Af Niels Andersen. Hele artiklen kan findes som pdf-fil her.
Jeg har talt de svendborgensiske Råger op siden 2004. Det første år var der 20 kolonier. I år er der 19, men det er langt fra de samme, faktisk har der i de 18 år, der nu er gået siden jeg påbegyndte at sætte tal på de ynglende Råger i Svendborg været beboelse 59 steder. Man kan dog ikke alle steder tale om kolonidannel-se, for 6 af stederne, har det kun drejet sig om en enkelt rede.
Det hele tager sin begyndelse i 2003, da jeg i den gamle Svendborg Kommune bliver præsenteret for udsagnet, at Rågerne i Svendborg eksploderer i antal. Det må den seriøse ornitolog selvfølgelig efterprøve og det sker ved at sætte tal på rederne. Det første år skulle vise sig at blive et prøveår, for efter ynglesæsonen fandt jeg nogle nye kolonier, mens andre redetræer blev fældet. Så i 2004 fik jeg det første dækkende tal på Svendborgs Råger, nemlig 1179 par. Jeg kalder det formodet beboede reder, da rederne altid er højt til vejrs og derfor uden mulighed for at kontrollere indholdet. Jeg har brugt samme metodik lige siden, noteret ned antal reder i de enkelte træer og hvilke slags træer, der drejer sig om. Og så ellers gå i gang i slutningen af marts, førend træerne får blade og mens Rågerne er meget aktive. Optællingen foregår over to-tre uger og transporten mellem kolonierne finder sted på cykel, så det er muligt at se og lytte sig frem til eventuelle nye kolonier undervejs.
Det er altså en tidsserie på næsten 20 år, der nu er tilvejebragt. Og det kan siges, at bestanden ikke er eksploderet. De 1179 par i 2004 er blevet til 1165 her i 2021.
Rågepar fra kolonien i Braten Skov, her kan fuglenes privatliv studeres fra Svendborgsundbroen. Foto: Erik Thomsen.
Bestanden steg ganske vist efter de første år, men i de sidste 9 år har tallet stabiliseret sig på det oprindelige niveau. Det første år var der 20 rågekolonier, i år er der 19, men ud af de oprindelige 20, er kun 10 stadig beboede. Rågerne flytter rundt, stifter nye kolonier og kan vende tilbage igen til en tidligere forladt adresse. Derfor må alle gennem tiden beboede kolonier tilses hvert år for at få det fulde billede. Og det betyder nu, at jeg må ud til ikke mindre end 57 steder, så der må lægges en plan for tilsynet og besøget.
På kortet ses med blå prik de 19 aktive koloniers placering i 2021. Den gamle Svendborg Kommune er markeret med rød linje.
Rågens redetræer
Gennem alle årene har jeg noteret ned, hvilke træer, Rågerne anbringer deres reder i og samtidig også hvor mange reder, der er i de enkelte træer. Det kan ikke undre, at bøgetræet er Rågens foretrukne her på Sydfyn, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Og ofte er placeringen af ynglekolonierne kystnær.
Det er imidlertid ikke alle slags træer, der har en krone som indbyder til kolonidannelse, hvor flere reder kan anbringes tæt på hinanden. Her ses, at bøg og ask har det største kroneomfang til mange reder tæt sammen, mens lærk kun kan rumme en enkelt rede.
Af den første af de to nedenstående tabeller ses, at næsten 70 % af rederne netop anbringes i bøg. Herefter følger eg, ahorn, ask og rødel. Også lærk, birk og lind tjener som redetræer, men kun i ubetydeligt omfang. Tilsvarende fordeling fås tilnærmelsesvis i antallet af redetræer, dog skiller rødel sig lidt ud med en dobbelt så stor andel, hvilket viser, at der generelt er færre reder i hvert træ. ”Nr.” i første kolonne henviser til den store oversigtstabel til allersidst.
