I går aftes åbnede jeg havedøren i håbet om, at hunden og jeg kunne indgå et kompromis om, at aftenturen kunne begrænses til haven. Med bebrejdende blik luskede den ud i haven. Straks efter var det tydeligt, at hunden havde hørt noget. Selvom jeg ikke var til sinds at lufte hund, så var var min nysgerrighed vakt. Et øjeblik efter var jeg ude sammen med hunden og den kiggede selvtilfreds op på mig.
Natugleunge fra Langeland på den rette årstid i maj måned. Foto: Jane Ditzel©
Vi stod og lyttede et minuts tid og så begyndte et par natugleunger at kalde fra de nærmeste træer.
Natugleunger den 3. april!!
Jeg kan ikke erindre at have hørt udfløjne unger så tidligt . Jeg lukkede hunden ind, der ikke er meget større end et fødeemne for en Natugle, ikke af frygt for ugler, men fordi hunde i den størrelse har en notorisk irriterende vane med at gø hysterisk af alt og alle. Jeg havde en plan om at optage ugleungerne og helst uden den firbenede hystade som kor.
Ugleungerne drømte tydeligvis ikke om at blive Youtubestjerner, så de klappede i. Nå, men så kunne jeg jo lige lufte hunden og vende tilbage senere. Jeg fornemmede en triumferende attitude fra det firbenede pelsdyr. Ikke nok med at den havde fået sin vilje, den havde også fundet natugleungerne. Tilbage i haven et kvarter senere var det blevet fodringstid for natugeleungerne, og formentlig 4 unger kaldte ivrigt. Ungerne kan høres i den ellers ikke så visuelt store videooplevelse nedenfor.
Den milde vinter må have fået Natuglerne til at lægge æg tidligt. Normalt er Natugleungernes kalden noget der hører maj måned til.
Tekst: Esben Eriksen
Natugleunge: Foto: Jane Ditzel©
