Så er Rågerne atter engang skrevet i mandtal i Svendborg. Vi har nu nøjagtige tal fra kolonierne gennem de seneste 17 år. I år faldt tallet for første gang til under 1000 reder. Læs her om metode, trævalg og de mange gode oplevelser, Niels Andersens årlige Rågeoptællinger i tilgift giver.
Når man som jeg laver de samme undersøgelser i felten år efter år, så er det på sin plads at få materialet bearbejdet, præsenteret og opdateret hvert år. Derfor nu også min afrapportering af situationen omkring Rågekolonierne i Svendborg. Her har jeg fulgt udviklingen over de sidste 17-18 år, hvor 2003 var begyndelsesåret, en slags fjumreår med ufuldstændig dækning, men hvor selve optællingen fandt sin form. Det var dengang, at nuværende Svendborg Kommune bestod af 3 mindre kommuner: Egebjerg, Gudme og Svendborg. Og da min aktionsradius var begrænset af cykelafstanden i den daværende Svendborg Kommune, har jeg fortsat i det spor; så kan tallene i den lange tidsserie også sammenlignes.
De første år var opgaven overkommelig, men da Rågekolonierne ofte flytter rundt og gennem årene har slået sig ned på i alt 57 steder, er arbejdet blevet større. Alle steder skal besøges, for det hænder, at fuglene igen vender tilbage til en forladt koloni.
Fra Rågekolonien ved Braten Skov med udsigt ind over Svendborg. Foto: Erik Thomsen.
Rågen giver gode oplevelser om foråret
Siden den tid har jeg ikke set mig tilbage, og i slutningen af marts indtræder en hektisk forandring af hverdagens feltaktivitet. Så skal der også findes tid til at besøge de mange Rågekolonier i Svendborg og omegn.
Rågeturene sætter rammen for en dejlig tid på foråret. Det plejer at være under Rågernes hæse stemme og lydtapet, at den første Gransanger høres, og de første anemoner og lærkesporer ses. Så denne årligt tilbagevendende oplevelse er med til at give livet indhold og kvalitet. På forhånd glæder jeg mig, og turene ud i den sydfynske forårsnatur fylder godt op i årets naturdrejebog. Rågeoptællingerne skal foretages, mens fuglene er aktive.
Sådan foregår mine optællinger
Optællingerne indledes i slutningen af marts og skal afsluttes førend bladene på træerne umuliggør kigget op til rederne, der oftest er højt oppe i trækronerne, måske i 20 m’s højde. Jeg cykler mellem kolonierne med det foregående års oversigt kopieret og tapet ind i notesbogen. Efter en logisk fastlagt rute kan så årets nye tal føjes ind. I notesbogen skriver jeg altid selvfølgelig dato og klokkeslæt, og de egentlige optegnelser over redeantal og trævalg noteres, fx B4, Eg 3 betyder et bøgetræ med 4 reder og en eg med 3. På den måde har jeg nu gennem de mange år dokumentation for nærmest hver enkelt rede. Det er desuden en stor lettelse, når jeg bevæger mig igennem kolonien at kunne stemme af med noterne, om et træ i tvivlstilfælde allerede er noteret.
Optællingerne i kolonierne skal ske, før træerne får blade. Her er en ved at bygge rede. Foto: Poul Brugs Rasmussen.
Når så alle kolonierne er besøgt, og måske nye opdaget og føjet ind, så kommer det mest spændende øjeblik, nemlig totaloverblikket, når tallene lægges sammen. Selvfølgelig har man i løbet af de to-tre uger feltarbejdet varer haft en fornemmelse: Er der flere eller færre formodet beboede reder end vanligt. Enkelte år har optællingen vist det samme tal to år i træk, eller næsten, hvilket er et sandt lykketræf, da vi taler om registreringen af mellem 1000 og 1500 reder.
I år var min fornemmelse, at der var færre reder, men især at mange ellers aktive kolonier var uden liv. Ofte må jeg så besøge stedet igen, ellers nager tvivlen, om det nu også var rigtigt.
Tallene lyver ikke, der var færre aktive kolonier i år, og der var færre beboede reder. Så for første gang i 17 år nåede jeg frem til et slutfacit på under 1000 par, nærmere betegnet 980 reder, fordelt på 20 kolonier. De enkelte koloniers størrelse fremgår af oversigten til sidst.
Rågens foretrukne redetræer
Da jeg altid skriver træarten ned, kan jeg i lighed med de seneste års afrapportering vise, hvilke træer Rågen foretrækker i det smilende sydfynske Rågeland. Her spejler bøgen sin top i bølgen blå, og her slår Rågen sig helst ned. Gerne i det lidt kuperede landskab, der kan give toppen af skoven et let kuplet forløb med gode indflyvningsforhold til rederne.
