Af Jens Peter Bech
Selvom sommeren stadig er i fuld gang, er det på tide at Tirsdagsanalysen igen trækker i arbejdstøjet efter en velfortjent sommerferie. Sommeren har budt på flere gode fugle i det fynske med bla. Sort Stork, Kærløber, Flodsanger, Rødhovedet And og en meget populær Marmorand, som tiltrak folk fra både nær og fjern, selvom den nok næppe bliver godkendt som en spontan fugl. Efterårstrækket er allerede i gang, så der er stadig udsigt til flere gode fugle, der lægger vejen forbi Fyn.
Mandag
Vi starter ud ved Engsøen ved Gyldensteen, hvor Kurt Due Johansen så en Lærkefalk samt 164 Lille Lappedykker. Asger Rasmussen så fire Rødryggede Tornskader ved Rødme Svinehave. Årets ynglende Stære er så småt ved at samle sig, så de senere på året kan komme sydpå i samlet flok. Erhardt Edmund Ecklon registrerede 5000 der gik til overnatning ved Horseskov.
De unge Stære er ved at skifte fjerdragt. Helnæs. Foto Lars Brixtofte Petersen
I Keldsnor rastede 29 Fiskehejrer. Set af Frank Jensen-Hammer. Lars Kirk kunne også rapportere hejre i Vejlen på Tåsinge. Her var det dog tre hvide af slagsen, i form af Sølvhejre. Der var Traner i både Botofte Skovmose og Pæregård. Tre stykker begge steder. Set af Claus Dalskov og Erik Overlund.
Bagerst en ung Trane der prøver at følge med de to voksne. Botofte Skovmose. Foto Claus Dalskov.
Tirsdag
Om Frank Jensen-Hammer overhovedet har haft tid til at holde lidt ferie skal være usagt, men i dag var han i hvert fald på plads ved Dovns Klint for at overvåge trækket. Det gav bla. to Almindelige Kjover, to Fiskeørne, og 43 Fiskehejrer. Frank var også forbi Gulstav Østerskov, hvor en Natravn rastede. Der var en del lokationer med besøg af Rovterne i dag. I Tryggelev Nor så Morten Müller 14 Rovterne. Der blev ligeledes registreret Rovterne ved Botofte Skovmose, Brændegård Sø, Nørreballe Nor, Vejlen og Åmosen ved Ollerup. Dog i mindre antal.
Splitterne. Dovns Klint. Foto Ole Bo Olesen
Over Vejrup så Nis Rattenborg seks Hvepsevåger, der var på vej sydpå. Nis var også forbi Engsøen ved Gyldensteen, hvor han så tre Sorthalsede Lappedykkere og 29 Canadagæs. Michael Brunhøj Hansen hørte en Vagtel ved Middelfart. I Bøjden Nor så Leif Kristensen Krumnæbbede Ryler. Thomas Kampmann fandt en Slørugle som gemte sig i mørket på loftet ved Hagenskov Slotsmølle. I Eget Mose så Poul Vestergård Rasmussen både en Sortstrubet Bynkefugl, og fem Bynkefugle.
Onsdag
Den Nordiske Lappedykker havde booket en god lang ferie ved Tryggelev Nor, og blev her set af Nis Rattenborg og Peder Rasmussen. Peder Rasmussen så også en Blisgås på Siø. En ikke helt almindelig art for årstiden. Både Peder og Nis var forbi Siø, hvor der blev set otte Lille Præsekrave, en Temmincksryle, ni Dværgryler og 66 Stor Præstekrave. Vadefugle trækket i gang!
Den Nordiske Lappedykker har længe kunne ses ud for Tryggelev Nor. Foto Arne Christensen.
I Nørreballe Nor rastede en Sortterne, som blev set af flere observatører. Ved Thurø Rev så Arne Bruun to Dværgmåger der trak forbi. Ved Gulstav beretter Søren Bøgelund om at der blev ringmærket to Huldue unger. I Nyborg så Jørgen Knudsen en Nøddekrige.
