Tirsdagsanalysen - uge 16

Af Esben Eriksen

Uge 16 bød på et strejf af sommer, da temperaturerne flere steder nåede op på niveauer, der normalt hører maj og juni til. Det lune vejr satte skub i forårets udvikling, og det mærkedes ikke mindst i fugleverdenen. I takt med de stigende temperaturer ankom en bølge af trækfugle fra Afrika, som nu for alvor gør deres indtog i det danske landskab. Blandt de nyankomne var både Løvsangere, Gærdesangere, Skovpibere, Gule vipstjerter og Rødstjerter – arter, der med deres karakteristiske kald og sang for alvor bringer foråret til live også i lydbilledet.

490754715 10162271849564857 6739487250245010445 n

 

 

Jane Ditzel så en af ugens mange Ringdrosler. Mon ikke der er fler til gode til dem der ikke kom ud i uge 16? Foto: Jane Ditzel

Mandag

Langeland er som bekendt et hotspot om foråret og også i denne uge fandt mange fuglekiggere forbi Langeland. På Dovns Klint er der masser at holde øje med over havet og særligt returtræk er et spændende fænomen ved koldfrontpassager. I vådområderne er der ligledes masser af komme efter. Frank Jensen-Hammer kunne fra Dovns Klint notere trækkende Rødstrubet Lom 8, Sortstrubet Lom 1 og Fiskeørn, mens Søren Bøgelund noterede en Sort Glente 1 km nordfor. 

Bøjden Nor er også et sted, der er værd at holde øje med i denne tid, særligt godt for rastende vadefugle og terner, men Bøjden har tidligere vist gode overraskelser i form af Stor Skrigeørn, Amerikansk Hjejle og Langnæbbet Sneppeklire. Mandag talte Leif Kristensen Hjejle 400 og Klyde 40. 

491936779 10237638292604376 7619178975483255207 n

Gul Vipstjert fortæller om sin Afrikarejse til et tålmodigt får. Foto: Karen Koefoed

Ærø er for lidt besøgt. Lars Tom-Petersen og Kaj Nissen gjorde lidt ved det og fik skrabet Små Spove 10, Sorthalset Lappedykker 2, Dværgterne 1 og Bomlærke 5 sammen fra Vitsø, Urehoved og Nørreholm.

10 syngende Blåhalse er meldt i denne uge. Michael Brunhøj Hansen kunne notere 3 fugle ved Møllemade og Blanke Fed

Tirsdag

Firtalsstranden og Ølundgård er endnu en lokalitet ser fortjener hyppige besøg henover foråret. Sort ibis, Terekklire og Sumpvibe burde være reklame nok. Karen Koefoed fandt 4 Skestorke ved Ølundgård denne dag. Firtalsstranden havde besøg af Anders Odd Wulf Nielsen og han kunne notere Indisk Gås og 2 Vandrefalke. Asger Sværke kunne konstatere, at de 4 Sortsvaner er på plads i Dalbybugten.

Trækfuglelokaliteterne i det fynske er mange, men er knap så gode som Sydlangeland fx er om efteråret, men der er fugle at finde. Niels Bomholt opsøgte Hou Nordstrand på Langeland, der er et af de gode forårstræksteder og talte 190 Engpibere i den modsatte ende af øen talte Frank Jensen-Hammer 144 indtrækkende Engpibere, så selvom en Sort Glente trak syd, så er Dovns Klint er ikke kun returtræk. Jesper Ejsing så også glenten. I Gulstav Mose hørte Søren Bøgelund en syngende Savisanger.

491972531 1461367178163399 2525003139985215260 n

Enkelte Stenpikker er set ugen igennem, der kommer et stort ryk af dem i maj. Foto: Flemming Agner Jørgensen

Jane Ditzel fandt en Ringdrossel ved Løgeskov. Michael Brunhøj Hansen havde en Sorthovedet Måge ved Middelfart og ved Egebjerggård Storskov bød på to Rødtoppet Fuglekonge set af Karen Koefoed. Niels Bomholt måtte nøjes med en enkelt ved Karskov.

