Tirsdagsanalysen - uge 15

Af Esben Eriksen

Ugen fortsatte i det kolde og nedbørsfattige hjørne. Weekenden bød dog på vejromslag til lunt og solrigt, og det virkede pludselig ikke helt urealistisk, at det kunne blive sommer igen.

173572495 4630474536967609 2052074160288854500 n

2 Hvide Storke rastede ved Gislev den 13. april. Foto: Ebbe Andersen

Mandag

Jesper Leegaard var heldig at se 2 Hvide Storke ved Søndersø , og de syntes åbenbart så meget om stedet, at de besluttede sig for at tage en enkelt overnatning. Ellers var det småt med fugle på en kølig mandag.

Tirsdag

Natten til tirsdag, mens alle lå og sov, vågede Michael Brunhøj Hansens optager. Den fangede, hvad Michael vurderer er en Nathejre. Michael har under sin observation på DOFbasen lagt link til lydoptagelsen og link til andre optagelser, så kan læserne selv vurdere. Bliver observationen godkendt, så er der tale om den kun 3. Nathejre for Fyn. De to andre drejer sig om en rastende fugle ved henholdsvis Hjulby Sø i 2001 og Broholm Gods i 2014.

Så var tirsdagen ligesom i gang. Mandagens Hvide Storke var på plads ved Søndersø, set af René Roth Andersen, og ved Gislev holdt også 2 Hvide Storke til til glæde for mange lokale på de kanter. Ved Skaboeshuse bor Kurt Hansen, og Kurt havde for de kanter en rigtig god rovfugledag med trækkende Sort Glente, Steppehøg han og Blå Kærhøg.

Ved Botofte Skovmose rastede 2 Sorthovede Måger set af Morten Müller, og ved Birkum noterede Leif Sørensen 1 enkelt. Søren Bøgelund synes, at have sat sig for at vinde boligbirdingkonkurrencen, og tastede en Rovterne ind fra matriklen. Michael Brunhøj Hansen måtte sunde sig ovenpå nattens optagelser og rundede Hindsgavl - det gav både Sortspætte og Rødstjert.

Sorthalset lappedykker Firtalsstrand 20210414 2

Sorthalsede Lappedykkere ved Firtalsstranden. Foto: Søren G. Nielsen

Onsdag

12 Rødstrubede lommer, 1 Sortstrubet Lom og 1 Sule rundede Dovns Klint og Franck Jensen-Hammer. Ved Firtalsstranden var der fortsat Sorthalsede Lappedykkere – Hans Erik Dylmer og Kurt Hansen talte begge 17 fugle. Vil man gerne ud og prøve lykken med en amerikansk svømmeand, så kunne Ølund eller Sortemosen være gode bud. Her er i al fald mange svømmeænder. Hans Erik Dylmer talte 320 Skeænder ved Ølund, og Hans Rytter talte 300 Krikænder i Sortemosen.

2 Sandløbere rastede ved Varbjerg set af Conny Hartmann, og ved Skaboeshuse slog Kurt Hansen til igen med en Enkeltbekkasin. Ved Føns Vang rastede en Sortrygget Hvid Vipstjert set af Michael Mosebo, og samme sted hørte Gunner Munk en syngende Blåhals. Ved Bispeengen hørte Gustav Nyberg 3 syngende Blåhalse. Mon ikke alle fire drejer sig om racen Sydlig Blåhals – læs mere her.

Anthony Carter fandt en Skovhornugle ved Holluf Pile, og Jens Bækkelund så en rastende Ringdrossel på Æbelø. Dem kommer der mange flere af de næste tre uger.

Hvidstork

Hvide Storke i perioden den 1. april - 18. april de sidste 10 år. 2021 er kommet godt fra start. Kilde: DOFBasen

Torsdag

Der er en del Hvide Storke i omløb dette forår – se ovenfor tabellen for de sidste 10 år. Ved Middelfart så Jeanette Christensen en fouragerende stork, og ved Nørre Åby så Karen Thomsen og Jørgen Jensen begge en sydtrækkende Hvid Stork – samme fugl - da både Karen og Jørgen havde været så venlige at notere tidpunktet, og således gjort det let for skribenten. Ved Risinge Strand trak en Hvid Stork øst mod Sjælland, og den blev set af Joachim Hoffmann.

