Af Jens Peter Bech
Uge 46 bliver nok ikke en, der skriver sig ind i den fynske fuglehistorie. Ugen viste dog, at der er store flokke af både ænder og gæs derude, som bare venter på at blive tjekket igennem for sjældenheder.
Mandag
Ugen startede med bagernes fødselsdag, som desværre gav flere Gærdesmutter end eksotiske Gærdesangere. Alt i alt en dag uden de helt store overraskelser. Kurt Due Johansen var forbi Gyldensteen, som gav en Blå Kærhøg, tre Skægmejser, 445 Hvinænder, 138 Krikænder, 231 Skeænder, 975 Knarænder, 32 Spidsænder, 25 Canadagæs, 1.620 Grågæs og 562 Blisgæs i notesbogen. Peder Rasmussen kiggede også gæs, da en flok på 4.000 Bramgæs havde slået sig ned ved Ny Gesinge. Peder så desuden en Blå Kærhøg ved Stjovl. Der var Isfugl på tre lokaliteter på dagen. Holckenhavn Fjord, Bispeenge og Havndrup havde hver en enkelt, set af Leif Kristensen, Evald Mehlsen og Per Rasmussen.
Tårnfalk har fået øje på fotografen. Brahetrolleborg. Foto: Lars Rasmussen.
Tirsdag
Peter Lillesø var forbi Fyns Hoved, hvor han så to Pibesvaner, der trak mod vest sammen med en enkelt Sangsvane. Mod syd havde Frank Jensen-Hammer taget plads på Dovns Klint. Her trak 200 Musvåger, to Blå Kærhøge, 21 Dværgmåger, 16 Rødstrubede Lommer, 3070 Ringduer, seks Hulduer, 8.635 Bramgæs og 211 Knortegæs forbi.Ved Tryggelev Nor så Niels Bomholt Jensen en sen Landsvale, som må have sovet over sig, da trækket sydpå gik i gang. Der var Vandstær ved både Silke Å og Odense Å, set af Jane Ditzel og Henrik Mørup-Petersen. Anders Myrtue var forbi Brændegård Sø, hvor han så syv Havørne, og 15 Sølvhejrer. Ved Skovgård så Leif Bisschop-Larsen en Duehøg, og Susanne Rørdam Skov så fem Snespurve ved Thurø Rev.
En af ugens Snespurve. Denne fra Knudshoved. Foto: John Andreas Omøer.
Onsdag
Gårsdagens fem Snespurve ved Thurø Rev var nu blevet til ni, set af Arne Bruun. Søren Bøgelund så syv Pibesvaner raste i Klise Nor. Søren så også en sen Landsvale ved Gulstav - muligvis den samme fugl som fra Tryggelev Nor. Dagen gav et lidt andet træk for Frank Jensen-Hammer ved Dovns Klint, hvor 210 Bjergænder, 134 Sortænder og 62 Fløjlsænder kom i bogen. Ved Lunkebugten så Jens-Gert Hansen en Duehøg. Hans Rytter så en Dværgfalk ved Magleby Nor, og Michael Mosebo Jensen havde en overflyvende Bjergvipstjert over Røjle By. Vandstæren ved Silkeå var på plads, set af Peter Lillesø. Erik Overlund konstaterede, at vinterens første fem Sandløbere havde indfundet sig ved Barager Nebbe.
De fynske Vandstære plejer at være meget populære hen over vinteren. Silke Å. Foto: John Andreas Omøer.
Torsdag
Henrik Mørup-Petersen tilføjede en ny Vandstær til listen over denne vinters fugle. Denne ved Bellingebro. Fuglen ved Silke Å var også stadig på plads og fik besøg af Gunnar Jørgensen. Holger Daugaard så en Kortnæbbet gås, der fløj over Sybergland. I Tryggelev Nor så Nis Rattenborg en Rørdrum. En tur forbi Keldsnor gav også 140 Bjergirisker og 55 Skeænder. Martin Søgaard Nielsen så to overflyvende Pibesvaner over Højrup. Lidt træk tal fra Dovns Klint kan der også blive plads til. Frank så i dag 4.690 Ringduer, 13 Hulduer, 168 Musvåger og en Vandrefalk. Carsten Skou så ligeledes en Vandrefalk ved Monnet på Tåsinge.
Synkronflyvning!!. De får desværre minuspoint, da de ikke har taget samme dragt på. Fiske- og Sølvhejre fra Søen ved Valdemars Slot. Foto: Henning Steen Hansen.
Fredag
Snespurvene ved Thurø Rev havde fået flere gæster, og kunne nu mønstre 13 stykker, set af Pierre Bentzen. Ved Kattekilde så Per Rasmussen fire Røde Glenter, der fløj forbi. Vibbe Damm så 2.500 Pibeænder ved Gyldensteen. Her var Tom Tjørnum også forbi, og kunne notere 2.000 Bramgæs og 1.000 Grågæs. Hans Rytter så en Blå Kærhøg ved Østerø Sø. Jan Stener Jørgensen så samme art ved Løkkeby Enge.
Rødhalsen lyser op med det røde bryst i de grå vintermåneder. Munkebo. Foto: Gitte Christiansen.
Lørdag
Søren Bøgelund så endnu en sen Landsvale ved Gulstav. Dette var en ny fugl da denne var en ungfugl, og den han så tidligere på ugen var en adult. Claus Dalskov så ni Traner ved Stengade Sø. Alderen var fordelt på to unger fra i år, samt syv adulte fugle. Peder Rasmussen så en Vandrefalk ved Monnet på Tåsinge. Martin Søgaard Nielsen havde en Bjergvipstjert ved Dalum Papirfabrik, hvor der også blev set Vandstær af flere observatører. Vandstæren ved Silke Å var også stadig på plads, set af Leif Sørensen. Leif så også 31 Sølvhejrer ved Brændegård Sø. Olav Egelund så to Blå Kærhøge ved Tryggelev Nor.
En typisk børnefamilie. Den voksne prøver at tage en lur, imens ungerne er klar på ballade. Sangsvaner ved Otterup. Foto: HP Utoft.
Søndag
DOFs repræsentantskab holdt møde i denne weekend. Der skal dog stadig kigges fugle, så repræsentantskabet var en tur forbi Grusgravene ved Birkum, hvor de blandt andet fik set en Duehøg, to Tundrasædgæs og to Kortnæbbede Gæs. Glenterne er begyndt at samle sig på vinterovernatningspladserne. Palle Bo Larsen så 47 ved Gultved. Morten Møller Hansen så ti Misteldrosler ved Gyldensteen. Søren Knudsen var forbi Bellingbro, hvor Vandstæren stadig var på plads. Den Kaspiske Måge ved Skovsøen kan også stadig ses. Martin Høj Hansen var forbi. Ella Mikkelsen var forbi Jersore hvor 380 Storspover og 53 Hulduer kunne ses. Ugens højeste antal Sølvehejre blev 36. Selvfølgelig ved Brændegård Sø, hvor Leif Sørensen var forbi.
Tårnfalken tager sit ugentlige søndagsbad. Helnæs. Foto: Lars Brixtofte Petersen.
Tak til alle observatører og fotografer for lån af billeder og observationer til denne uges analyse.