Af Frank Jensen-Hammer
I forlængelse af Michael Mosebo Jensens artikel den 28.marts 2021 om forårstrækket på Dovns Klint, kan jeg supplere med, hvad jeg faktisk har set i en forårstræksæson.
Foråret 2022 gav en enkelt Biæder på træk, den kan man ikke bestemt ikke regne med, men det hjælper at være meget ude. Foto: Esben Eriksen.
Jeg har i en årrække observeret fugletrækket på Sydlangeland primært fra Dovns Klint området, men i foråret 2021 brugte jeg 197 timer i perioden 13/3 - 27/5. Dette er et resume af det registrerede fugletræk. Der er vedhæftet et regneark, hvor observationer af de enkelte arter fremgår, og jeg vil ikke spilde tid med at kommentere detaljerne, se selv her.
Observationerne tilstræbes at starte ½ time før solopgang og har i praksis varet fra 5 minutter til 8,5 time helt afhængig af vejr, antallet af fugle og i øvrigt mit humør. Jeg tilstræber at finde et sted med læ og rimelige oversigtsforhold, så observationsposten kan svinge en del. Jeg står som regel op under observationerne, idet den ideelle siddeplads desværre ikke findes, hvis man vil følge med i trækket. Der er medtaget nogle få registreringer fra Gulstav området.
Lommer.
Det observerede træk af lommer er ikke særligt stort, men jeg har en fornemmelse af, at det antal, som ville kunne ses, er en del større. Fuglene kommer på de bedste dage langt ude over havet, ofte ganske højt dvs. over ”et kikkertfelt over horisonten”, hvilket betyder, at de er sværere at finde! 197 rødstrubede den 3/5 er ganske pænt og viser potentialet.
De fleste lommer kommer langt ude, her en sortstrubet 9. april 2015. Foto: Søren Gjaldbæk.
Bramgås.
Bramgåsen står suverænt for hovedparten af mit observerede træk på Dovns Klint! 562.000 trækkende øst og nordøst er med den dækning af lokaliteten, som der har været, rigtigt mange. De bedste dage var 10/4 3.430, 26/4 8.220, 2/5 20.380, 3/5 22.880, 8/5 27.270, 10/5 21.710, 15/5 35.170, 17/5 118.320, 18/5 149.370, 19/5 127.800 og 20/5 25.560. Således talte jeg 422.000 bramgæs i dagene 17-20/5 eller cirka 2/3 af samtlige registrerede fugle af alle arter i hele foråret! Bramgåsen står for 87% af alle observerede fugle!!
Op mod en halv million Bramgæs blev set på forårstrækket i 2022. Foto: Esben Eriksen.
På de gode dage er der ofte mange ”spor” af trækkende bramgæs:
1) Et spor mange km vest om Sydlangeland, hvor Ærø ville være et godt sted at se fuglene. Disse fugle er 5-20 km væk og kan kun tælles med stort besvær, da de kun kan ses i kort tid!
2) Det centrale spor, dvs. fugle der passerer relativt tæt på i linjen Bagenkop og havet ca. 5 km syd for Dovns Klint. En del af disse fugle registreres f.eks. først, når de passerer Langeland længere mod nord i større højde.
3) Det tredje spor langt mod syd og sydøst, der for de sydligste fugle fugles vedkommende formentlig også bliver set fra Hyllekrog. Disse fugle registreres med god sigtbarhed +20 km væk!!
Jeg vil tro, at jeg på de store dage må have overset mange flokke, idet de kommer samtidigt i flere spor og de fjerne bramgæs kan kun med besvær registreres i teleskopet! Jeg skulle ofte prioritere, hvor jeg kiggede! God sigtbarhed samt medvind er nøgleord for dagstal på +100.000 ex. På de store dage vil jeg i øvrigt henvise til DOF-basen, hvor jeg har noteret lidt flere detaljer om trækkets forløb.
Knortegås.