Jacob Sterup var på flytælling over det Sydfynske Øhav, og her kunne han kigge ned på 7 rastende Skestorke, der stod på Vibeholm. Øhavet burde være et oplagt sted for ynglefund af Skestork på sigt.

Rødstjert blev set både ved Gulstav (Søren Bøgelund), Damsbo Skov (Leif Kristensen) og ved Arreskov Sø 2 fugle (Erik Ehmsen), så de er nu for alvor på vej, og Gul Vipstjert rastede ved Vejlen set af Poul V. Rasmussen. En Sydlig Blåhals sang ved Flægen, og blev hørt af Mads Syndergaard.

174782737 10223461600201244 6395211294874734192 n

Uge 15 blev ugen, hvor Grågæssene kom frem med deres gæslinger på hele Fyn. Foto: Lars Rasmussen

Fredag

Endnu en Hvid Stork, denne gang ved Nyborg, og den blev set af Jørn Knudsen. Peder Rasmussen kunne notere 2 Nilgæs på Siø, det er blevet en fast tradition hver forår, at der er et par, der flyver mellem Rudkøbing Vejle og Siø.

Erhardt Ecklon havde både trækkende Fiskeørn, Blå Kærhøg og Dværgfalk ved Horseskov, og fik lidt på sin boligbirder liste. Det midtfynske kunne fremvise 4 Sorthovede Måger i Tarup Davinde set af Henrik Kalckar, og Laila Neerman havde en Kaspisk Måge ved Ringe Sø.

I småtingsafdelingen skal nævnes en trækkende Skovpiber ved Gulstav (Søren Bøgelund), 1 syngende Hedelærke ved Håstrup Bjerge (Gunnar Jørgensen), 1 Sydlig Blåhals ved Flægen – nok samme som dagen før (Erik Busk), 1 Sortstrubet Bynkefugl rastede på Fyns Hoved (Mogens Ribo Petersersen) og i afdelingen for lidt større småfugle skal nævnes 1 Ringdrossel ved Nørre Nærå set af Jens Bækkelund og Stor Tornskade ved Gulstav og ved Tryggelev Nor set af henholdsvis Søren Bøgelund og Henrik Mørup.

image proxy 2

Steppehøg udtrækkende ved Hou Nordstrand. Foto: Morten Müller

Lørdag

En Hvid Stork havde fået mulighed for at overnatte hos Leif Bisschop-Larsen ved Gudbjerg, og ikke langt derfra rastede 4 Atlingænder i Sortemosen set af Peder Rasmussen.

Ved Hou Nordstrand trak en Steppehøg forbi Erik Danielsen og Morten Müller – antaglig en 2k han skriver Morten på DOFBasen. Hou Nordstrand er absolut et besøg værd sammen med de andre forårstræksteder i det fynske. 1 Dværgfalk trak forbi Gregers Johannesen i Tryggelev Nor.

Leif Kristensen talte 305 Hjejler på Hjejletællingsdagen ved Bøjden, og Laila Neerman konstaterede, at man endnu kan se 6 Sandløbere ved Barager Næbbe. 6 Sorthovede Måger er at finde i Hættemågekolonien ved Birkum – og de blev set af Per Rasmussen og Mikael Kristensen - de havde samme sted en Løvsanger.

Mogens Ribo talte 142 rastende Splitterner i Fællesstranden ved Fynshoved. Laila Neermann talte 27 ved Barager Næbbe, og Fjordterne blev set af Erhardt Ecklon og Ole Goldschmidt ved henholdsvis Svendborg Sund og Tryggelev Nor. De kommer sikker talstærkt i den kommende uge.