Torsdag
Kurt Due Johansen talte vadefugle ved henholdsvis Lindø og Nærå Strand. Her så han 1.700 Almindelige Ryler, 398 Storspover, 40 Hvidklire, 830 Hjejler, 220 Klyder og 263 Strandskader. Så der er masser af rastende vadefugle der ude, der kan kigges igennem for at se om der skulle gemme sig en enkelt sjældenhed i de store flokke.
Hjejler er en af de vadefugle der kan ses i større flokke på denne årstid. Bøjden Nor. Foto John Andreas Omøer.
Ved Vejlen på Tåsinge så Jens-Gert Hansen to Blåhalse. Samme sted rastede seks Sølvhejre.I Føns Vang talte Nis Rattenborg fire Sorthalsede Lappedykkere, samt 90 Toppede. Else Klint så en Fiskeørn ved Lykkesholm, og Nis Rattenborg så fem Rødryggede Tornskader ved Gardersø.
Dobbeltbekasin der spejler sig. Bøjden Nor. Foto Leif Sørensen.
Fredag
Nina Bjørn kunne høre en syngende Vagtel ved Hvedholm. Carsten Skou havde ligeledes en Vagtel ved Skovsbo. Carsten så også en Isfugl ved Nakkebølle Inddæmning, og to Rovterne ved Brændegård Sø. Erhardt Edmund Ecklon så en Fiskeørn der trak mod vest over Horseskov. I Bøjden Nor så Flemming Johansen en Stenvender.
Her giver det vidst god mening hvorfor det hedder en Lille Kobbersneppe. Nøjden Nor. Foto Steen Vagner.
På Siø kunne der stadig ses Lille Præstekrave. I dag dog kun to styk. Dagens observatør var Peder Rasmussen.
Blihøne der ligner den har fået en "lille fjer på". Siø. Foto Claus Dalskov.
Lørdag
Det er også blevet tid til at Knopsvanerne fælder deres svingfjer. I denne periode kan svanerne ikke flyve, og samles derfor i områder hvor der er sikkerhed og føde nok, indtil de kan komme på vingerne igen. Et sådant sted er Odense Fjord, hvor Kurt Due Johansen talte 2.032 Knopsvaner ud for Seden Strand. Samme sted var også 1.455 Blishøns samlet. Jakob Engelhard var kommet på tur til Romsø. Her så han syv Hulduer, 22 Mudderklirer, 500 Digesvaler og en Lille Præstekrave.
Knopsvanerne ses på denne årstid i stort antal i de danske fjorde. Siø. Foto Leif Christensen.
I Fællesstrand ved Fyns Hoved så Mogens Ribo Petersen en Sandløber, og Søren G. Nielsen så en Dværgfalk ved Bøjden Nor. Gunnar Jørgensen så en Lærkefalk ved Brændegård Sø. Syv Småspover blev spottet af Michael Brunhøj Hansen ved Blanke Fed.
Hvidkliren tager sig godt ud med den røde Salturt som baggrund. Bøjden Nor. Foto Flemming Johansen.
Søndag
Nordisk Lappedykker var på plads ved Tryggelev Nor, og besøgt af Arne Christensen og Olav Egelund. Arne så også to Stenvendere samme sted. Michael Brunhøj Hansen hørte en syngende Vagtel ved Blanke Fed. Der blev indberettet fem Fiskeørne på fem forskellige lokationer af fem forskellige observatører. Frank Jensen-Hammer kunne berette om lidt småfugletræk ved Dovns Klint med 64 Gul Vipstjert, og 28 Skovpibere som højdepunktet. Ved Piledybet gik 11 Sølvhejre til overnatning. Set af Henrik Mørup-Petersen.
To Stenvendere som umiddelbart ikke er på god fod med hinanden. Tryggelev Nor. Foto Arne Christensen.
Vi takker for alle observationer og billeder til tirsdagsanalysen, og ser frem til en efterårssæson med fuld gang i de fynske fugle og fuglekiggere.