Der skal gerne være fri indflyvning til redetræet, der til gengæld gerne kan rumme mange reder. Mit højeste antal var i år på 13 reder i samme bøgetræ. Foto: Poul Brugs Rasmussen.
Nedenfor ses i skemaform, hvilke redetræer de svendborgensiske Råger foretrækker. Bøgen er som antydet det foretrukne redetræ, men i alt 11 forskellige træer har været anvendt. Til sammenligning vises som altid også de foregående års resultater.
Den danske Rågebestand
Den samlede danske bestand af Råger blev ved udgangen af 2019 anslået til godt 85.000 par, hvilket er en stigning på 10.000 par i forhold til en opgørelse ti år tidlige. Samtidig er der tale om en fordobling i løbet af de godt 40 år, der er gået, siden man sidst havde en landsdækkende optælling af bestanden i 1978, hvor det samlede antal blev opgjort til knap 40.000 par. Dengang havde hele Fyn blot havde 32 kolonier med knap 3000 reder. Den gennemsnitlige kolonistørrelse var dengang på 94. Her er virkelig sket en udvikling, hvis man vil sammenligne med Svendborg, for i dag er der kun ca. halvt så mange i ”mine” kolonier. Tallet kan ses som allersidste linje i skemaet til sidst.
Årets samlede og lidt lavere antal formodet beboede reder i Svendborg i 2020 kom bag på mig, for en mild vinter havde ikke lukket fødekilderne ned med frosset jordoverflade. Det er netop på jorden og oftest i agerlandet, Rågen henter sin føde. Dens stærke næb og de fjerløse omgivelser ved næbfæstet gør, at den også kan afsøge de øverste cm af jorden for fødeemner, gerne korn, men også insekter og orme.
Der skydes mange Rågeunger
Selvom Rågen ikke har nogen jagttid, er det efter en skriftlig tilladelse fra Naturstyrelsen muligt at ”regulere” ved at skyde ungerne på redekanten. Det må ske i perioden 1. maj til 15. juni. Reguleringen er i Svendborg delegeret ud til Jægerråd Svendborg, men også andre, som fx Thurø og Svendborg Jagtforening samt private reguleringsgrupper er med, dog mangler jeg oplysningerne herfra.
Sidste år (2019) blev der ifølge Jægerråd Svendborg nedlagt 788 Rågeunger i 17 kolonier med 690 reder. Tallene omfatter den såkaldte regulering, og dækker også bekæmpelse uden for ”den gamle Svendborg Kommune”; men renser man tallene for kolonier udenfor denne, når tallet op på 436 unger i 13 af de kolonier, hvor jeg tæller op. Som nævnt, er der også andre, der regulerer Rågeunger i Svendborg Kommune, fx i den privatejede Tankefuldskov, som samtidig huser kommunens største koloni med omkring 200 par. Det samlede tal er altså større.
Jeg bryder mig ikke om, at fugle efterstræbes på livet i deres yngletid. Det sker da også på grund af et smuthul i jagtloven, som gør, at visse arter kan reguleres, selvom de ikke har en jagttid. Reguleringen begrundes med, at fuglene gør skade enten på afgrøder eller på menneskers sundhed, fx ved at de larmer for meget. Tidligere havde kommunen også tilladelse til at bekæmpe voksne fugle.
Rågen er en forhadt fugl
Også i år har der i den lokale Fyns Amts Avis været beskrivelse af Rågeproblemer i lighed med dem, jeg beskrev i sidste års opdatering. ”Stor Rågekoloni skaber uro i Kværndrup” (9. juni). Kolonien er at finde på kirkens grund, men, hedder det lakonisk i avisen, man har på grund af manglende præst og coronatid ikke nået at søge om skydetilladelse til voksne Råger og kirkegraveren henholder sig heldigvis til, at de fastsatte regler er vigtige at følge. Man skal altså ikke lade sig true til selvtægt af enkeltbeboeres mobilisering imod Rågerne gennem Facebookgrupper.
Det var en påstand om, at Rågen i antal voksede eksplosivt, der i 2003 satte mig i gang med at tælle op, for at kunne sætte tal på og afvise påstanden har været vigtigt. Der skal også være plads til de sorte fugle.
Mine optællinger fra Svendborg giver ikke belæg for at intensivere ”reguleringen” i ynglekolonierne, og generelt er min holdning den, at man ikke automatisk skal rykke ud, men kun såfremt der er klager.
Man kan også se rapporten her.
Niels Andersen, Svendborg
Rågepar fodrer unge. Den 16. april. Foto: Erik Thomsen.
Rågekolonierne i Svendborg 2004-2020, optalt antal formodet beboede reder ~ par
