Af Søren Gjaldbæk
Strandhjejlen er en af vores almindelige vadefugle, som dels ses på træk og dels rastende i forbindelse med dette, men også rastende i vinterhalvåret afhængigt af vejret. Kigger vi på kortet til højre, der viser, hvor den er set i år, kan vi få en fornemmelse af hvor navnet kommer fra. Den kan dog i sjældne tilfælde ses ”indlands” i sluthalvfemserne fløj en forvirret fugl højlydt kaldende rundt over Hunderupkvarteret et par morgener i slutningen af august.
Strandhjejle, 12. august 2023, Bøjden Nor. Foto: Erik Thomsen.
Vores største rasttal er fra Næråstranden den 16. oktober 2005, hvor der stod 232 fugle. Tretten af vore nitten observationer af over 100 rastende fugle er derfra - Storeholm med 5 observationer og Egensedybet med én står for resten. Træktal med mere end 100 fugle er alle fra Keldsnor/Dovnsklint med 206 den 14. august 1998 som det største.
Den yngler på den højarktiske tundra og de fleste fugle trækker til det sydvestlige Afrika og en af trækruterne går gennem den Botniske bugt og Østersøen forbi Keldsnor. Vi ser den også på træk på Nordfyn, men i mindre tal end på Sydlangeland.
Strandhjejle, 12. august 2023, Bøjden Nor. Foto: Erik Thomsen.
Erik Thomsen - med kamera - var som så ofte før en tur forbi Bøjden Nor den 12. august, hvor han bemærkede og fotograferede en Strandhjejle i fældning med to farveringe på hvert ben, og også en fane og en metalring. Dem ser vi ikke mange af. Ud fra fotos og hjælp fra Hans Meltofte lykkedes det at opspore, hvem der havde sat ringene på. Det havde den franske ringmærker gjort den 3. maj 2019 ved byen Moëze, som ligger ved den franske atlanterhavskyst lige syd for La Rochelle. Fuglen var på det tidspunkt i sit andet kalenderår. Den blev aflæst samme sted året efter den 26. april. I år, hvor fuglen så er i sit 5. kalenderår holdt den så pause under trækket med Afrika i Bøjden, hvor den så hilste på Erik, som måske vil kigge efter den næste år!
Aflæsningsdata.
