Folk der kender mig, ved at jeg har et blødt punkt for at se på fugle på Langeland. Jeg rammes dog altid af det evige dilemma, når jeg krydser Langelandsbroen. Skal jeg køre mod nord eller syd? Tvivlen var faktisk allerede kommet til mig på Svendborgsundbroen, og mine skrupler havde nær taget livet af en småsuicidal flot ilder, der kastede sig ud foran bilen på Tåsinge. Jeg nåede lige at se de fine hovedtegninger og kom behændigt uden om den - en fin start, der skulle vise sig at blive endnu bedre.
Da jeg 10 minutter senere holdt for rødt lys på Langelandsbroen, og kunne se dagen gry i øst, kom gode minder til mig. Minder om 2 Hærfugle en forårsdag på Hou. Det kunne ske igen. Jeg drejede af mod nord. Jeg tog den med ro og stoppede ved Tranekær for at se om, der skulle flyve en spillende Skovsneppe over området i dæmringen. Et gevaldigt kor af fugle var allerede i gang, men ingen sneppe.
Jeg ankom til Hou Nordstrand præcis som solen stod op. En ganske kold, men flot morgen. Kikkert, kamera og varmt tøj blev fundet frem - Skovpiber og Gærdesanger - årsarter. Jeg havde præcis skænket en kop kaffe ved bordet på p-pladsen og også hørt min første Gule Vipstjert i 2019, da en Nattergal slog en strofe an ganske nær ved.
De der kender Hou Nordstrand vil vide, at man ofte parkerer lige ved siden af en toiletbygning af gasbeton. Nok havde vækkeuret ringet kl. 04.00, men jeg kunne simpelthen ikke lokalisere fuglen, fordi lyden blev kastet tilbage af bygningen. Jeg hvade dog en god fornemmelse af at fuglen ikke "sad på toilettet" og sang. Jeg tænkte straks Sydlig Nattergal, men mest på grund af årstiden, den havde nærmest kun sagt et par få pip.
Kort efter slog den igen en strofe an og denne gang med de klassiske sugende djuu-djuu-djuu-djuu. Det lød somom den sang på indåndingsluften. YES! Sydlig Nattergal - og ganske som ventet ikke på toilettet, men lige vest for bygningen. Kort efter tav den igen. Jeg havde fået optaget en smule, så dokumentationen var på plads. Jeg besluttede, at få gjort klar på obsposten og prøve at optage den igen, hvis chancen bød sig. Jeg var ikke mere end lige nået hen til "Eriks" bænk, da den begyndte igen. Kondien er åbenbart elendig - i al fald puster jeg højlydt på den første video.
Bemærk, at der en en meget gennemtrængende Jernspurv, men lidt svagere høres den Sydlige Nattergal og bemærk især de klassiske suge-lyde.
I dag var det ikke forkert at sige at både landets første Sydlige Nattergal og landets sidste er fra Langeland. I 1911 blev en adult hun fundet fyrdræbt ved Keldsnor Fyr og i dag sang så en han i den stikmodsatte ende af øen. Der skulle gå helt frem til 1990 før Fyns anden Sydlige blev fundet - det var en syngende fugl den 7-8/5 1990 Bøjden Nor, Lars Bonne Rasmussen. De øvrige fynske fund er i DOFbasen og den gamle fynweb. I 2003 sad to og sang i henholdsvis Klise Nor og ved Gulstav. Frem til 2003 skulle Sydlig Nattergal godkendes af Sjældenhedsudvalget (SU). Der kan være andre observationer, men de er i så fald ikke godkendt af SU.
Siden 2003 er der 8 fund, men jeg er ikke bekendt og den seneste er fra 2015, hvor en fugl sang og efterfølgende blev set raste i en have ved Gulstav.
