Tirsdagsanalysen - uge 41

Et af samtaleemnerne på landets træklokaliteter er, hvor bliver fuglene af? En række arter burde allerede være i gang med store trækdage, mens andre arter plejer bør buldrer afsted senest i uge 42. Ingen gode finkedage...endnu. Ingen gode gåsedage...endnu. Ingen gode Spurvehøgedage...endnu og ingen gode due eller Musvågedage...endnu. Uge 41 begyndte stille, men strammede sig sidst på ugen

DSC05688 2

Forsat mange stære i landskabet. Foto: Lars Kirk

Mandag

Ved Kerteminde Fjord talte Peter Lillesø og det blev til Pibeand 350, Sølvhejre 3 og Toppet Lappedykker 50. Ved Brændegård Sø rastede Havørn 8 set af Anders Larsen og Sølvhejre 28 set af Leif Sørensen. Ved Flyvesandet rastede Alm. Ryle 600 set af Viktor Bendiksen. Herslev trak en Hedelærke over Jan Sørensen og ved Ålølkkeskoven så underetgende 3 treækkende Bjergvipstjerter. Der er mange stære i dwt fynske for tiden og ved Bjrøenemosegård fløj 6.500 til overnatning og de blev talt af Flemming Hansen.

Tirsdag

Det var en fugletom dag. En sen Silkehejre blev meldt fra Ristinge Strand af Leif Rasmussen pyntede. 2 Isfugle rastede i Kertemonde Fjord og blev set af Peter Lillesø og yderliger en blev set ved Tarup af Per Rasmussen. Det er på denne årstid at Isfugleungerne spreder sig og arten ses mange steder både i mindre vandhuller, åer, langs kyster oog i havne. En Mosehornugle ved Drejet kiggede nærmere på Esben Aagaard.

462600059 27549903847956816 7724195504797354568 n

Stenpikkere skal tjekkes i denne tid. Nonnestenpikker og Ørkenstenpikker er tidligere dukket op ved de fynske kyster. Foto: Esben Aagaard

Onsdag

43 Sølvhejre i det fynske og flest med 23 ved Brændegård Sø set af Leif Sørensen og Gunnar Jørgensen. Peter Lillesø talte 275 Pibeænder i Kerteminde Fjord, mens Kurt Kaack Hansen talte 435 i Østerø Sø - samme sted 32 rastende Stor Præstekrave. Tom Tjørnum tate 500 Hjejler ved Gyldensteen og ved Møllemade Å rastede en Enkeltbekkasin og blev set af Michael Brunhøj Hansen. 6 Isfugle blev det til denne dag fra lige så mange lokaliteter.

Torsdag

En stille dag, hvor der kunne tælles til 26 Sølvhejrer ved Brændegård Sø, det gjorde Kristina Svendsen. Kurt Due Johansen var på Vigelsø, hvor der rastede 600 Pibeænder og ved Møllemade Å var Enkeltbekkasinen på plads og blev genfundet af Michael Mosebo og Michael Brunhøj Hansen.

Fredag

En enkelt Sule ved Flyvesandet set af Leif Kristensen og Jørn Knudsen så 3 over Storbælt ud for Teglværksskoven. Jørn hande samme dag indtræk af rovfugle langs Storebæltsbroen og det blev til Rød Glente 9 og Musvåge 342. Det var foreløbigt efterårets bedste Musvågedag. På Fyns Hoved sad Søren Gjaldbæk og så på træk, det gav Sule 5, Tejst 16 og Bjerglærke 3.

Carsten Skou havde valgt Sydlangeland og det var klogt. En Rødhalset Gås i selskab med 50 Bramgæs og 2 Knortegæs trak henover hovedet på Carsten ved Gulstav. Carsten havde også 3 forskellige Bå Kærhøge, 1.000 Hjejler og 15 Hulduer på Sydlangeland.

Kurt Due Johansen så ved Gyldensteen på rastende fugle og talte Bramgås 1.800, Blå Kærhøg 1 og Stor Spove 111.

Lørdag

Gæssene er kommet dryssende ugen igennem og nu blander Blisgæssene. 65 trak ved Fårvejle og andre 65 trak ved Gulstav set af henholdsvis Morten Müller og Søren Bøgelund. Carsten Skou noterede 42 Canadagæs trækkende ved Skovsbo, mens Søren Bøgelund så 320 Knortegæs der trak ved Gulstav. Kurt Due Johansen var på Vigelsø og talte 1.300 Pibeænder, 550 Viber og 2.000 Hjejler.

463016463 10228104083569384 6627844431553438115 n

Fiskeørn stikker syd over Dovns Klint. Foto: Jonna Jespersen

3 Blå Kærhøge og 4 Dværgfalke er meldt denne dag. Tre af Dværgfalkene tog Storebæltsbroen og Kristoffer Hansen så flest med to. Her havde Kristoffer desuden nogle fine tal i form af Bjergvipstjert 15, Hedelærke 20 og Sanglærke 217. Årets (sidste?) Fiskeørn trak syd ved Dovns Klint set af Jonna Jespersen

Sandløber ved Blanke Fed set af Michael Brunhøj Hansen og en Enkelt Bekkasin på Helnæs Made set af Ib Bager er altid gode vadefugle at se på Fyn. Ib fandt samme sted en Stor Tornskade. Stor Tornskade så Søren Bøgelund også ved Gulstav. I Gulstavområdet var der iøvrigt både Hvidbrynet Løvsanger, Ringdrossel, Misteldrossel 48 trækkende og Sortstrubet Bynkefugl ved Søgård er et godt eksempel på at mange folk i felten kan skrabe mange gode fugle sammen.

Over Rudkøbing så Ole Goldscmidt en Rødstrubet Piber, den er bleve sjældnere med årene på Langeland og ved Blanke Fed havde Michael Brunhøj Hansen en god drosseldag med Vindrossel 6.492 trækkende fugle.

Søndag

Jens Bækkelund talte fugle på havet øst for Æbelø, her lå Toppet Skallesluger 300 og Knortegås 253. Ved Gulstav så Søren Bøgelund som den eneste en Sort Glente der smuttede vest. Ved Simmerbølle så Søren Sørensen 13 Traner der trak SV. På Fyns Hoved rastede en Sortgrå Ryle og blev set af Kristoffer Hansen og undertegnede. Samme sted Skærpiber 20 og Bjergvipstjert 3. Søren Bøgelund rundede ugen af med endnu en Hvidbrynet Løvsanger denne gang ved Søgård.

Uge 42 er i skrivende stund og der må være mange fugle der skal afsted.

Tusind tak for lån af billeder til fotograferne og indtastninger i DOFBasen. Mon det bliver i uge 42 at fugletrækket tager fart?