De smuttede simpelthen for mig i år. Arten er rigtig ”besværlig”, fordi den nærmest kræver døgnvagt på nogle få dage. Det blev kun til ca. 1800 øst flyvende på de dækkede dage og tidsrum.
Knortegæs på forårstræk. Foto: Søren Gjaldbæk.
Svømmeænder.
Overraskende ringe træk.
Bjergand.
Stedet er et godt sted for arten! Bjergænderne pisker forbi, ofte langt ude over havet i ”pæne” flokke. Potentialet for denne art er stort!
Bjergænder, Dovns Klint. Foto: Søren Gjaldbæk.
Ederfugl.
Mange kender Dovns Klint for de mange forbi trækkende Ederfugle, der kommer tæt på land. I alt blev det til over 53.000, med de bedste dage medio marts – primo april, f.eks. 13/3 2660, 24/3 5710, 25/3 6440, 26/3 3820, 28/3 5730, 30/3 3660, 31/3 7470, 1/4 2950 og 2/4 2640.
Bemærk at arten har en meget lang trækperiode, hvor de første Ederfugle allerede i maj påbegynder retur(fælde-) trækket mod V. I juni er der et V og SV træk, som ikke er medtaget her.
Der trækker mange Ederfugle forbi Sydlangeland om foråret, om formiddagen i perfekt lys. Foto: Esben Eriksen.
Sortand.
Der ses allerede i starten af den dækkede periode et pænt træk af Sortænder. I alt registrerede jeg 9500, flest medio – ultimo marts.
Toppet Skallesluger.
Denne art skal fremhæves, fordi der foregår et jævnt men ikke særligt stort træk der først klinger af i starten af maj.
Trækket af Pibesvane er koncentreret over nogle få dage, normalt sidst i marts eller først i april, i 2022 blev det til 65 og 55 den 24. og 26. marts. Pibesvaner trækker over fugletårnet ved Gulstav. Foto: Esben Eriksen.
Rovfugle.
Jeg har bevidst valgt ikke at fokusere på rovfugletrækket, dels fordi det som regel først kommer i gang op ad dagen og desuden normalt er meget sparsomt. Det registrerede rovfugletræk går i øvrigt ret hyppigt mod SØ / S! Jeg er ikke løbet ind i nogle af de store returtræk-dage, som er beskrevet af andre observatører fra lokaliteten.
Hvert forår kommer der et par Hvide Storke forbi Sydlangeland, denne er fra 2014. Foto: Søren Gjaldbæk.
Vadefugle.
Det registrerede vadefugletræk er stærkt begrænset og kun Storspove har to rimelige dage med 10/4 201 og 19/4 med 243. Jeg så IKKE arktiske vadere i år! Måske sluttede jeg observationerne for tidligt!
Alm. Kjove, måger og terner.
Der er ikke meget at skrive om, men jeg tror der er et rimeligt potentiale for kjover, Dværgmåger og Hav-/Fjordterner.
Foråret 2022 gav 4 Suler, fordelt på fire dage. Foto: Esben Eriksen.
Spurvefugle.
Det er ikke meget de har forstyrret observatøren! Kun Engpiber forekommer i ret gode antal med f.eks. 20/4 1.400.
Nogle for lokaliteten halvsjældne arter.
Sule 4 observationer (14/4, 24/4, 2/5 og 17/5), Hvid Stork 31/3 1, Pibesvane 24/3 65 og 26/3 55, Snegås 1 (19/5), Mosehornugle 20/4 2 og 26/4 og Biæder 17/5 1 syd trækkende.
Hvis trækket er gået i stå, kan man kigge efter rastende fugle og være heldig at løbe ind i en sjældenhed, f.eks. en Turteldue - denne er fra Gulstav Vesterskov. Foto: Esben Eriksen.
Nu er du advaret! Hvis du allerede er mættet af Bramgæs efter en lang vinters mange rastende flokke, er du nok ikke blevet inspireret af dette resume, men jeg synes det arktiske ryk af Bramgæs er et imponerende skue.
Jeg regner med at samle et tilsvarende resume for efteråret 2021 på et senere tidspunkt.
