Stylteløbere lukker sti

Kr. himmelfartsdag blev et Stylteløberpar konstateret rugende i Tryggelev Nor. Parret har meget upraktisk valgt at bygge rede lige, hvor stien, der går igennem Nørreballe Nor, ender. Da mange mennesker holder fri i disse dage udløste det hurtigt problemer, da Stylteløberne forlod reden, hver gang der dukkede mennesker på på diger, hvor stien ender. Der blev endda set folk gå rundt på engene med løs hund. 

Styltelber

Stylteløberne set fra Hesselbjerg Strand, hvor fuglene kan nydes uden at forstyrre. Billedet er taget med mobiltelefon gennem teleskop. Foto: Esben Eriksen

Trods helligdag fik det Fugleværnsfonden til at rykke hurtigt ud med afspærring af den sidste del af stien og med tydelig skiltning i området. Hvis yngleforsøget lykkes, og fuglene får ro på redestedet, så vil man kunne nyde fuglene hele sommeren. Det er kun i rugetiden at færdsel på diget i kombination med Stylteløbernes rede er tæt på stien, at det giver problemer. På skiltene kan man læse følgende tekst:

Stien er midlertidigt lukket !

Stylteløber ligger på rede tæt på diget imellem Nørreballe og Tryggelev Nor. De skræmmes af reden, når folk går op på diget, og yngleforsøget kan meget vel opgives. Der åbnes igen for stien når æggene er klækkede – det bliver om ca. tre uger (omkr. medio juni).

Imens der ruges, kan Stylteløber iagttages - uden at forstyrre - fra Hesselbjerg Strand-siden. Se kortet herunder.

God fornøjelse og pas godt på dem!

Fugleværnsfonden

Styltelber

 Tekst: Esben Eriksen