Tysk Havørn aflæst ved Korinth

Af Søren Gjaldbæk

Den 8. februar var Pia Zoega en tur i det sydfynske. Ikke langt fra Brahetrolleborg på vejen mod Kværndrup, blev hun opmærksom på en gammel Havørn, der sad ved en regnvandspyt. Ørnen lettede straks, men Pia nåede at få taget et par fotos, hvoraf det fremgik, at den var ringmærket. Det var kun noget af ringen der kunne aflæses ”X8” over ”I1” med hvid skrift på sort baggrund. Det var dog nok til at en henvendelse til fuglering.dk gav bonus. Fuglen blev ringmærket som unge den 14. maj 2019 i Nonnevitz på det nordlige Rügen, 195 km sydsydøst for Korinth.

050224havpzo

Havørn nær Brahetrolleborg. Foto: Pia Zoega.

Der er faktisk mange, der har aflæst fuglen. På kortet kan vi se, at den i en periode har haft en forkærlighed for området mellem Korinth og Tåsinge, men den har også været i Gulstav Mose og en tur til Gråsten Slotssø.

Til sommer er fuglen 5 år gammel, så mon ikke den skal til at finde sig en partner, så vi kan få endnu et fynsk ynglepar.

050224hav2pzo

Havørnen - den forsvandt hurtigt. Foto: Pia Zoega.