Tur til Vadehavet søndag den 26. november 2023

Af Michael Mosebo Jensen

Vi starter ved Ballum Sluse kl. 07:30 for at se det imponerende syn af Bramgæs, der flyver fra deres rævesikrede logi på vaden hen over hovedet på os for at komme ud på engene og græsse morgenmad. Planen er selv at fouragere den medbragte kaffe/te mm., mens showet står på. Tag endelig godt med tøj på og vandrestøvler til en tur langs diget bagefter. Her vil vi prøve at støve nogle Snespurve, Bjerglærker og Bjergirisker op, ligesom der nok er en Vandrefalk med samme formål.

191123vandre1mmj

Vandrefalk. Der er gode chancer for at se denne prægtige jæger i aktion. Foto: Michael Mosebo Jensen.

Herefter dribler vi ned langs Vadehavet til Vidåslusen og Saltvandssøen (husk pas!). Der er gode chancer for mængder af rastende svømmeænder, rovfugle og flere gæs. Turen slutter i Kongens Mose, hvor der gerne skulle raste en Stor Tornskade, Pibesvaner, Traner mm. Da det er en heldagstur, er det en god idé at tage noget frokost med.

191123brammmj

Efter at have tilbragt natten rævesikret som her kommer Bramgæssene ivrigt kaglende hen over os ved Ballum Sluse.Foto: Michael Mosebo Jensen.

Tilmelding til turleder Michael Mosebo Jensen på 2682 0729.