Tur til Monnet søndag den 14. marts kl. 9.00 - ikke flere pladser

Så er det sidste chance for at besøge Monnet, inden der lukkes for offentligheden. Vi er netop midt i springet fra vinter til forår og kan både forvente de sidste rester af vintergæster fra nordlige egne og de første forårsbebudere.

030821monnetpvr

Udsigt over Monnet. Foto: Poul V. Rasmussen.

Der er stadig horder af Bramgæs, som jævnligt går i luften fra oplandet til Monnet og fra tid til anden småflokke af Blisgæs. Mon ikke et par Snespurve, lidt Skærpibere og småflokke af Bjergirisker skulle være på dagens menukort. Der er rigtig gode muligheder for at se Havørn – og med lidt held også Vandrefalk og Blå Kærhøg. De lavvandede havområder omkring Monnet huser for tiden flokke af vores svømmeænder, og der er en kærkommen mulighed for at lære dem bedre at kende.

Foråret har allerede slået rod derude. Lærkerne har længe sunget af fuld hals, og de første Strandskader, Viber og Store Præstekraver står parvis langs kysterne og ser årets partner an – inden længe går det rigtig løs.

030821blpvr

Med lidt held kommer Blå Kærhøg i bogen. Foto: Poul V. Rasmussen

Det er Coronatid, og der er en begrænsning på 25 deltagere, inkl. turleder, så I skal tilmeldes til turen. Vi mødes ved leddet kl. 9.00 og forventer, at turen vil tage 3-4 timer. Vi tilbagelægger omkring 5 km i kuperet terræn, så husk varmt tøj, fornuftigt fodtøj eller gummistøvler. Midtvejs holder vi pause på Vårø Knude, hvor vi kan nyde kaffe og madpakke med et flot kig ud over øhavet.

Poul V. Rasmussen telefon 6126 2659