Vandstær - en fynsk vintergæst

Af Esben Eriksen

Fra midten af oktober dukker Vandstæren op ved de fynske vandløb. Som barn husker jeg, at vi fra efterårsferien af begyndte at stoppe ved Brobyværk for at se, om Vandstærene var vendt tilbage fra de norske og svenske ynglepladser. Det var den ofte.

Vandstæren i sit rette element - et vandløb med rivende strøm. Foto: Lars Rasmussen

Vandstæren er meget territorial og forvarer en vandløbsstrækning på typisk 150 m., men når det bliver aften, begraves stridsøksen, og Vandstærene søger til fælles overnatning, som man kender det fra Gærdesmutter.

Vandstæren er den eneste blandt de danske spurvefugle, der søger føde under vand. Den foretrækker en lav vanddybde med kraftig strøm. Vandstæren dykker altid med strømmen og udnytter, at vandet kan trykke den ned på bunden, hvor den går på bunden og vinder fødeemner som fx Vårfluelarver.

På Fyn er den en ekstrem sjælden ynglefugl. Opsætning af redekasser på egnede steder fx under broer kan bidrage til, at et par etablerer sig. I Atlasundersøgelsen fra 1970’erne er der registreret tegn på yngleforsøg, men om det resulterede i unger, har jeg ikke kunne finde i litteraturen.

Om foråret har jeg ved flere lejligheder oplevet territorial adfærd og sang fra Vandstære på flere lokaliteter, men alle gange er de forsvundet i løbet af det tidlige forår.

Geert Mørk var heldig at fange Vandstæren på video ved Silkeå.

På Fyn er der en række klassiske lokaliteter, hvor arten er at finde hver vinter. Vandstæren er en indikator på, at vandet er rimelig rent, og restaurering af vandløb med udlæg af stryg kan formentlig forøge antallet af overvintrende Vandstære. Det lunere klima tyder på at gavne ungeproduktionen på de norske ynglepladser. Dermed kan Vandstæren fremover blive en hyppigere vintergæst eller ynglefugl, hvis vandløbene tilbyder de rette forhold.

Hele 69 Vandstære er blevet ringmærket de sidste 15 år på Fyn. Primært Østfyn for det var Lars Hansens og er Hans Rytters lokalområde. 15 genmeldinger er det blevet til de fleste har været genfangster af "egne" fugle, men både en norsk og en sjællandsk fugl er genmeldt fra de fynsle vandløb. Læs mere om ringmærrkning af fynske vandstære her.

Leder du efter Vandstære? Find et sted, hvor du kan overskue en god strækning af vandløbet og brug kikkerten ivrigt til at afsøge sten og brinker. Kig efter sten i vandet med mange fugleklatter, det kan være tegn på en hyppigt anvendt udkigspost for Vandstæren. Går man blot langs med vandløbet og kigger lidt på må og få, så smutter den ofte afsted, uden at man bemærker den.

Vandstæren har intet med en stær at gøre. Vandstæren er let genkendelig med sit garnnøglerunde udtryk, sin brune farve og sit markante hvide bryst. Vandstærens norske navn er Fossekall, men Elvekonge og Vandstær er også brugt. Alle navne vidner om artens levested. 

Vandstæren synes at være kilde til evig inspiration for skribenter. Læs mere også om Søren Gjaldbæks oplevelse med vandstæren denne vinter her og genlæs også Steen Lauritzens artikel om vandstæren her.