Af Søren Gjaldbæk
Lars Kirk sendte os en mail med denne åbningstekst: ” Denne unge Havørn sad på Siø mandag morgen, da jeg kom kørende på vej på arbejde. Det var silende regn og godt med blæst fra vest. Heldigvis fik jeg aflæst ringen og Ringmærkningscentralen https://www.fuglering.dk har hurtigt svaret igen. Måske I kan bruge det til noget.” Det kan vi da, send os gerne historier om aflæste fugle.
Havørn, 4k, 4. april 2022, Siø. Foto: Lars Kirk.
Fuglen blev ringmærket (LBNM, XI81) som ikke flyvefærdig unge på Rügens nordspids den 14. maj 2019, og er således i dag i sit 4. kalenderår. Den er ikke aflæst før Lars Kirk som den første ud fra fotos fik den aflæst 1056 dage efter at Havørnen fik ringen på. Om den er på sit første besøg i Danmark eller har været her i flere år ved vi ikke. De fleste Havørne yngler første gang når de er fem til syv år gamle, så den er måske på udkik efter en kommende mage.
Mærknings- og genfundssted for Havørnen med farveringen LBNM, XI81.