Vandrefalken er verdens hurtigste levende væsen på Jorden, men den mister lidt af glansen, når den er til fods. En dame på Sydlangeland havde i en uges tid haft en lidt anderledes pensionerende blandt gårdspladsens øvrige kræ. Blandt høns og katte løb en rovfugl omkring, og den havde tilsyneladende mistet evnen til at flyve.
Vandrefalk, 1k - klar til pølse.
Når man oplever den slags på Sydlangeland, ringer man til Søren Bøgelund. Søren var informeret om at det drejede sig om en rovfugl, men stor var Sørens overraskelse, da han ankom til åstedet. Rovfuglen var gået ind i en lade, og her kunne Søren nu se en ung Vandrefalk var i færd med at ”plukke” en pølse.
Når man er Vandrefalk er flyvekunsten en vigtig del af det at opretholde livet. Allerbedst er det at kredse højt oppe på himlen og udse sig sit bytte i luften langt under sig. Klappe vingerne sammen og som et projektil skyde mod byttet med op mod 300 kilometer i timen. Ja, det er et rigtigt Vandrefalkeliv. Det er vel ikke for meget at sige, at det ikke var det liv i overhalingsbanen, denne Vandrefalk levede. Den spadserede rundt på gårdspladsen og kiggede efter føde. Selvom artsnavnet passede bedre end nogensinde – vandre-falk, så er det svært at få stillet sulten, med mindre at det udsete bytte bevæger sig meget langsomt.
Den ser lidt skeptisk ud - hvad er der i vente?
Her er en god ”Langelænder” – altså pølsen – ”Kend den på knækket” et overkommeligt bytte. Det var nu så heldigt, at Vandrefalken kunne gøre kattene selskab i stalden og få en pølse med, når maden blev serveret. Det var helt sikkert afgørende for, at Vandrefalken fortsat var i live, at den havde fået smag for pølser.
I længden er pølser ikke nok for de fleste – heller ikke for Vandrefalke. Vandrefalken var da også noget sløv i betrækket, da Søren ville tilse den, eller også er Søren bare ”Vandrefalke-hvisker”. Den lagde sig i al fald om på ryggen. Det var nu nok mest for at forsvare sig selv og pølsen.
Pølse udskiftet med høne.
Vandrefalken er nu bragt i vildtpleje efter et kort ophold hos Søren. Det formodes, at Vandrefalken blot er afkræftet og skal fedes op. Det er ikke ualmindeligt, at unge rovfugle dør af sult i deres første leveår, da de ikke er rutinerede jægere endnu. Slår jagten fejl for mange gange, så kommer de ind i en ond spiral, der som oftest ender med sultedøden.
Tak for mad.
Når den slippes fri fra plejestationen, som oplyser, at falken er ibedring og har det godt, er den forhåbentlig i bedre form til at kaste sig ud i nye jagter - ellers må den tage til nærmeste by og bestille en ”hotter med det hele”.
Tekst og foto: Esben Eriksen.
