny art for landet - og som konsekvens heraf også for Fyn. Den havde prognoseskribenterne ikke fanget, men Leif Knudsen havde det meste af eftermiddagen on and off haft en fugl på sin foderplads - af og til i selskab med et par Jernspurve - som havde en påfaldende bred gullig/hvidlig øjenbrynstribe, mørk isse og strube. Han lagde de fotos man kan se i dette opslag på DOF Fyns facebookside med kommentaren ”Sortstrubet Jernspurv”?
Sortstrubet Jernspurv. Foto: Leif Knudsen.
Det var der ingen tvivl om, så Esben og jeg mødtes et kvarter senere på den angivne adresse og fik hurtigt selskab af andre. Vi var vel en 12-13 stykker, der ud over Jernspurve, der sang, måtte konstatere, at den sortstrubede (forhåbentligt) var gået i seng.
Torsdag morgen var der gæster fra daggry - det meste af landet var repræsenteret, og ved kvart i syv-tiden var vi vel omkring halvtreds - nogle sågar bevæbnet med stige, så de kunne se ned i haven - fuglen færdes ofte på jorden. De fleste stod og kiggede ind i haven fra østsiden - klokken 6.59 lød det fra nogle få på nordsiden ”vi har den”, hvilket fik alle til at løbe om til dem, så vi fik set, hvor fuglen havde været. Et par stykker var blevet stående, kort efter meddelte de, at den var på foderbrættet. Vi løb tilbage, og foderbrættet havde ikke flyttet sig, det havde fuglen! Herefter stod den på mejser, Dompapper og syngende Jernspurve i mere end tre kvarter, men vi vidste da, at fuglen ikke var trukket i nattens løb.
Fotodokumentation fra kameradisplay - det var sådan, undertegnede første gang havde fornøjelse af fuglen. Foto: Rasmus Strack.
Jeg havde aftalt med mit værksted at min bil skulle til service klokken 8.00 og var just i færd med at ringe for at fortælle dem, at jeg desværre var forsinket af et uopsætteligt ærinde, da fuglen satte sig kortvarigt på et rækværk ved siden af foderbrættet. Den sad helt frit i et sekund eller to, så forsvandt den - alle kendetegn kunne ses. Let om hjertet kørte jeg på værksted. Da jeg kom tilbage en times tid senere, var der kommet flere til, næsten alle havde set fuglen, men kun ganske kort. Det mønster blev fastholdt den næste times tid, hvor jeg kørte hjem efter endnu et kort glimt af fuglen.
Sortstrubet Jernspurv. Foto: Leif Knudsen.
Til lykke til Leif Knudsen med det flotte fund - hvis uge 11 var flot, så blev uge 12 endnu flottere! Vi får se, hvor længe fuglen er på stedet - for at få den at se, skal man efter min bedste overbevisning stille sig ét sted og væbne sig med tålmodighed - fuglen viser sig (hvis den er der - undskyld tautologien) med mellemrum.
