Af Niels Bomholt
DOF Fyn afholder tur til Brændegård Sø og Arreskov Sø søndag den 4. december. Vi mødes ved Brændegård Sø kl. 9, og ser på hvad der må være i søen. På det sidste har der været mange Store Skalleslugere og Sølvhejre. Og mon ikke der også dukker en Havørn op.
Der har den seneste tid været mange skalleslugere i Brændegård Sø. Her en stor. Foto: Flemming Johansen.
Efter en halv til en hel time kører vi over til Sollerup - måske vi stopper på vejen ved Silke Å for at se om der er kommet Vandstær - og går en tur ud til Arreskov Sø. Vi kigger ud over søen fra fugletårnet, og når vi har set os mætte, går vi videre ud over engen og gennem Bredholt og tilbage.
I det dejlige afvekslende landskab plejer vi at se en del småfugle og et par rovfugle.Der kan være lidt smattet, så hav fornuftigt fodtøj på.
Tilmelding til turleder Niels Bomholt på 23 22 96 73.
Der er rigtig gode chancer for at se Havørn på turen. Foto: Leif Sørensen.