Vadegræs
– en fremtidig trussel mod fuglene ved Natura 2000 området Nærå Strand og Agernæs Flak ?
Indledning
Vadegræs stammer oprindelig fra England. Vadegræsset (Spartina maritima) krydsedes i 1890’erne med en vadegræssart fra USA (Spartina alterniflora), der kom til England med ballastvand. Denne hybrid (Spartina townsendii) var gold og egnede sig som en fantastisk plante til kystsikrings- og landvindingsprojekter, fordi planten slår godt an ved tidevandskyster, og fordi den er god til at fastholde materiale, der kommer ind med tidevandet, således at der på sigt kan dannes et forland.
Omkring år 1900 havde denne oprindelige hybrid ved kromosomtalsfordobling dannet en ny art – Spartina anglica (Engelsk Vadegræs) der ikke var gold og tilmed livskraftig. Denne vadegræs regnes i dag til blandt verdens 100 værste invasive arter, og den breder sig både ved frøsætning og fra et kraftigt rodnet. Der produceres store mængder frø. Frø bevarer spireevnen op til et år i havvand og kan tåle nedfrysning.
Planter af Engelsk Vadegræs blev indført til Mariager og Randers fjorde samt i mindre skala andre steder langs den jyske østkyst i perioden 1948-53 i forbindelse med landvindingsprojekter. Disse planter kom fra vadehavet på den jyske vestkyst. Her var de oprindelig indført fra England – også som planter – i 1930'erne.
Nærbillede af vadegræs fra Nærå Strand. Foto: Kurt Due Johansen.
Når en vadegræsbestand har etableret sig i et nyt område vil der typisk gå en række år med relativt begrænset udbredelse, hvorefter bestanden typisk ekspanderer voldsomt. Eksempelvis har vadegræs i dag bredt sig til ca. 4 hektar i Stavns Fjord på Samsø.
Hvis man kommer i vadehavsområdet i Sønderjylland kan man ikke undgå at se, hvordan vadegræs breder sig langs kyster og på strandenge, f.eks. hektar efter hektar langs Rømødæmningen.
Et af problemerne med vadegræs er, at den er så aggressiv, at den kan vokse helt ud på vadefladerne. I dele af de nordamerikanske fjorde er vadegræs et stort problem. Også i visse engelske tidevandsområder er planten et stort problem. Vadegræsset breder sig langs kysterne og ud på selve vadefladerne på meget store arealer. Foruden mekanisk bekæmpelse af planten tager man i dele af Nordamerika også pesticider i brug for at få fjernet vadegræsset.
I den danske del af Vadehavet breder vadegræs sig også ud på nogle af vadefladerne. Man kan således ud for Sønderho på Fanø se, hvorledes vadegræsset efterhånden har bredt sig på den store vadeflade Keldsand.
Også syd for Mariager Fjord, ved Overgårds Inddæmning, har vadegræsset bredt sig til dele af vadefladerne.
Vadegræsset syd for Overgårds Inddæmning, ved Mariager Fjord, har allerede bredt sig ud på dele af vadefladerne. Det er en alvorlig trussel mod denne vigtige naturtype. Sker det samme ved Nærå Strand og Agernæs Flak, er vadefuglene muligvis truet på sigt. Foto: Kurt Due Johansen.
Vadegræs ved Nærå Strand
Ved Nærå Strand blev vadegræs første gang fundet af botanikeren Carsten Hunding i 2005. Fundet blev gjort lige ud for fugletårnet på Flyvesandet.
Efter fundet i 2005 har vadegræs nu bredt sig til i hvert fald den østlige side af Nærå Strand, hvor den ved en ekstensiv besigtigelse i august 2020, blev iagttaget udbredt langs dele af fastlandskysten på østkysten samt den kilometerlange barriereø, lige syd for fugletårnet.
Frygten er, at vadegræs breder sig yderligere langs kysten af Nærå Strand og dermed udkonkurrerer de naturlige strandengsplanter, og allerstørst er frygten at vadegræs spreder sig til vadefladerne i Nærå Strand og på det store vadeområde, Agernæs Flak, ud for fugletårnet på Flyvesandet.
Udbredelse af vadegræs iagttaget ved en ekstensiv besigtigelse i august 2020 (gul farve). Luftfoto fra grundkortfyn.
Koncentration af vadegræs på en relativ lang kyststrækning af barriereøen længst mod syd i Nærå Strand. Foto: Kurt Due Johansen.
Nærå Strand og Agernæs Flak rummer store fuglekoncentrationer
Nærå Strand og Agernæs Flak er Fyns vigtigste rasteplads for vadefugle og visse måger uden for yngletiden.
Nedenfor vises maksimumforekomster for visse vadefugle,- og mågearter. Som det ses, er det efter fynske forhold store koncentrationer af disse fuglegrupper, som forekommer i området.
Maksimumforekomst af vadefugle og måger ved Nærå Strand og Agernæs Flak
Det er vadefugle som denne flok af Hjejler inde i Nærå Strand, som muligvis på sigt er truet af, at vadefladerne gror til med vadegræs, hvis der ikke gøres noget for at fjerne denne problemart fra området. Foto: Kurt Due Johansen.
Vadegræsset ved Nærå Strand og Agernæs Flak bør fjernes nu
Hvis vadegræs breder sig til vadefladerne i Nærå Strand-Agernæs Flak-området, er det en alvorlig trussel mod de tusindvis af vadefugle, der tanker op her.
Myndighederne, herunder Naturstyrelsen Fyn og Nordfyns Kommune, er klar over problemet og planlægger at tage aktion.
Indtil nu er der imidlertid ikke gjort noget fysisk for at tage hånd om problemet.
Vi må håbe, at myndighederne snart får taget hånd om problemet. Endnu er det en overkommelig opgave at gøre noget for at fjerne vadegræsset i området og hindre det i at brede sig yderligere. Men tages der ikke snart aktion, bliver problemet kun værre, og dermed bliver det en endnu større økonomisk udfordring.
Vadegræs fra selve strandengen syd for Fugletårnet. Foto: Kurt Due Johansen.
Kurt Due Johansen.
