Tur til Sybergland, Søndag den 21. april

Søndag den 21. april afholder DOF Fyn tur til Sybergland ved Kerteminde. Turen ledes af Benjamin og Jens Peter Bech. Vi mødes kl 13.00 ved aktivitetshuset som ligger lige ved indgangen til Sybergland, hvis man parkerer på den tilhørende parkeringsplads på Gedskovvej 50, 5300 Kerteminde.

jpbKrikand

På den oversvømmede eng er der god mulighed for at kigge på Krikænder. Foto: Jens Peter Bech

Vi starter turen med en tur forbi de to søer, hvor der bliver god mulighed for at kigge på dykænder og lappedykkere. Måske er vi heldige med en Sortstrubet Lappedykker. Vi går forbi "Klydeøen" og ser om der er nogle hjemme. Herefter fortsætter vi forbi den oversvømmede eng, hvor der er mange svømmeænder som Krikand, Skeand og Pibeand. Herudover kan der være rastende vadefugle. Vi tager hele turen ud til det vestlige fugletårn, hvor man med eftermiddagssol i ryggen, kan få et godt overblik ud over den store sø, samt vadefladen foran tårnet.

Det er en god ide at have praktisk fodtøj med, da der kan være lidt vådt på turen ud til tårnet.

Tilmelding skal ske til Jens Peter Bech på 28441603

jpbStyltelber

De første Stylreløbere er ankommet i Jylland. Måske vi kan være lige så heldige som i 2020, hvor der var Stylteløbere i Sybergland. Foto: Jens Peter Bech

 

jpbSyberlandudsigt2

Sybergland set fra Tårup. Der er endnu masser af vand på den oversvømmede eng. Foto: Jens Peter Bech