Sådan kunne det se ud, når en større koloni skal optælles, her fra Tankefuldskoven, der gennem alle årene har været Svendborgs største koloni. Billedet er fra 2. april og træerne er uden blade. Foto: Niels Andersen.
Da jeg delagtiggjorde andre i min Rågeovervågning i DOF-Fyns lokalblad Havrevimpen i 2004, kom jeg med en bemærkning om, at det måske kunne inspirere andre til at gøre ligeså i de dengang 32 fynske kommuner. Ingen andre bed på, men i år skete der så noget, idet doffyn.dk opfordrede til, at man meldte de fynske Rågekolonier ind via DOFbasen - læs mere her, så vi kunne få et samlet overblik for Fyn og omliggende øer. Forinden havde man kunnet få et indtryk over situationen i hele Danmark i den nye Fugleatlasbog, hvor det for Rågen fremgår, at der har været tale om en moderat fremgang siden de to første Atlasundersøgelser i 1970’erne og 1990’erne, se artsopslaget for Rågen.
De sorte fugle forfølges
Næst efter Skarven, er Rågen nok den mest forhadte fugl i Danmark.
De to sorte fugle har visse lighedstegn: Farven, til dels størrelsen og massiv tilstedeværelse, da de begge ruger i kolonier. Men så hører al sammenligning også op.
Når Rågen bliver udsat for forfølgelse, så skyldes det overvejende dens højrøstede adfærd. Også dens forkærlighed for at rode i jorden efter føde kan bringe den på kollisionskurs overfor landbrug og fx golfbaner. Det er dog dens hæse Rågeskrig, der især gør den til en så uvelkommen nabo, at den har fået en undtagelsesbestemmelse fra det knæsatte princip om, at alle fugle skal have jagtfred i yngletiden. Den må reguleres, som det hedder. Så selvom Rågen ikke har nogen jagttid, er det efter en skriftlig tilladelse fra Naturstyrelsen muligt at ”regulere” ved at skyde ungerne på redekanten. Det må ske i perioden 1. maj til 15. juni.
Reguleringen er i Svendborg delegeret ud til Jægerråd Svendborg, men også andre, som fx Thurø og Svendborg Jagtforening samt private reguleringsgrupper er med. Jeg har ikke fået tallene fra sidste års afskydninger og mangler derfor kendskab til indsatsen. Året i forvejen (2019) blev der ifølge Jægerråd Svendborg nedlagt 788 Rågeunger i 17 kolonier med 690 reder. Tallene omfatter bekæmpelse udenfor ”den gamle Svendborg Kommune”, men renser man tallene for kolonier udenfor denne, nåede tallet i 2019 op på 436 unger i 13 af de kolonier, hvor jeg tæller op. Som nævnt, er der også andre, der regulerer Rågeunger i Svendborg Kommune, fx i den privatejede Tankefuldskov, som samtidig huser kommunens største koloni med omkring 200 par. Det samlede tal er altså større.
Jeg bryder mig ikke om, at fugle efterstræbes på livet i deres yngletid. Det sker da også på grund af et smuthul i jagtloven, som gør, at visse arter kan reguleres, selvom de ikke har en jagttid. Reguleringen begrundes med, at fuglene gør skade enten på afgrøder eller på menneskers sundhed fx ved at de larmer for meget. Tidligere havde kommunen også tilladelse til at bekæmpe voksne fugle.