Onsdag

Dronningens fødselsdag kan fejres i felten, og de der kom ud blev belønnet. Langeland trak ikke uventet i en del folk. He er fere Sydlangelandske lokaliteter lagt sammen bød på Sortstrubet Lom 8,  Rødstrubet Lom 8, 1 Sort Glente 1, Rød Glente 8, Blå Kærhøg 7, Steppehøg 1, Fiskeørn 4, Dværgmåge 13, Kaspisk Måge 7, Mosehornugle 1, Blåhals 2 og Stor Korsnæb 2. Hele 14 observatører har indtastet fra Sydlangeland og flere observatører så samme fugle eller lidt færre eller lidt flere. Det har været svært at vurdere totalerne. Mosehornugle og Steppehøg blev kun set af enlige observatører. Alexander Lee så uglen og Søren Bøgelund Steppehøgen.

esebrogetfhonsmariaras

Broget Fluesnapper ankom så småt i uge 16. Foto: Maria Rasmussen

I den anden ende af vores lokalområde var der også mange fugle. Maria Rasmussen, Karen Koefoed og Martin Søgaard Nielsen fik tilsammen skrabet en hel god dag sammen. Sort Glente 1, Rød Glente 4, Blå Kærhøg 1, Musvåge 81, Fiskeørn 1, Lærkefalk 1, Trane 20, Ringdrossel 22, Sangdrossel 165, Skovsanger 2 og Broget Fluesnapper 2.

Gunnar Munk så Sortrubet bynkefugle Neverkær, det skal også nævnes, hvor syd og nord eller stjal billedet.

Torsdag

Magien fra onsdag blev ikke ved. Der var endnu lidt trækkende fugle, men ellers søgte fuglefolket mod vådområderne. En Sort Glente rak ved Dalbybugten set af Kristoffer Hansen m.fl. 4 Fiskeørne trak på Sydlangeland flest så Alexander Lee med to fugle. En Dværg-  og en Vandrefalk trak forbi Ole Goldschmidt ved Søgårds Mose.

Nørreballe Nor bød på Rovterne og 2 tidilige Sortterner. De blev set af Nis Rattenborg. En Tornsanger sang ved Søgårds Mose for Ole Goldschmidt.

Fredag

En Hvid stork blev set ved Faaborg af Sara Berg og lidt nordfor ved arreskov Sø kunne Erik Ehmsen tælle 300 Landsvaler og en ratsende Blå Kærhøg. Ved Gyldensteen var lige så en Blå Kærhøg.  I et industrikvarter i Middelfart støvede Michael Brunhøj Hansen 5 syngende Husrødstjerter op.

Lørdag

Et pændt Storspovetræk kunne ses flere steder. Alexander Lee så 200 over Bagenkop og en Fiskeørn samme sted. Ole Goldschmidt så 190 Storspover over Nørreballe Nor og 200 over Siø. 

Sortternerne ved Nørreballe Nor havde fået selskab af Ole Goldschmidt, 20 Dværgmåger og 600 Digesvaler. Slut april og start maj er et godt tidspunkt til at finde rastende Dværgmåger ved sin lokale sø gerne sidst på dagen. 

Søndag

Hindsholm fik besøg af en trækkende Steppehøg han der trak øst om Vågebakken ved Øksnehave, den blev set af Helene Lærke Korsgaard. Ved Dovsnklint trak en Rustand forbi Frank Jensen-Hammer - en artig overraskelse på en aprilmorgenobs.

36603230 20250420050434 309361181

Helene Lærke Korsgaard slog til på Hindsholm med denne smukke Steppehøg han. Foto: Helene Lærke Korsgaard

Bøjden Nor bød på hele 20 rastende Dværgterner set af Gunnar jørgensen, Leif Kristensen Palle Bo Larsen og Firtalsstranden kunne fremvise Indisk Gås, Kortnæbbet gås og 2 Ringdrosler for Tim Hesselballe Hansen. Ringdrosler kunne også ses ved Gulstav, hvor Alexander Lee fandt 3 og Søren Bøgelund så 31 Svaleklire på en dag med mange af dem i det fynske.

Forventningerne er i top til den kommende uge. Husk naturvejledernes motto: "Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude?" 

God obs og tak for kån af obs og billeder.