Keld Pedersen fandt en Ringdrossel ved Gulstav. Morten Müller talte 15.000 trækkende Bog-/Kvækerfinker ved Hou og samme sted 10.000 trækkende Grønsiskener – i et ellers meget Grønsisken-fattigt forår.

IMG 5017

Storspoverne rykkede søndag. Foto: Poul V. Rasmussen

Søndag

Søndagen blev som lørdagen en vejrmæssig flot dag. Franck Jensen-Hammer kunne notere 8 trækkende Sortstrubede Lommer fra sin faste plads på Dovns Klint, og Henrik Mørup fandt 3 Nordiske Lappedykkere på havet ud for Ristinge Strand.

Rørdrummer er et Langelandsk anlæggende, og arten er registreret på en mindst 7 forskellige lokaliteter i løbet af weekenden, og flere lokaliteter er ikke besøgt. Den Hvide Stork var fortsat ved Gudbjerg, og blev set af Leif Bisschop-Larsen og Jan Hougaard. Ved Rudkøbing så Jesper Leegaard hele 7 kredsende Hvide Storke.

1 Sort Glente trak NØ ved Gulstav tidligt om morgenen, og blev set af Søren Bøgelund. Senere på dagen så Ole Goldschmidt 1 NØ-trækkende ved Nørreballe Nor - samme sted trak 6 Røde Glenter og 2 Blå Kærhøge. 3 andre Blå Kærhøge blev set ved henholdvis 1 NØ Keldsnor (Laila Neermann), 1 N ved Øster Hæsinge (Erik Ehmsen) og 1 rastede i Sortemosen (Arne Bruun). Dværgfalk blev noteret trækkende ved Nørreballe Nor af Ole Goldschmidt og 1 trækkende ved Fåborg set af Per Poulsen.

Tom Giersing fandt en rastende Enkeltbekkasin ved Helnæs Made, og så var det den rigtige dag eller aften at være ude og opleve et af de flotteste forårstræk – Storspovetrækket. Storspoverne trækker typisk sidst på dagen fra Vadehavet, og henunder aften kan de opleves med deres forårskåde sang i store flokke. Mange var heldige at få den oplevelse. Erhardt Ecklon så 120 over Svendborg Sund, Arne Bruun 150 over Thurø, Poul V. Rasmussen 120 over Ny Gesinge, Keld Pedersen 200 ved Dovns Klint, Niels Bonholt så flest med 540 ved Søren Bilds Strand, og Sanne Dalgaard så 200 trække over Svelmø Flak. Jane Ditzel var mere beskeden, og så 1 rastende Småspove ved Botofte, men til gengæld den eneste i perioden.

Der var andre spændende fugle denne søndag. 8 Almindelige Kjover trak ved Dovns Klint, og blev set af Franck Jensen-Hammer. Mosehornugle rastede både i Sortemosen og ved Vejlby Fed, og blev set af Arne Bruun og Michael Mosebo. 1 Rovterne var inde og vende ved Botofte Skovmose og fortsatte mod nord – den blev set af Jan Stener Jørgensen, der samme sted fandt en syngende Sydlig Blåhals. Den første for Botofte. Længere mod syd ved Vestermark sang 2 Sydlige Blåhalse, de blev fundet af Jan Sørensen. Sydlig Blåhals var også at høre ved Broby Sø, hvor Lars Rasmussen fandt 2, ved Odense Å’s udløb, hvor Ella Mikkelsen hørte en og ved Vejlen på Tåsinge.

Børge Rasmussen fandt en Bynkefugl ved Slipshavn – den første på Fyn i år. Ved Tryggelev Nor er der måske lagt op til yngel af Sortstrubet Bynkefugl igen – Henrik Mørup så 2. Ved Kalvehave fandt Per Rasmussen 3 syngende Rødtoppede Fuglekonger, og ved Hou Nordstrand  og i Tryggelev Nor var der begge steder en Stor Tornskade, og de blev set henholdsvis Henrik Mørup og Morten Müller.

Tak for de mange indtastninger i DOFBasen og tak for lån af billeder til fotograferne.