Der er dog tydeligvis et mørketal, hvad angår beskydning af fugle uden jagttid, altså den såkaldte regulering, som viser at en kvart million fredede fugle skydes årligt – selv svaler bliver ramt. Det viser et udtræk af registreret VILREG, der er Naturstyrelsens digitale system til registrering af ansøgninger om destruktion af såkaldt skadevoldende vildt. På Fyn topper netop Rågen med mere end 17.000 skudte fugle. Der er dog stor uoverensstemmelse mellem Naturstyrelsens uofficielle tal fra dødslisten og de officielle tal fra den årlige vildtudbyttestatistik fra DCE på Århus Universitet. Som eksempel gives følgende: Ifølge Vildtudbyttestatistikken 2018/2019 blev der i hele Danmark i alt nedlagt 65.636 fredede Råger, men det tal er langt fra virkeligheden. Når man sammentæller skydetallene i VILREG fra 2019, så er der nedlagt 110.253 Råger, altså 68 procent flere end opgivet til Vildtudbyttestatistikken. Uoverensstemmelsen skyldes, at fugle, der nedlægges i henhold til en reguleringstilladelse betragtes som vildtudbytte og skal indberettes til den danske vildtudbyttestatistik af den jæger, der har udført beskydningen, mens den grundejer, der har ansøgt om reguleringstilladelsen, skal indberette udbyttet til VILREG med henblik på EU-kontrol i henhold til fugledirektivets overholdelse.
DOF BirdLife Danmark havde i april en nyhed om, at med en hårdhændet forfølgelse, blev kolonierne splittet op i et større antal, men mindre kolonier her. I Svendborg har jeg også oplevet, at kolonier blev flere, men mindre. Og at man med regulering fordrev Rågerne fra et sted, for at finde dem et andet sted i nærheden næste ynglesæson. Mine tal fra 2021 viser dog, at gennemsnitsstørrelsen på Svendborgs Rågekolonier netop i år er blandt de højeste med 61,3 formodet beboede reder pr. koloni. Tallet har været helt ned på 33,4 i 2016, dengang var der 33 beboede ”kolonier”, flere med kun en enkelt rede. Det trækker selvfølgelig gennemsnittet ned.
Hadefulde udfald er åbenbart godt stof
Atter i år kan føljetonen om den forhadte Råge følges i den lokale Fyns Amts Avis. Rågeproblemer fra sidste år er lydhørt blevet fulgt op og nye historier har nået avisens forside. Sidste års beskrivelse af Rågeproblemer i Kværndrup blev atter efter et år til nye overskrifter og etablering af Facebook-grupper: ”Intens kamp mod råger fortsætter” (28. marts), hvor det fortælles, at 100 rågereder ved kirken og præstegården blev fjernet i december, men at fuglene er vendt tilbage. Allerede 9. april hedder det: ”Virksomhed kommer kirkens folk til undsætning i rågekampen”, hvor Daugaard Elektronik stiller maskinen BirdAlert til rådighed. Det er et elektronisk og intelligent fugleskræmsel, som stresser og skræmmer fuglene væk ved hjælp af lyd på op til 120 decibel. Med ondt skal åbenbart ondt fordrives…
Den 9. juni er overskriften ”Råger ødelægger golfbaner for flere tusind kroner”. Det er Midtfyns Golfklub i Ringe, der ”er træt af Rågerne, der larmer, ødelægger golfbanerne og efterlader hvide klatter efter sig”.
Den 17. juni er den gal igen: ”Jørn bruger gaskanoner mod rågerne”. Jørn Jensen bor i Espe, og har nu anskaffet sig to gaskanoner.
Også på Langeland er det galt: ”Rågerne æder Christians afgrøder” hedder det på forsiden den 19. juni og inde i avisen over to sider: ”Vred landmand:-Råger hærger majsmarker”, hvor Rågerne angiveligt sidste år anrettede skader for en kvart million. Også ærtemarker bliver angrebet af Rågerne, hedder det.
Det ser ud til fortællingen kan fortsætte også til næste ynglesæson, for de hadefulde udfald er åbenbart godt stof.
Mine optællinger fra Svendborg giver ikke belæg for at intensivere ”reguleringen” i ynglekolonierne i Svendborg, og generelt er min holdning den, at man ikke automatisk skal rykke ud, men kun såfremt der er klager.
Rågen er Svendborgs signaturfugl.
Nedenfor bringes den totale oversigt over Rågekolonierne i Svendborg 2004 - 2021.
