Tirsdagsanalysen - uge 38

Af Claus Dalskov

Det  var en uge med stabilt sensommervejr - stabilt vejr giver sjældent mange nye fugle, det virkede som om, at trækket var gået i stå. Rastende fugle var der helller ikke mange af på de traditionelle luskesteder.

220924norddykkeret

Nordisk Lappedykker, havet ud for Tryggelev Nor. Den har været der siden 21. juni. Foto: Erik Thomsen.

Mandag
Nordøstlig vind giver sjældent det store træk i det fynske. Heller ikke mandag i uge 38! Dog kunne Jens Gert Hansen notere en sydtrækkende Sort Glente over Vindeby på Tåsinge, hvor Jens også fik set en Bjergvipstjert sætte kursen mod varmere himmelstrøg. Én mere trækkende ved Gulstav blev meldt af Søren Bøgelund, og yderligere en Bjergvipstjert rastede i det lille gravede vandhul sydvest for det tidligere kommunekontor i Vester Skerninge. Denne blev set af Arne Bruun. Efterårets første 2 Sandløbere på lokaliteten ud for Strandagergård øst for Tranekær blev set af Jan Stener Jørgensen, og ved Blanke Fed i den modsatte ende af det fynske kunne Michael Brunhøj Hansen notere 2 Isfugle. 22 af de efterhånden sjældne Agerhøns, set af Peter Lillesø ved Dræby Fed, kunne godt være udsatte skydefugle.

220924bjrergpiaholegaardhansen

Bjergvipstjert. Uge 38 gav mindst 23 fugle, blandt andet denne. Foto:  Pia Holmegaard Hansen.

Tirsdag
Tirsdagens fugl blev en trækkende juvenil Aftenfalk – set og fotograferet af Ole Bo Olsen ved Søgård på Sydlangeland. Ellers stort ingen gang i trækket i den nordlige vind. 16 Ravne fik Henrik Kalckar Hansen i kikkerten ved Grusgravene ved Davinde, og i Christianlund ved Nyborg havde Jørn Knudsen 2 fouragerende Grønspætter. Den Nordiske Lappedykker ved Tryggelev Nor var stadig på plads, kunne Ole Goldschmidt konstatere.

220924aftenfalkobo

Ung Aftenfalk, Søgård. Foto: Ole Bo Olsen.

Onsdag
En Rødstrubet Piber blev set og hørt af Michael Bjerregård onsdag på en af morgenrunderne til ringmærkningsnettene ved Keldsnor. Endnu en Aftenfalk fra Søgård – denne blev set af Søren Bøgelund. Ved Bagenkop fik Peder Rasmussen noteret en fouragerende Blå Kærhøg og ved Søgård Pyt 3 Sortstrubede Bynkefugle. Også Niels Bomholt var en tur på Sydlangeland og fik lidt træk noteret: 460 Knortegæs trak SV, en Lærkefalk fløj sydpå og en Alm. Kjove trak vest. En Alm. Kjove trak også forbi Michael Brunhøj Hansen i den modsatte ende af det fynske, nemlig ved Blanke Fed, hvor også 15! Sortkrager blev noteret. 1690 fouragerende Hættemåger ved Nærå Strand er ganske pænt, set af Kurt Due Johansen, der også meldte en Dværgmåge fra Engsøen Ved Gyldensteen.

220924knortefaj

Knortegæssene er begyndt på trækket. Foto: Flemming Agner Jørgensen.

Torsdag
Skyet næsten hele dagen og nordøstlig vind gav heller ikke torsdag ret meget skub i trækket over Fyn og Langeland. Ved Fyns Hoved rastede cirka 100 Storspover, set af Allan Steensen, og i samme område så Esben Eriksen en trækkende Fiskeørn og to unge Hvepsevåger. De er ikke helt almindelige der på denne årstid. Evald Mehlsen fandt en rastende Fiskeørn ved Sellebjerg ved Marslev, og ved Østerø Sø rastede 160 Hvide Vipstjerter, meldt af Kurt Kaack Hansen. På Monnet fandt Jens-Gert Hansen en Vandrefalk og en trækkende Dværgfalk.

220924laerkesj

Der er stadig lidt Lærkefalke tilbage, ugen gav 6 styk. Foto: Stoffer Jaeger.

Fredag
Østlig vind fredag gav ikke de store træktal, men dog observationer, der er værd at nævne: 2 Aftenfalke, 2 Sorte Glenter og 9 Røde Glenter trækkende ved Søgård på Sydlangeland og 2 Dværgfalke, 16 Hulduer og 47 Spurvehøge trækkende fra Gulstav set af Ole Goldschmidt og Søren Bøgelund.
55 Traner ved Salby og 20 ved Allested er givetvis også på træk sydover. Fuglene blev set af henholdsvis Benjamin Bech og Niels Lund.
114 Storspover rastede ved Fællesstrand og nøjagtig det halve på Monnet. Observatørerne var Peter Lillesø og Peder Rasmussen. På Fyns Hoved trak en Lærkefalk sydpå over Søren Gjaldbæk.

220924storspovefaj

Rastende Storspover. Foto: Flemming Agner Jørgensen.

Lørdag
5-6 m/s østlig vind skubbede en del fugle til Langeland lørdag. Ved Gulstav og Dovns Klint kunne Søren Bøgelund og Flemming H. Nielsen bla. notere: Lærkefalk, 2 Dværgfalke, Fiskeørn, Sort Glente, 11 Røde Glenter, 56 Spurvehøge, 18 Tårnfalke og 11200 Bogfinker sætte kursen mod varmere himmelstrøg. Jan Stener Jørgensen kunne tilføje 1 immatur Vandrefalk tage samme rute. 10 overflyvende Rørhøge fra Tryggelev Nor blev set af Leif Kristensen. På Fyns Hoved meldte Esben Eriksen om 9 trækkende Skestorke og også en Bjergvipstjert.

220924rorhogflj

Rørhøg. Foto: Flemming Johansen.

Søndag
Ralf Qwinten forsøgte sig søndag med trækobs - på havet udfor Lunden på det østlige Sydlangeland. Det gav blandt andet 19 Dværgmåger, 26 Splitterner og en Sortstrubet Lom. Ved Storeholm mellem Ristinge Hale og Marstal talte Ralf 4000 rastende Hjejler. Fra Dovns Klint kunne Vibbe Damm og Inger Klit tælle til 553 Mørkbugede Knortegæs trække SV. Lidt falke, en enkelt Blå Kærhøg og 42-43 Traner gled sydover fra Gulstav-området.

220924kaspiskspodsbjergjje

Spodsbjerg Havn er et godt sted for Kaspisk Måge. Foto: Jacob Jensen.

Der var mange meldinger om vandfuglene i ugens løb. Her nævnes de største antal og lokaliteten:

220924vandfugleskema

Tak til observatører og fotografer. Uge 39 byder på vejromslag, så mon ikke der kommer lidt gang i trækket?